3F

Finanslov: 3F advarer mod ringere velfærd

Del
Dansk Folkeparti bør stå klippefast på den udmeldte modstand imod skattelettelser, siger Per Christensen

3Fs formand Per Christensen advarer imod velfærdsforringelser i forbindelse med en finanslovsaftale for 2018:

- Jeg er enig med Dansk Folkeparti i, at tiden ikke er til skattelettelser. Den offentlige velfærd er presset – ikke mindst i kommunerne. Skoler lukkes i lokalområderne, og der spares på omsorg og service over for borgerne.

- Hvis fremgangen på det private arbejdsmarked skal fortsætte, kræver det også en stærk offentlig sektor, der f.eks. er i stand til at levere uddannelse, infrastruktur og service af høj kvalitet. Det nytter ikke hele tiden at skrue ned for blusset. Frem mod 2025 får vi 182.500 flere borgere over 75 år, så det er nødvendigt at prioritere råderummet til velfærd frem for til skattelettelser.

- De serviceforringelser, vi ser i disse år, rammer især de almindelige lønmodtagere og deres familier, som ikke har råd til at vælge dyre, private alternativer. Det er derfor også socialt skævt med flere skattelettelser oven på de meget skæve skattelettelser, der allerede er givet på aktier, investeringer og arvegiften i familieejede virksomheder.

- Det er en bunden opgave at løse samspilsproblemerne i pensionssystemet.

- Hvis DF mener noget med sammenhængskraft og velfærd, bør de holde fast på investeringer i lønmodtagerne. I stedet for skattelettelser, er der brug for at løfte den offentlige velfærd, ikke underminere den.

- Der er også behov for et mere fair arbejdsmarked gennem en målrettet indsats imod social dumping. Det vil - i modsætning til skattelettelser - være til gavn for danske lønmodtagere, siger 3Fs formand.

Kontakter

For yderligere kommentarer kontakt 3Fs pressetelefon på 8892 8892

Information om 3F

3F
3F
Kampmannsgade 4
1790 København V

70 300 300http://www.3f.dk/

Følg pressemeddelelser fra 3F

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra 3F

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye