Lidl Danmark

Figenmarmelade fra Give nomineret til prestigefyldt international detailpris

Del
Figenmarmelade, som Give Konfekture producerer til Lidl Danmarks Deluxe-serie, har fundet vej til nomineringslisten over årets bedste morgenmadsprodukter ved European Private Label Award.
Give Konfekture har sammen med Lidl Danmark udviklet Deluxe Figenmarmelade, som er nomineret til prestigefyldt, international detailpris.
Give Konfekture har sammen med Lidl Danmark udviklet Deluxe Figenmarmelade, som er nomineret til prestigefyldt, international detailpris.

Det anerkendte European Supermarket Magazine er igen i år vært for European Private Label Awards, som kårer de mest slagkraftige og innovative produkter, der er til salg hos de europæiske dagligvarekæder.

I år har et af Lidl Danmarks egne produkter, Figenmarmelade fra dagligvarekædens Deluxe-sortiment, fundet vej til nomineringslisten over årets bedste morgenmadsprodukter.

Marmeladen produceres af Give Konfekture, hvor direktør Jacob Jensen er stolt over, at virksomhedens produkt i Lidl nu er i finalen ved den prestigefyldte, internationale detailpris.

”Vi er utrolige glade og stolte over nomineringen. Det betyder, at der bliver lagt mærke til vores produkter, og det er en stor anerkendelse af vores arbejde med at udvikle kvalitetsprodukter til dagligvarekæder som Lidl. Nu håber vi selvfølgelig, at vores marmelade går hele vejen og vinder prisen som det bedste morgenmadsprodukt,” siger Jacob Jensen, direktør hos Give Konfekture.

Hos Lidl Danmark glæder indkøbsdirektør, Rasmus Pape, sig ligeledes over den fornemme nominering.

”Vi har stort fokus på at udvikle vores egne private label-produkter, og her er Figenmarmeladen fra Deluxe-sortimentet et godt eksempel. Deluxe-serien klarer sig supergodt i butikkerne, og vi har oplevet, at kunderne vælger en række af produkterne fra Deluxe til, når de handler i Lidl.”

Nyt eksporteventyr i vente

Den familieejede virksomhed i Give blev grundlagt i 1989 og producerer i dag marmelade- og frugtblandinger til blandt andet detailmarkedet.

I 2018 indgik Give Konfekture et samarbejde med Lidl Danmark, og det har åbnet dørene til nogle helt nye eksportmarkeder.

”Vores samarbejde med Lidl Danmark har skabt adgang til nye markeder uden for landets grænser, hvor vores produkter nu skal testes af i flere Lidl-lande. Det giver os muligheder for at komme endnu længere ud med vores produkter i Europa. Vi er nu spændte på, hvad europæernes smagsløg mener om marmelade fra Give – og om nomineringen til European Private Label Awards kan skabe positiv interesse og være med til at åbne nogle nye døre,” siger Jacob Jensen.

Figenmarmelade er et blandt fire nominerede produkter til årets morgenmadsprodukt.

Vinderne af European Private Label Awards 2022 kåres i marts.

Fakta om Lidl Deluxe

Deluxe er en luksuriøs kollektion af mad- og drikkevarer, som du finder eksklusivt i Lidl. Alt i vores Deluxe-sortiment er særligt udvalgt for dets kvalitet og håndværk. Under vores Deluxe-sortiment finder du både lækre oste, smagfuldt pålæg, søde desserter og meget mere.

Kontakter

Billeder

Give Konfekture har sammen med Lidl Danmark udviklet Deluxe Figenmarmelade, som er nomineret til prestigefyldt, international detailpris.
Give Konfekture har sammen med Lidl Danmark udviklet Deluxe Figenmarmelade, som er nomineret til prestigefyldt, international detailpris.
Download

Information om Lidl Danmark

Lidl Danmark
Lidl Danmark
Carl Blochs Gade 89
8000 Aarhus C

7635 0000http://www.lidl.dk

I Lidl Danmark står vi for den bedste kvalitet til den bedste pris. Som ansvarlig dagligvarekæde koncentrerer vi os om det væsentlige. Gennem et tillidsfuldt samarbejde med vores partnere garanterer vi et velgennemtænkt vareudbud til den bedste pris.Som kunde i Lidl kan du trygt regne med, at vores produkter er friske og af god kvalitet. Vores medarbejdere arbejder hver dag for, at vores kunder nemt og enkelt kan købe ind i vores 151 danske butikker.Vi arbejder hver dag som aktiv samfundsaktør på at skabe målbar værdi, der rækker ud over Lidls egen forretning. 

Du er altid velkommen til at skrive til os på presse@lidl.dk.

Følg pressemeddelelser fra Lidl Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Lidl Danmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye