Beskæftigelsesministeriet

Finansministeriet og Beskæftigelsesministeriet laver ny effektanalyse af JobReform 1

Del
Beskæftigelsesministeriet og Finansministeriet laver en ny effektanalyse af kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen. Effektanalysen skal belyse, om reglerne får flere i job, og som noget nyt undersøge andre dele af reformen, bl.a. om flere arbejder ved siden af kontanthjælpen.

Den nye analyse bliver udarbejdet, fordi der fra flere sider er rejst kritik af den metode, som blev brugt i en effektanalyse, som Beskæftigelsesministeriet offentliggjorde i februar.

Beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen siger:

- Vi har med kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen sikret, at man altid har mere økonomisk ud af at arbejde end være på kontanthjælp. Det er afgørende ikke mindst i en tid som nu med rekordhøj beskæftigelse. Alene siden juni 2015 er der kommet 129.500 nye private job. Det er samtidig afgørende, at vi som politikere følger op på det, vi har besluttet, og hvordan det virker. Der er rejst tvivl om den tidligere effektanalyse af jobreform1, og derfor laver vi nu en ny analyse.

Finansminister Kristian Jensen siger:

- Vi har gennemført mange reformer på beskæftigelsesområdet, som har styrket dansk økonomi. Det er vigtigt, at vi finder den præcise virkning af tiltagene, så vi løbende kan vurdere, om vi skal skrue op eller ned. Vi skal vænne os til, at beskæftigelsespolitikken hele tiden skal tilpasses arbejdsmarkedets, virksomhedernes og finanspolitikkens behov.

Den nye effektanalyse forventes offentliggjort i efteråret 2018.

Kontakter

Beskæftigelsesministeriet:
Pressevagt: 51232830


Finansministeriet:
Pressevagt: 33924114

Information om Beskæftigelsesministeriet

Beskæftigelsesministeriet
Beskæftigelsesministeriet
Holmens Kanal
1060 København K

7220 5000http://bm.dk/

Følg pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Beskæftigelsesministeriet

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensens kommentar til lønmodtagerbeskæftigelsen for februar 202422.4.2024 08:10:49 CEST | Pressemeddelelse

I februar 2024 var der 3.014.700 lønmodtagere i job. Det er 5.300 flere end måneden før svarende til en stigning på 0,2 procent. Siden februar 2023 er der dermed samlet set kommet 34.200 nye beskæftigede til. Ser man på den private sektor, er der kommet 3.800 flere lønmodtagere fra januar 2024 til februar 2024. I samme periode er der kommet 1.600 flere offentligt ansatte. Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen siger: - Beskæftigelsen ramte med hele 3.014.700 i februar endnu en rekord. Det er utrolig positivt, at vores virksomheder og den offentlige sektor fortsat har brug for flere medarbejdere, og at flere hermed bidrager til fællesskabet og forsørger sig selv. - Vi har fortsat en stærk økonomi med et robust arbejdsmarked, som vi kan være stolte af. Dertil kommer at antallet af kontanthjælpsmodtagere er faldet og nu er på et rekordlavt niveau.

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensens kommentar til STAR's ledighedstal for marts 202419.4.2024 09:00:10 CEST | Pressemeddelelse

Det er anden gang, Beskæftigelsesministeriet offentliggør egne ledighedstal. Ledighedstallene viser, at der i marts 2024 var 86.500 fuldtidsledige. Det betyder, at udviklingen i ledigheden er uændret. Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen siger: - STAR’s ledighedstal viser igen i marts, at ledigheden er uændret. Antallet af ledige har de sidste par år ligget på et lavt niveau, hvilket kommer os alle til gavn. Vi har en stærk økonomi, så vi har fortsat udsigt til et robust arbejdsmarked. - Vi har stadig brug for arbejdskraft både i den private og den offentlige sektor. Derfor giver vi ufaglærte mulighed for at tage en faglært uddannelse på 110 procent dagpenge. Desuden har vi et lønløft parat til offentligt ansatte grupper i vores velfærdssektor, og så er det vores mål, at nogle af de 43.000 unge, der i dag er uden job eller uddannelse, kommer med i arbejdsfællesskabet. Fremover offentliggør Beskæftigelsesministeriet sine egne ledighedstal samt egen indikator for ledigheden. Ledi

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye