FH: Ubrugte fondsmidler skal sikre arbejdsmiljøet
16.8.2020 09:09:56 CEST | FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation | Pressemeddelelse

Tilbage i 2006 blev der med Velfærdsaftalen etableret en Forebyggelsesfond, som havde til formål at yde støtte til forebyggelse af fysisk og psykisk nedslidning på det danske arbejdsmarked. Fonden, der ikke har uddelt midler siden 2018, havde dengang en egenkapital på 1.175 mia. kr.
”Vi står i en alvorlig situation, hvor der er brug for, at vi handler hurtigt og klogt. Derfor giver det ikke nogen mening, at man har en stor pose penge, som bare står og samler støv. De penge bør komme ud og bidrage til et sikkert arbejdsmiljø for lønmodtagerne”, siger Morten Skov Christiansen.
Forslag til aktiviteter
Derfor foreslår FH, at en del af fondens midler bruges til finansiering af en række arbejdsmiljøaktiviteter, som vil kunne bidrage til at imødekomme den aktuelle COVID-19 situation.
”Vi har tre forslag til, hvordan man kan imødekomme den situation, vi står i lige nu. Forslag, som hurtigt kan sættes i gang, samtidig med at de understøtter virksomhederne i deres langsigtede, forebyggende og systematiske arbejdsmiljøarbejde”, siger Morten Skov Christiansen.
Blandt forslagene er, at Arbejdstilsynet i samarbejde med Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø hurtigt gennemfører en tilpasning af forebyggelsespakkerne til også at omhandle vejledning og hjælp til håndtering af COVID og forebyggelse af smittespredning.
Se øvrige forslag i faktaboksen nedenfor.
Budgetloven begrænser
FH har flere gange tidligere foreslået at frigive fondens midler for at styrke indsatsen for et sundt og sikkert arbejdsmiljø. Alle forslag er dog faldet på stengrund, med henvisning til de begrænsninger, som budgetloven stiller.
”Nu er budgetloven sat ud af spil i 2020 som følge af den økonomiske krise. Så der er ikke længere nogen god grund til, at politikerne sidder på hænderne. Det er bare om at komme i gang med at få forebyggelsesfondens midler ud og arbejde”, siger Morten Skov Christiansen.
FH’s COVID-19 forslag til aktivering midlerne i Fonden for Forebyggelse og Fastholdelse:
- Forebyggelsespakker i nedslidningstruede brancher
FH foreslår, at der afsættes 50 mio.kr. i 2. halvår 2020 til finansiering af forebyggelsespakker i nedslidningstruede brancher. Virksomheder kan søge om finansiering af lønudgifter og om finansiering af medfølgende autoriseret arbejdsmiljørådgivning til gennemførelse af forebyggelsespakkerne.
Udover at medvirke til at forebygge coronasmitte vil forebyggelsespakkerne også understøtte virksomhederne i deres langsigtede forebyggende og systematiske arbejdsmiljøarbejde.
- Coronarejsehold – vejledning om smitteforebyggelse og arbejdsmiljø
FH foreslår, at der afsættes 25 mio. kr. i andet halvår 2020 til et opsøgende rejsehold målrettet små og mellemstore arbejdspladser. Rejseholdskonsulenterne skal yde konkret vejledning i smitteforebyggelse – fx hjælp til risikovurdering, hvordan implementeres afstandskravene bedst muligt, hvordan kan arbejdet konkret organiseres, hvilke værnemidler er relevante i de forskellige arbejdssituationer, hvordan gøres mest effektivt og samtidig arbejdsmiljømæssigt forsvarligt rent, osv.
Der kan evt. også ydes vejledning i forhold til håndtering af andre arbejdsmiljømæssige konsekvenser af ændringer i arbejdet som følge af corona – fx øget arbejdspres, øgede følelsesmæssige krav i arbejdet, utryghed m.v.
- Støtte til professionel arbejdsmiljørådgivning om corona
FH foreslår, at der afsættes 10 mio. kr. i andet halvår 2020 til, at offentlige og private virksomheder i brancher med særlig risiko for coronasmitte kan få refunderet 50 procent af udgifterne til rådgivning fra autoriserede arbejdsmiljørådgivere.
Nøgleord
Billeder
Information om FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation
Følg pressemeddelelser fra FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation
FH: En god dag for alle lønmodtagere – og særligt dem med de længste og hårdeste arbejdsliv5.3.2026 13:23:59 CET | Pressemeddelelse
Socialdemokratiets pensionsudspil styrker retten til tidlig pension, giver flere faggrupper adgang til ordningen og bremser tempoet i den stigende pensionsalder. Det er vigtige skridt mod mere retfærdighed, siger FH-formand Morten Skov Christiansen.
FH: 2035-plan giver mange vigtige svar, men ingen om tilbagetrækning24.2.2026 10:23:13 CET | Pressemeddelelse
Danmark har råd til både oprustning og værdig tilbagetrækning. Alligevel har regeringen ikke valgt at prioritere en mere retfærdig tilbagetrækning og investeringer i velfærden, så kvaliteten kan følge med, mener Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH.
FH: Nye epx-anbefalinger bringer os tættere på en virkelig god ny gymnasieuddannelse15.12.2025 13:08:58 CET | Pressemeddelelse
Tilbage i februar præsenterede regeringen, SF og Dansk Folkeparti den længe ventede reform af ungdomsuddannelserne. Særligt den nye erhvervs- og professionsrettede gymnasieuddannelse, epx, løb med opmærksomheden. I dag har den ekspertgruppe, der siden april har arbejdet med anbefalinger til indholdet af epx, offentliggjort sine anbefalinger. Nanna Højlund, der er næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), ser rigtig gode elementer. ”Epx skal som ungdomsuddannelse være en ’puslespilsbrik’, der skal passe til alle de forskellige erhvervs- og professionsrettede uddannelser, den forbereder de unge til. Og i det lys har ekspertgruppen nogle stærke bud. De rammer hovedet på sømmet, når det gælder deres blik på dannelse og et nyt begreb om ”gørelyst”, som skal gennemsyre alle fag,” siger Nanna Højlund. Ekspertgruppen har haft til opgave at komme med anbefalinger til at skabe en ny identitet med nyt fagligt indhold og god struktur for den nye gymnasieuddannelse, der kombinerer teori
FH-udspil: Voksenuddannelserne i epx-reform skal stå i egen ret11.12.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Når VUC skal flytte ind på erhvervsskolerne, må voksenuddannelserne ikke ende som en parentes, lyder det fra FH’s næstformand Nanna Højlund. Derfor præsenterer FH 10 forslag til, hvordan de almene voksenuddannelser kommer styrket ud af epx-reformen.
FH finder ny forhandlingschef i egne rækker1.12.2025 13:40:37 CET | Pressemeddelelse
Teis Halsboe-Marcussen er blevet udnævnt til ny forhandlingschef i Fagbevægelsens Hovedorganisation, hvor han vil have det overordnede ansvar for forhandlinger med arbejdsgiverne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

