Finanslov med fokus på vigtige velfærdsområder
6.12.2021 12:41:55 CET | FOA | Pressemeddelelse

Ny version. Vi har rettet et enkelt ord i den tidligere udsendte version af pressemeddelelsen. Der er tale om færre rådighedstimer, ikke flere, som det fremgik.
”Finansloven har fokus på nogle vigtige velfærdsområder, og det er jeg stærkt tilfreds med. Det gælder fx penge til værdig ældrepleje, hjælp til handicappede, bedre fritidstilbud til udsatte børn og unge og selvfølgelig den corona-vinterpakke, der skal afhjælpe det helt akutte problem, som sygehusvæsenet står med,” siger FOAs forbundsformand Mona Striib til næste års finanslov.
Med finansloven afsættes en halv milliard til mere værdig ældrepleje over de næste fire år. Pengene falder på et tørt sted, lyder det:
”Vi har en kæmpemæssig udfordring på ældreområdet. Personalet er ekstremt presset, og løber enormt stærkt. Samtidig står vi med nogle enorme rekrutteringsudfordringer i fremtiden. Derfor er det afgørende, at politikerne prioriterer området og opgaverne, så vi skaber en ældrepleje, hvor ældre mødes med værdighed, og de dygtige medarbejdere har tid til at bruge deres faglighed.”
Forbundsformanden glæder sig over, at finanslovsaftalen afsætter 170 millioner kroner (2022-2025) til at løfte fritidspædagogikken i områder med høj andel af sårbare og udsatte børn og unge.
Samtidig betyder aftalen, at man vil indskrænke kommunernes mulighed for udmåling af såkaldte rådighedstimer i BPA-ordningerne (Borgerstyret Personlig Assistance). Der afsættes således 15 millioner i 2022 og 30 millioner fra 2023 og frem til at sikre færre rådighedstimer til personalet – og det er vigtigt, mener Mona Striib. Det betyder nemlig, at borgere med en hjælperordning får flere aktive hjælpetimer, og at hjælperne bliver betalt bedre, når de fx arbejder om natten.
”Det er en kæmpe sejr for FOA. Vi har moslet på i 10 år for at gøre opmærksom, at kommuners hjælp til handicappede til tider kan minde om et postnummerbingo, hvor kommunegrænsen afgør, hvilken hjælp en person med handicap har råd til at betale for og dermed også, hvilke muligheder, der er for at rekruttere dygtige handicaphjælpere,” siger Mona Striib.
Den såkaldte corona-vinterpakke til sundhedsvæsenet, som blev præsenteret i går, er også en vigtig del af aftalen.
”Krisen på sygehusene er yderst alvorlig, og det er nødvendigt at finde løsninger på det akutte problem, som corona-epidemien skaber,” siger forbundsformand Mona Striib, der glæder sig over, at regeringen med aftalen tilkendegiver , at man vil stille de nødvendige ressourcer til rådighed for kommuner og regionerne i forbindelse med COVID-19-indsatsen – herunder rengøring.
Psykiatrien glimrer dog ved sit fravær, mener Mona Striib. Regeringen bør derfor have et skarpt blik for en økonomisk prioritering af psykiatrien i den kommende 10-års plan, lyder det.
Nøgleord
Kontakter
Mona StriibForbundsformand
46 97 23 12
Billeder
Information om FOA
FOA er Danmarks tredjestørste fagforbund - med ca. 167.000 medlemmer fordelt på 31 afdelinger. Størstedelen er ansat i kommuner og regioner, og vi organiserer også privatansatte.
Følg pressemeddelelser fra FOA
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FOA
FOA om finanslov: Godt for velfærden, men skidt for de nedslidte9.10.2026 09:26:11 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens forslag til finanslov møder ros fra fagforbundet FOA for at fastholde og forbedre velfærden, men forringelsen af seniorpensionen er helt skæv, lyder det.
Kål hjalp med at sætte rekord: Over 51.000 spiste med til Maddag 20266.10.2026 08:48:49 CEST | Pressemeddelelse
Børn og ældre over hele landet nød godt af madprofessionelles faglighed, da 13. udgave af Maddag blev afviklet med ny deltagerrekord.
FOA: Millionløft til demensområdet kommer til at gøre en stor forskel for borgere og ansatte4.10.2026 08:01:24 CEST | Pressemeddelelse
Antallet af danskere, der lever med demens, er stort og stigende. Derfor vil regeringen afsætte 680 millioner kroner til en ny demensplan i den kommende finanslov. Det er et vigtigt løft til et trængende område, mener FOA
Ny pulje kan sikre børn tusindvis af uddannede voksne3.10.2026 08:29:32 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen afsætter ekstra pulje til uddannelse af pædagogisk personale i landets dagtilbud. Husk denne gang at uddanne pædagogmedhjælpere til pædagogiske assistenter, lyder en løftet pegefinger fra FOA.
Over halvdelen af FOAs medlemmer i overgangsalderen har gener, der påvirker deres arbejde25.9.2026 08:49:37 CEST | Pressemeddelelse
Kvindelige FOA-medlemmer i overgangsalderen oplever gener, der påvirker deres arbejde. FOA savner, at arbejdsgiverne tager problemet alvorligt.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

