Fibernet til Sydlolland
20.11.2018 10:04:03 CET | Andel | Pressemeddelelse

Langt de fleste mennesker, der bor på den sydlige del af Lolland, kobles nu på den digitale udvikling. Det står klart, efter interessen for fibernet i området er undersøgt.
Casper Holst-Christensen, direktør i Fibia, ser frem til at gå i gang med gravearbejdet:
- Ingen skal kobles af den digitale fremtid. Alle skal have mulighed for at være en del af det digitale samfund uanset, hvem man er og hvor man bor, siger han.
Sydlolland er det første område, der har fået tilbuddet om at få fibernet, hvis der var opbakning nok til det.
- Vi kommer så bredt ud på Sydlolland, at op mod 90 procent af husstandene får adgang til en meget hurtig og meget fremtidssikret internetforbindelse. Desværre er interessen for fibernet lige nu for lille i en del af området med ret langt mellem husene, men vi kigger på det en ekstra gang og går i dialog med dem, der bor der, for se, om vi kan finde en løsning, så de også for muligheden for at få fibernet, lyder det fra Casper Holst-Christensen.
Hele regionen følger efter
Ud over Sydlolland, er Fibia aktuelt ved at undersøge interessen for fibernet i Nykøbing Sjælland, Mullerup Strand og Lystrup i det nordlige Aarhus.
- Generelt oplever vi en god interesse for fibernet mange steder, men det er endnu for tidligt at sige om og eventuelt hvornår vi kommer til Lystrup, Mullerup Strand og Nykøbing Sjælland, siger han og forklarer, at alle i hele regionen med det samme kan gå ind på www.fibia.dk/fiber og vise sin interesse. Jo flere interesserede i et område, jo hurtigere kommer Fibia med tilbuddet.
Digital ulighed
Alt for mange på det vestlige og sydlige Sjælland, på Lolland, Falster og øerne, har ikke adgang til ordentligt internet. Derfor får alle andelshavere i SEAS-NVE inden udgangen af år 2023 tilbudt 1 Gb fremtidssikret internet.
Det er Fibia, der ejes af energikoncernen SEAS-NVE sammen med det aarhusianske energiselskabet NRGi, der foretager udrulningen af fibernet og den er baseret på lokal opbakning og interesse. I alt investeres der 3.4 milliarder kroner på Sjælland og øerne og 1.2 milliarder kroner i Østjylland i udrulning af fibernet.
Kontakter
Rasmus Carlsen, telefon 21 70 31 01
Billeder
Information om Andel
Følg pressemeddelelser fra Andel
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Andel
Andel realiserer Ørsted-aktier for ca. 3 mia. kr. for at skærpe fokus på elektrificering9.9.2026 07:23:43 CEST | Pressemeddelelse
På bagtæppet af et styrket Ørsted realiserer Andel aktier for ca. 3 mia. kr. for at understøtte energikoncernens skærpede fokus på at accelerere elektrificeringen af Danmark. Provenuet styrker frem mod 2030 Andels investeringer i primært elnet og ladenetværk med mål om at skabe mest mulig grøn omstilling for pengene og øge forsyningssikkerheden.
Andel rydder forsider for klimaet: Giver journalister frit rum til klimajournalistik1.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Klimadækningen i syv af landets største dagblade er faldet med 57 pct. siden 2021. Nu rydder Andel 1. september en række forsider til fordel for klimaet og giver resten af året klimajournalister mulighed for at fylde helsider med selvvalgt journalistik om klima og grøn omstilling. Andel betaler for pladsen, men blander sig ikke i indholdet.
Andel samler kræfterne om elektrificering i stabilt første halvår26.8.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Andel fastholder forventningerne til 2026 efter stabil drift i udfordret halvår. I takt med et hastigt stigende elforbrug samles kræfterne om at accelerere elektrificeringen af Danmark med massive investeringer i elnet og kundevendte energiløsninger.
Andel og Anders Morgenthaler rykker klimasatire ind i det offentlige rum13.7.2026 10:07:19 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt samarbejde mellem Andel og Anders Morgenthaler skal få flere til at tale om klimaet gennem humor. Tegningerne kan opleves i aviser og i det offentlige rum flere steder i landet hen over sommeren.
Andel investerer mere end 8 mia. kr. i kampen for den elektriske fremtid1.5.2026 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mens energiuafhængighed, forsyningssikkerhed og klimakamp i 2025 flettede sig tættere sammen, valgte flere kunder Andel til. Med investeringer på ekstraordinære 8,1 mia. kr. i særligt kritisk dansk infrastruktur insisterer koncernen på at accelerere elektrificeringen af samfundet. Samtidig skal indtjeningen øges.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



