Filminstituttet: Pulje til tidlig publikumsresearch gøres permanent

Erfaringerne med de godt 35 film og serier, der har fået støtte fra PublikumsFokus i puljens første to leveår, peger på et så stort potentiale, at støtteordningen nu gøres permanent. Med en samlet pulje på 2 mio. kroner årligt fastholdes den kreative filmbranches mulighed for – i samspil med professionelle samarbejdspartnere – at undersøge det danske filmpublikum i sammenhæng med udviklingen af lige netop deres film eller serie.
På baggrund af de indsamlede erfaringer vil der i de kommende år være særligt fokus på film i udvikling samt på projekter, der arbejder med børn, unge og unge voksne, som primært eller sekundært publikum. Der vil også være en særlig opmærksomhed på film rettet mod biografen, som ét af dens visningssteder.
Ifølge Sanne Juncker Pedersen, der fortsætter som strategisk leder af PublikumsFokus, er spændvidden i de film, der tiltrækkes og støttes af ordningen, et tegn på, at puljen fungerer efter hensigten.
"For Filminstituttet er det enormt opløftende, at puljen har tiltrukket og støttet så forskellige film som fx 'Bamse', den kommende komedie 'Bytte Bytte Baby' og 'Smuk', men også festivaldarlings som 'Flugt', 'Den store stilhed' eller 'Ustyrlig'. Film, som har meget forskellige intentioner og publikumsmæssige succeskriterier, men som alle har kunnet se værdien af publikumsinddragelse som inspiration. Det bekræfter os i, at vi er på rette spor med denne nye støttemulighed."
Et fælles sprog
En evaluering blandt de første 35 filmprojekter viser, at der er forskellige behov bag ønsket om at komme tættere på publikum allerede i udviklingen. For mange handler det om at få et dybere indblik i publikums forforståelse og forventninger til fx temaer, emner og genrer eller opnå indsigt i deres oplevelser, tanker og følelser i forhold til en given films historie, karakterer og deres relationer.
De vil også gerne opnå en dybere forståelse af den del af publikum, de ikke selv tilhører. 74% af de adspurgte tilkendegiver, at de rent faktisk har fået et større indblik i publikums tanker og følelser omkring et bestemt emne eller tematik. Størstedelen vurderer, at de gennemførte publikumsundersøgelser har haft værdi og indflydelse på efterfølgende beslutninger.
Flere beskriver endvidere, hvordan den tidlige publikumsbevidsthed og opbygningen af et fælles sprog for det, ikke alene inspirerer og kvalificerer de enkelte projekter i manuskript-, klippe- eller lanceringsfasen, men faktisk også styrker filmens pitch og gennemslagskraft i finansieringsmæssig sammenhæng.
Sanne Juncker Pedersen, strategisk leder af PublikumsFokus, udtaler:
"Puljen er etableret og udviklet i tæt samarbejde med branchen, så det er dejligt at få tilbagemeldinger, der viser at forløbene rent faktisk stimulerer den tidlige samtale om publikum og reelt skaber værdi for den enkelte film. Puljens berettigelse ligger jo først og fremmest dér – i branchens egen oplevelse af, at de kan bruge og lade sig inspirere af de indsigter, der kommer ud af publikumsundersøgelserne".
PublikumsFokus blev etableret i 2020 som en del af Filminstituttets strategiske indsats 'Publikum Tættere På' med intentionen om at skabe større publikumsbevidsthed og endnu dybere indsigt i publikum. Indenfor samme indsats har Filminstituttet, efter dialog med branchen, også udviklet universet 'Viden om publikum' på dfi.dk, der stiller viden, data og erfaringer til rådighed for filmbranchen. 'Viden om publikum' åbnede i december 2021.
Kontakter
Anders Budtz-JørgensenKommunikationsmedarbejder
Tlf:+45 3374 3528andersbj@dfi.dkBilleder

Links
Information om Det Danske Filminstitut
Det Danske Filminstitut er en kulturinstitution under Kulturministeriet. Vores mål er at skabe de bedst mulige vilkår for, at dansk film, spil og billedbårne fortællinger kan udgøre en bærende kulturfaktor med høj kunstnerisk kvalitet og kulturel værdi, og at fastholde dansk films stærke position i både ind- og udland.
Følg pressemeddelelser fra Det Danske Filminstitut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Danske Filminstitut
'Mr. Nobody Against Putin' shortlistet til en Oscar16.12.2025 20:11:11 CET | Pressemeddelelse
OSCAR 2026. Det Amerikanske Filmakademi har shortlistet David Borensteins 'Mr. Nobody Against Putin' i kategorien for bedste dokumentarfilm.
Gyldent år for dansk film15.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Dansk film går ind i 2026 efter et historisk stærkt biografår. Aktuelle opgørelser fra Det Danske Filminstitut viser, at dansk film i 2025 har en markedsandel på 40 %, hvilket er den højeste andel nogensinde i et normalt biografår siden målingerne begyndte i 1980. Samtidig er der solgt 3,7 mio. billetter til danske film – det højeste niveau i et årti.
Invitation til FILM PÅ VEJ / forår og sommer 202624.11.2025 12:30:00 CET | Pressemeddelelse
Filminstituttet vil gerne invitere til FILM PÅ VEJ den 3. februar i Cinemateket, hvor det kommende halve års danske biograffilm præsenteres.
Lokalhistorie på film er populært30.10.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
En halv million danskere går årligt på opdagelse i fortiden på streamingsitet Danmark på film, som rummer over 7.000 historiske film og klip. Det helt store trækplaster er et interaktivt danmarkskort med lokale filmklip fra hele landet.
Børn og unge fra almene boligområder præsenterer deres egne film ved mini-festival i Cinemateket28.10.2025 10:30:55 CET | Pressemeddelelse
Hvordan er det at være ung i et alment boligområde i Danmark? Det spørgsmål får publikum svar på ved mini-filmfestivalen ’Stemmer fra blokken’ 8. november, hvor organisationen Turning Tables Danmark og Filminstituttet giver ordet til de unge selv.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
