Filmindustrien skader pigers ambitioner

Verdens mest populære film sender et signal til unge piger og kvinder om, at lederskab mest er for mænd. Og når film fremstiller kvinder som lederebliver de ofte fremstillet som sexobjekter i afslørende tøj eller endda nøgne, viser en ny rapport fra PlanBørnefonden og Plan International.

Undersøgelsen er baseret på de 56 bedst sælgende film på tværs af 20 lande – heriblandt Danmark. Den viser desværre, at de mest populære film på ingen måde er med til at opfordre unge piger og kvinder til at gå efter ledende positioner. Den viser til gengæld, at 67% af alle roller er besat af mænd, og at de mandlige roller har næsten dobbelt så meget taletid som de kvindelige. Selv når kvinder optræder i roller med lederskab, er det fire gange så sandsynligt, at de bliver vist i afslørende tøj end mændene og også fire gange så sandsynligt, at de bliver vist helt nøgne.

Tallene overrasker ikke den danske direktør for Plan International, Anne-Birgitte Albrechtsen: ”Det er forventeligt, når ingen af de 10 bedst sælgende film på tværs af 20 lande i 2018 blev instrueret af en kvinde, kun en fjerdedel af filmene havde en kvindelig producer og kun ud af ti havde mindst en kvinde på forfatterholdet.”

Kvindelige superhelte

Der eksisterer stærke, kvindelige karakterer i de populære film – fx Captain Marvel og Black Panther. Men der er lang vej, før de er lige så stærkt repræsenteret som mændene.

”En kvindelig 007 eller superhelt skal være velkomne. Men vores undersøgelse viser, de er undtagelsen snarere end reglen. Det store billede viser, at kønsdiskriminering og skadelige stereotyper stadig dominerer filmindustrien. Det underminerer piger og unge kvinder og har en negativ indflydelse på deres lyst og evner til at gå efter ledende positioner i alle dele af livet,” forklarer Anne-Birgitte Albrechtsen.

Den prisvindende skuespiller Geena Davis, som blandt andet er kendt fra feministiske film som Thelma and Louise, står bag Geena Davis Institute on Gender in Media, som har været med til at lave undersøgelsen. Ifølge hende er rapportens konklusioner bekymrende:

”Film og medier har en meget stærk indflydelse på, hvordan piger opfatter sig selv, og hvordan omverdenen opfatter dem. Piger har brug for at kunne spejle sig selv i det, de ser på skærmen og for at se stærke, autentiske kvinderoller, der kan inspirere dem. Dem, der skaber indholdet i underholdnings- og medieindustrien har muligheden for at støtte og påvirke piger og unge kvinders drømme og ambitioner og stoppe med at forstærke de skadelige stereoptyper.”

Kvinder bag kameraet giver kvinder på lærredet

Den negative indflydelse på kønsstereotyperne er også tydelig i de lande, hvor PlanBørnefonden arbejder for at skabe lige vilkår for piger og drenge. Et eksempel er Bangladesh, hvor 19-årige Maisha bor.

”Her ser vi mange film fra Bollywood-filmindustrien. De har en ensidig måde at portrættere piger og drenge, kvinder og mænd på. Piger er altid i rollen som et bytte, der skal nedlægges. De spiller ”hard-to-get”, og så er det drenge eller mænd, der ikke skal tage et nej for et nej, men blive ved med at jage byttet.”

Ifølge rapporten er et af de vigtigste indsatsområder for at ændre den uheldige trend at støtte kvindelige filmmagere. Flere undersøgelser har vist, at jo flere kvinder, der er med til at styre produktionen af film, jo flere kvinder er der på rollelisten. Især kvindelige instruktører er afgørende for at få flere kvinder med på filmproduktionerne – både foran og bag kameraet. Desværre var kun 8 procent af instruktørerne på de 250 bedst sælgende film i 2018 kvinder.

”Vi er nødt til at støtte kvindelige ledere i medie- og underholdningsbranchen for at sikre, indholdet ikke bare bliver skabt med mænds nydelse for øje. Og vi er nødt til at stoppe seksualiseringen af piger og kvinder på skærmen og alle andre steder for den sags skyld,” forklarer Anne-Birgitte Albrechtsen.

Tegn på forandring

Der er heldigvis også tegn på, at dele af filmindustrien er begyndt at tage problemet alvorligt. Herhjemme har Det Danske Filminstitut indført en forsøgsordning i oktober 2018, hvor producenter på produktionsstøttede spillefilm frivilligt kan indrapportere kønsfordelingen i deres film. Planen er at samle op på forsøget i efteråret 2019 og gøre rapporteringen til et krav på alle Filminstituttets produktionsstøtteordninger fra årsskiftet 2019-2020.

”Det er vigtigt, at piger og kvinder uanset baggrund kan inspireres af film. Det forudsætter, at der skabes film med nuancerede karakterer, som piger og kvinder kan spejle sig i. Filminstituttet står i spidsen for et konkret samarbejde med filmbranchens aktører om netop det. Og vi er stolte over at initiativet med ’selvangivelse’ fremhæves som inspiration i den aktuelle rapport. Ordningen er netop skabt for at synliggøre kønsforskelle i bl.a. taletid og rollefordeling til mænd og kvinder i danske film. Når både filmskabere og publikum er vågne og til stadighed udfordres på det her, undgår vi at reproducere stereotyper igen og igen,” udtaler Kirsten Barslund, projektleder for Filminstituttets Mangfoldighedsindsats.

På den globale scene blev der ved Sundance Film Festivalen i 2019 søsat initiativet ”The 4% Challenge”, der skal ændre på, at kun 4% af 1200 bedst sælgende film fra 2007 til 2018 blev instrueret af en kvinde. Store selskaber som Universal Pictures og Dreamworks har som en konsekvens forpligtet sig til at offentliggøre mindst en film med en kvindelig instruktør inden medio 2020.

De små bevægelser til trods er der stadig uendelig lang vej, før piger og kvinder får den samme eksponering og de samme rollemodeller på film, som mænd og drenge har.