Finanslov: 76 millioner kroner kan få en af danmarkshistoriens største miljøkatastrofer til at forsvinde
17.11.2020 06:01:00 CET | Varde Kommune | Pressemeddelelse
GENERATIONSFORURENINGER
På afstand ligner Kærgård Klitplantage på den jyske vestkyst en kulisse fra TV-serien Badehotellet: En hvid sandstrand med klitter i forgrunden og et brusende Vesterhav i baggrunden.
Kommer man tættere på, fortæller røde advarselsskilte imidlertid historien om et område, hvor deponeringen af 300.000 tons spildevand fra 1956-1973 har skabt en af danmarkshistoriens største miljøkatastrofer.
Forureningen spredte sig allerede i 1964 til grundvandet og videre ud i havet, og der er i dag adgangsrestriktioner og totalt badeforbud på en 1,4 kilometer lang strækning.
Køreklar løsning mangler finansiering
Eksperter er dog lykkedes med at finde frem til en metode, der kan fjerne både forurening og forbud ved Kærgård Klitplantage.
Med en kombination af kemiske processer og biologisk nedbrydning er det muligt at oprense det forurenede grundvand. Prisen for den gennemtestede metode er 76 millioner kroner.
Erik Buhl, borgmester i Varde Kommune, mener, at den finansiering bør blive prioriteret i de kommende finanslovsforhandlinger.
Video om Kærgård Klitplantage: https://youtu.be/C8hmJsgy-jo.
CITATER
Erik Buhl, borgmester i Varde Kommune:
”Vi er snublende tæt på at kunne slette en af fortidens synder og spare fremtidige generationer for at arve en miljøkatastrofe. Vi har allerede etableret udstyr i området, så med politisk vilje kan vi begynde oprydningen i Kærgård Klitplantage i morgen.”
”I Regeringens og støttepartiernes forståelsespapir fra 2019 er generationsforureninger beskrevet som et prioriteret område. Det er på tide, at der bliver sat handling bag ordene og afsat penge til oprydningen.”
FAKTA
- Fra 1956-1973 deponerede Grindstedværket over 300.000 tons giftigt spildevand i seks såkaldte gruber, der er store udgravede huller imellem klitterne.
- De nødvendige anlæg til at gennemføre oprensningen i Kærgård Klitplantage er allerede etableret i området.
- Danmarks i alt ti generationsforureninger er opdelt i grupper. Her er Kærgård Klitplantage placeret i gruppe 1, som er de forureninger, hvor arbejdet med at rydde op kan begynde med det samme.
Kontakter
Erik Buhl (V)Borgmester i Varde Kommune
Tlf:40 17 44 54erbn@varde.dkSteffen KjærKommunikationschef i Varde Kommune
Tlf:21 83 71 89stkj@varde.dkBilleder
Information om Varde Kommune
Om Varde Kommune:
- Danmarks vestligste kommune med 52 kilometer sandstrande.
- En af landets største garnisonskommuner og hjemsted for tre garnisoner i Varde, Oksbøl og Nymindegab.
- Den femte største kommune målt på areal med over 25 byer og lokalsamfund.
- En af Danmarks største turistdestinationer og en del af Destination Vesterhavet.
Følg pressemeddelelser fra Varde Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Varde Kommune
Borgmester rykker ud i lokalsamfundene23.9.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Borgmester Sarah Andersen flytter borgmesterkontoret ud i kommunens lokalsamfund. Første gang bliver tirsdag den 27. oktober i Helle Hallen.
Ny chef for Politisk og Juridisk Sekretariat i Varde Kommune21.9.2026 14:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Varde Kommune har ansat Maja Bertram som chef for Politisk og Juridisk Sekretariat.
Videokald giver hurtigere hjælp og mindre medicinspild17.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny løsning på det specialiserede voksenområde gør det muligt at udlevere medicin ved behov via videokonsultation. Det giver borgerne hurtigere behandling, reducerer medicinspild og frigiver tid til pleje og behandling.
Succesfuld forsvarslinje giver undervisningen et ekstra perspektiv15.9.2026 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
På Varde Gymnasium og HF oplever eleverne på Forsvarslinjen, hvordan almindelige fag bruges i virkeligheden gennem et tæt samarbejde med Forsvaret. Efter det første år hvor 45 elever har gået på linjen, er erfaringerne positive.
Byråd investerer i velfærden og fremtiden11.9.2026 13:00:54 CEST | Pressemeddelelse
Varde Kommune forbereder sig på en fremtid med en væsentligt ændret demografi og afsætter med budgetaftalen for 2027-2030 millioner til at styrke børne-, ældre- og socialområdet. Samtidig øges fokus på nødvendige investeringer i fremtidens vækst.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


