Deloitte

Finansafdelinger mangler strategi for digitalisering

Del
Hele 71 % af danske CFO’er har digitalisering øverst på dagsordenen foran vækst og omkostningsreduktion. Alligevel har kun hver anden dansk virksomhed en klar digitaliseringsstrategi for finansafdelingen, og kun få har implementeret de rette teknologier, viser en ny Deloitte-undersøgelse.
DeloitteHuset, Weidekampsgade 6, 2300 København S
DeloitteHuset, Weidekampsgade 6, 2300 København S

Digitalisering handler om mere end effektivisering af virksomheders it og produktion, og gevinsterne er mærkbare: finansomkostninger kan halveres, kundetilfredsheden forbedres, medarbejdernes kompetencer styrkes, og arbejdspladsen gøres mere attraktiv.

Men ifølge en ny Deloitte-undersøgelse blandt 140 CFO’er i en række finansielle, private og offentlige virksomheder har kun 49 % af virksomhederne lagt en strategi for finansafdelingens digitalisering.

Undersøgelsen viser samtidig, at tre ud af fire CFO’er prioriterer digitalisering højt og har strategisk fokus på digitalisering. Imidlertid betragter kun 38 % af CFO’erne deres egen virksomhed som digitalt meget moden eller moden. Endnu flere, nemlig 42 %, betragter virksomheden som hverken moden eller umoden.

”Danske CFO’er er optimistiske i forhold til virksomhedens prioritering af digitalisering. Men de kender tilsyneladende meget lidt til de nye teknologier, og de ser sig endnu mindre som bannerførere for digitalisering, selv om de sidder med nøglen til virksomhedens digitale fremtid,” siger Kim Hendil Tegner, partner i Deloitte Consulting.

ATP på forkant med digitalisering af økonomifunktionen

De digitale teknologier bliver implementeret i finansfunktionen for blandt andet at automatisere rapporteringsprocesser og skabe selvbetjeningsløsninger. Dermed kan beslutningstagere i virksomheden selv skabe værdi af rapporteringen og opnå mere præcise forudsigelser for deres eget område.

ATP er blandt de virksomheder, der gennem flere år har haft en strategi for digitalisering, som skal sætte brugerne i centrum, effektivisere administrationen og gøre danskerne digitale.

”Der er ingen tvivl om, at økonomifunktionen står over for seriøs transformation. Vi er jo allerede i gang. De processer, vi har, er der så mange nye teknologier, der kan understøtte eller i visse tilfælde overtage fuldstændigt. Det vil revolutionere økonomifunktionen,” siger Bo Foged, koncernfinansdirektør i ATP.

Lavt kendskab til nye teknologier

Jo større omsætning virksomheder har, desto større er sandsynligheden for at prioritere digitalisering. Men ifølge undersøgelsen kender over 40 % af CFO’erne ikke virksomhedens digitale modenhed, og hovedparten hverken bruger eller overvejer teknologier som cloud computing, robotics, visualization og cognitive computing. Samtidig svarer 61 % af CFO’erne, at de ikke forventer nogen ændring i virksomhedens it- og teknologiinvesteringer inden for finans og Indkøb i de kommende 12 måneder.

Der er forskel på digitaliseringsparatheden blandt CFO’er fordelt på sektor. CFO’er i den finansielle sektor er meget digitalt modne og mest optimistiske i forhold til digitale investeringer. CFO’er i den offentlige sektor er mindst digitalt modne og mindst investeringsparate. Den private sektor lægger sig tæt op ad den offentlige sektor i forhold til lav modenhed, og næsten 60 % af de CFO’er, der ikke har en digitaliseringsstrategi, arbejder i den private sektor.

Gode råd til CFO’en

Deloitte har tre gode råd til at komme godt i gang med digitaliseringsprocessen og tage ejerskab over digitalisering i virksomheden:

1.    Find potentialet. Vurder potentialet på tværs af de forskellige nye teknologier og få igangsat arbejdet med at digitalisere de områder, som giver hurtigst tilbagebetaling og den bedste læring for organisationen. Start evt. med at identificere de ressourcer, der har lyst til at arbejde målrettet med digitaliseringen.

2.    Inddrag hele forretningen. Inddrag organisationen og klæd alle på til jeres digitale rejse. Det forudsætter evnen til at opbygge og integrere forretningsrelevante samarbejdspartnere med kompetencer og analytiske evner, der er tæt på virksomhedens beslutningstagere på alle niveauer og på tværs af organisationen.

3.    Udarbejd en klar vision og plan for realisering. Sæt en vision for finansafdelingen som en tydelig og værdiskabende forretningspartner. Suppler digitaliseringsinitiativer med relevante, understøttende initiativer inden for organisations-, kompetence- og procesudvikling og lav et realistisk roadmap for implementeringen.

Om CFO Survey Danmark 2017

CFO Survey Danmark 2017 er en temperaturmåling på, hvor langt finansfunktionen og virksomheden ifølge CFO’en er kommet på digitaliseringsrejsen. Undersøgelsen er baseret på svar fra 140 CFO’er eller økonomiansvarlige i private, finansielle og offentlige virksomheder. Svarene fordeler sig med 76 fra den private sektor, 32 fra den finansielle sektor og 32 fra den offentlige sektor. Fordelingen er tiltænkt at afspejle den naturlige fordeling af danske virksomheder inden for de tre sektorer.

Nøgleord

Kontakter

Kim Hendil Tegner, Partner i Deloitte Consulting: 30936446 / ktegner@deloitte.dk.

Billeder

DeloitteHuset, Weidekampsgade 6, 2300 København S
DeloitteHuset, Weidekampsgade 6, 2300 København S
Download
DeloitteHuset, Weidekampsgade 6, 2300 København S
DeloitteHuset, Weidekampsgade 6, 2300 København S
Download

Vedhæftede filer

Links

Information om Deloitte

Deloitte
Deloitte
Weidekampsgade 6
2300 København S

http://www2.deloitte.com/dk/da.html

Følg pressemeddelelser fra Deloitte

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Deloitte

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye