Filosofi er også for børn

Del
Hvordan deler man på en retfærdig måde? Skal man altid sige sandheden? Hvornår er man fri? Det kan man blandt andet få svar på, når VIA University College lørdag d. 26. januar er vært for et arrangement, der sætter fokus på filosofi med børn.
Det er vigtigt at undre sig - også for børn. Derfor sætter VIA University College fokus på filosofi for børn ved et arrangement den 26. januar 2019. Fotograf: Martin Sørensen
Det er vigtigt at undre sig - også for børn. Derfor sætter VIA University College fokus på filosofi for børn ved et arrangement den 26. januar 2019. Fotograf: Martin Sørensen

Det er vigtigt at undre sig - også for børn. Det er tanken bag netværket ’Filosofi med Børn’, der lørdag den 26. januar inviterer alle interesserede til et netværksarrangement på VIA i Ceresbyen i Aarhus. Her kan man møde forskere, praktikere og andre filosofiinteresserede, høre spændende oplæg og dele viden og erfaringer inden for området.

De filosofiske aktiviteter for børn tager udgangspunkt i børnenes egen undren. Filosofien skal være med til at udvikle børns nysgerrighed og evne til at reflektere. Det er vigtigt at børnene selv filosoferer og ikke blot hører andres tanker og synspunkter.

Børnene skal ikke lære om gamle græske filosoffer og indviklede teorier, men derimod lære ved at bruge filosofien i praksis. Derfor er det samtalen og de store spørgsmål, der er i fokus med børnene.

Hvordan gør man i praksis?
Til arrangementet den 26. januar kan man blive klogere på de emner, som børn i forskellige aldersgrupper kan tale med om og blandt andet få svar på, hvad der er forskellen på at filosofere og snakke. Både forskere og praktikere som lærere, præster og pædagoger vil deltage og dele viden.

International forskning tyder på, at der er mange gevinster forbundet med at tilbyde filosofiske aktiviteter for børn – både fagligt, socialt og i forhold til børnenes lyst til at lære.

Forskningen viser blandt andet, at filosofi forbedrer børns kognitive, sproglige og matematiske evner. De bliver bedre til at se synspunkterne fra flere perspektiver, og filosofien styrker deres evne til at argumentere og diskutere konstruktivt.

Arrangementet koster 100 kroner inklusiv forplejning og kan tilmeldes her. 

For mere information om arrangementet:

Lærke Groth
Adjunkt og underviser på læreruddannelsen i Aarhus
Telefon: 28 93 99 46
Mail: lagr@via.dk

For pressehenvendelser:

Casper Grud Nielsen
Journalist, VIA University College
Telefon: 87 55 15 16
Mail: grud@via.dk

Billeder

Det er vigtigt at undre sig - også for børn. Derfor sætter VIA University College fokus på filosofi for børn ved et arrangement den 26. januar 2019. Fotograf: Martin Sørensen
Det er vigtigt at undre sig - også for børn. Derfor sætter VIA University College fokus på filosofi for børn ved et arrangement den 26. januar 2019. Fotograf: Martin Sørensen
Download

Information om VIA University College

VIA University College
VIA University College
Hedeager 2
8200 Aarhus N

87 55 00 00http://via.dk/

Fakta om VIA University College:

  • VIA er en professionshøjskole med 20.000 studerende og 42 forskellige professionsbacheloruddannelser i 11 af de 19 kommuner i Region Midtjylland.
  • VIA understøtter velfærdssamfundet ved blandt andet at uddanne til lærer, pædagog, sygeplejerske, socialrådgiver, fysioterapeut, bioanalytiker og professionsbachelor i skat. Målrettet det private erhvervsliv udbyder VIA blandt andet uddannelser til ingeniør, bygningskonstruktør, designer og filmanimator.
  • VIA uddanner til hele den midtjyske region og har campusser med flere uddannelser under samme tag i Aarhus, Horsens, Randers, Silkeborg, Viborg, Herning og Holstebro. Dertil kommer udbud i Nørre Nissum, Skive, Ikast og Grenaa.
  • VIAs professionsrettede uddannelser foregår i en vekselvirkning mellem teori og praksis samt praktikperioder.
  • VIA er en af Nordens største udbydere af målrettet kompetenceudvikling til en lang række brancher inden for både den private og offentlige sektor.
  • VIA bedriver praksisrettet forskning, udvikling og innovation i syv forskningscentre. Forskningsaktiviteterne har fokus på fx pædagogik, læring, sundhed, demens, klima og bæredygtig udvikling.

Læs mere om VIA University College på www.via.dk

Følg pressemeddelelser fra VIA University College

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra VIA University College

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye