Frederikshavn Kommune

Filmpremiere sætter Frederikshavn på verdenskortet

Del

Frederikshavn er for første gang hjemby for en verdenspremiere på en spillefilm. Komediedramaet Tordenskjold & Kold indtager det store lærred i Palads 1∙2∙3 biografen i Frederikshavn. Og det er en drøm, der går i opfyldelse for mindst én

Knap har støvet lagt sig, efter de sidste gæster er rejst hjem fra VM i håndbold, før Frederikshavn igen kræver sin plads på verdenskortet. Premieren på Tordenskjold & Kold er allerede på onsdag, den 20. januar, og det er første gang nogensinde, at Frederikshavn er vært for en verdenspremiere.

”Premieren falder godt i tråd med, at vi gerne vil have omverdenen til at få øje på Frederikshavn. Vi har som by og kommune så mange facetter at vise frem, også på den kulturelle scene. Det er vi glade for at gøre, hver gang vi har mulighed for det, for vi er rigtig gode i værtsrollen, og når vi får gæster udefra, så rykker vi sammen i fællesskabet og gør os endnu mere umage”, siger Birgit S Hansen, borgmester i Frederikshavn Kommune.

Hvis Frederikshavn er glade for værtsrollen, så er biografdirektøren i Palads 123 nok den, der glæder sig mest:

”Som indfødt frederikshavner synes jeg, at det er vigtigt at gøre opmærksom på vores hjørne af verden, og som biografejer vil jeg gøre, hvad jeg kan for at være med i markedsføringen af Frederikshavn. Jeg synes, det gør en forskel og er rigtig stolt af at deltage. Det er en drøm, der går i opfyldelse ”, siger Kris Søgaard Pedersen, biografdirektør, Palads 1∙2∙3 i Frederikshavn.

Distributionsselskabet bag Tordenskjold & Kold, SF Film har valgt Frederikshavn som værtsby for gallapremieren, fordi Tordenskjold spiller en særlig rolle i byens historie, helt tilbage fra 1704, hvor han kom til Fladstrand, som senere fik navnet Frederikshavn:

”Tordenskjold var bare 14, da han gik i land i Frederikshavn, og kom til Danmark første gang, og da Frederikshavn senere var en af hans vigtigste baser udenfor København under Den Store Nordiske Krig, var det helt naturligt for os at tage kontakt til den lokale biograf for at høre, om de var interesserede i at huse vores verdenspremiere. Vi er overbeviste om, at det bliver en ganske særlig og uforglemmelig oplevelse, og vi glæder os til at komme på den røde løber til gallapremieren i Frederikshavn”, siger film- og distributionschef Sune Lind Thomsen fra SF Film.

For yderligere oplysninger kontakt

Kris Søgaard Pedersen, biografdirektør, Palads 123 +45 5162 8787

Karin Rasmussen, kommunikationskonsulent, Frederikshavn Kommune +45 3076 3886

Palads 1∙2∙3 og Fonden Tordenskjoldsdage står i samarbejde med Fonden Kattegat Silo i Frederikshavn bag flere arrangementer i forbindelse med premieren. Blandt andet:

Kl. 15.45   Velkomst reception i det gule Pakhus for inviterede gæster og  filmholdet:Instruktør Henrik Ruben Genz, producer Nimbus Film Lars Bredo Rahbek samt skuespillerne Jakob Oftebro, Martin Buch, Natalie Madueño og Kenneth M. Christensen.          

Kl. 16.30   Optakt til filmholdets ankomst i karet. Musik, flag, fakler og varm kakao for alle, der møder op i Danmarksgade Nord  

Kl. 17.00   Officiel Gallapremiere i Palads 1∙2∙3

Kl. 17.25   Karet med æresgæster ankommer til den røde løber ved Palads 1∙2∙3

Kl. 17.50  Biografdirektør Kris Søgaard Pedersen byder velkommen. Introduktion til Tordenskjold & Kold v/ producer og instruktør.

Kl. 18.00   Filmen begynder

Nøgleord

Information om Frederikshavn Kommune

Frederikshavn Kommune
Frederikshavn Kommune
Rådhus Allé 100
9900 Frederikshavn

98 45 50 00http://frederikshavn.dk/

Følg pressemeddelelser fra Frederikshavn Kommune

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Frederikshavn Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum