FH: Trepartsaftale sætter fokus på at få ledige i Danmark i job
6.10.2021 11:24:10 CEST | FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation | Pressemeddelelse
Den 31. august inviterede regeringen arbejdsmarkedets parter og KL til trepartsdrøftelser for at ’styrke danske virksomheders muligheder for at rekruttere den arbejdskraft, de har behov for’.
Nu er parterne kommet til enighed om en trepartsaftale om mangel på arbejdskraft.
Aftalen indeholder blandt andet:
- Styrket fokus på jobformidling i kommuner og a-kasser
- De regionale arbejdsmarkedsråd (RAR) kan iværksætte initiativer målrettet brancher, der mangler arbejdskraft
- Jobrettede aktiviteter for kommende dimittender
- Forsøg med jobrettet indsats for unge og styrket voksenlærlingeordning
- Midlertidig mulighed for gratis a-kasse-medlemskab til elever og lærlinge med bijob
- Forbud mod at screene ansøgninger på baggrund af alder
- Pulje til særlig indsats for seniorer
- Fokus på lokale løsninger til øget fastholdelse af seniorer på arbejdspladsen Styrket jobrotationsordning
Formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation Lizette Risgaard siger:
”Først og fremmest er jeg meget glad for, at vi satser på at få de ledige i Danmark i job i stedet for at åbne sluserne for udenlandsk arbejdskraft. Det er nu, vi har chancen for at få alle ledige dagpengemodtagere og jobparate kontanthjælpsmodtagere i gang.”
”Der er ikke en generel mangel på arbejdskraft, men lokale udfordringer med rekruttering i nogle brancher. Derfor er det også klogt, at der med aftalen afsættes midler til lokale indsatser, der kan modgå mangel på arbejdskraft.”
”Vi får indført et forbud mod at screene jobansøgere på baggrund af alder, samtidig med at vi styrker hjælpen til ledige seniorer. Og så sætter vi hurtigere ind for at gøre ledige til voksenlærlinge, vi sikrer lærlinge og elever bedre muligheder for at have job ved siden af studierne, og vi styrker indsatsen for at få dimittender i job. Det er alt sammen positive resultater af forhandlingerne, men vi var gerne gået videre med mere opkvalificering, og vi havde gerne set, at vi havde forbedret reglerne om supplerende dagpenge, fordi rigtigt mange arbejdsgivere kun slår deltidsjob op, og dem er det svært at leve af,” siger Lizette Risgaard.
Aftalen indeholder også midlertidige, skærpede rådighedsregler:
- Hurtigere konsekvens ved manglende jobsøgning
”Vi ved, at de ledige meget gerne vil have et arbejde, og vi mener, at reglerne allerede er stramme i dag. Derfor har vi ikke set behovet for stramme yderligere, men det var en forudsætning for den samlede aftale,” siger Lizette Risgaard.
Nøgleord
Information om FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation
Følg pressemeddelelser fra FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation
Ny rapport fra Jobpatruljen: Fællesskabet er vigtigere end lønnen for unge i fritidsjob5.11.2026 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
19 ud af 20 unge er glade for deres fritidsjob, viser Jobpatruljens årsrapport 2026, hvor 3537 fritidsjobbere fra 13-17 år er blevet spurgt. Gode kolleger og fællesskab betyder mest, men undersøgelsen viser også, at næsten halvdelen har oplevet ubehagelige situationer på arbejdet. Ifølge Morten Skov Christiansen, formand for FH, er det afgørende, at de unge får en god og tryg start på arbejdslivet.
Morten Skov Christiansen er genvalgt som FH-formand30.10.2026 12:06:31 CET | Pressemeddelelse
FH’s kongres har netop valgt Morten Skov Christiansen, Nanna Højlund og Flemming Grønsund som formand og næstformænd for de kommende fire år. Dermed fortsætter de i spidsen for 1,3 millioner medlemmer.
FH med opfordring til regeringen: Bekæmp uligheden og let skatten i bunden29.10.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Regeringen skal her og nu gøre noget ved den stigende ulighed. Det er budskabet, når Fagbevægelsens Hovedorganisation i dag slår dørene op til kongres.
FH: Vismændene sætter vigtigt fokus på alvorlig stress i arbejdslivet20.10.2026 12:05:51 CEST | Pressemeddelelse
Det har markante konsekvenser for både lønmodtagere, arbejdsmarkedet og økonomien, når mennesker bliver ramt af alvorlig stress. Det konkluderer de økonomiske vismænd i deres nye rapport. Fagbevægelsens Hovedorganisation opfordrer til mere fokus på forebyggelse.
FH: Gode takter i finanslovsforslag9.10.2026 08:18:35 CEST | Pressemeddelelse
Det er et ansvarligt finanslovsforslag med vigtige investeringer i velfærd og tilbagetrækning, regeringen netop har præsenteret. Sådan lyder vurderingen fra Fagbevægelsens Hovedorganisation. Et forslag møder dog skarp kritik.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
