Festool

Festools nye dyksave er dobbelt så hurtige og har større sikkerhed

Del
Dobbelt så hurtig, men ikke nær så risikabel at bruge: I mange år har Festool leveret markedets bedste dyksave. Nu kommer nye, forbedrede modeller i handlen. Og der er tale om store forbedringer: Dyksavene saver nu dobbelt så hurtigt, og den batteridrevne dyksav TSC 55 K er mere sikker med teknologien KickbackStop.
Med den nye generation af savklinger og den øgede gennemslagskraft i den nye TSC 55 K kan man arbejde dobbelt så hurtigt.
Med den nye generation af savklinger og den øgede gennemslagskraft i den nye TSC 55 K kan man arbejde dobbelt så hurtigt.

Risikoen for farlige ulykker på grund af rekyl er reduceret væsentligt takket være Festools nye KickbackStop-teknik på den nye akku-dyksav TSC 55 K. Og den er også væsentligt mere effektiv.

Dobbelt så hurtig

”Vores dyksave har altid været overbevisende med deres præcise snit, høje kapacitet og ekstremt lange levetid. De er stadig lige pålidelige og har en meget høj snitkvalitet, men de arbejder nu også hurtigere end nogensinde,” siger Festools Head of Sales & Marketing DK Michael Petræus og fortsætter:

”Takket være den nye generation af savklinger og den øgede gennemslagskraft i den nye TSC 55 K kan man arbejde dobbelt så hurtigt. Også batteriets kapacitet er større. Det giver både maksimal saveffekt, udholdenhed til en hel arbejdsdag og perfekte snit,” fortæller Michael Petræus.

De nye savklinger på 1,8 mm, er perfekt tilpasset til Festools dyksave, har en kombination af mindre modstand, nye former på savtænderne og nye tænder af hårdt metal. Det giver højere hastighed, saveffekt og længere holdbarhed – men med samme fine snitkvalitet som vanligt.

Med systemtilbehør som føringsskinner, vinkelanslag og detaljer som en perfekt afstemt udsugning, får du endnu mere ud af saven.

TSC 55 K med KickbackStop og dobbeltbatteri

Rekyl er en af de vigtigste årsager til ulykker med dyksave. Ofte sker det på et millisekund, at saven springer op. Men med KickbackStop standser savklingen øjeblikkelig, og så standser savens bevægelse bagud også. Dette beskytter ikke bare materialet, man arbejder i, det minimerer også risikoen for personskader.

Og mens man arbejder med større sikkerhed med de nye savtyper, har man samtidig større bevægelsesfrihed, hvis man vælger akku-modellen. Uden at miste styrke:

”Der er stadig en forestilling om, at batteridrevne dyksave ikke er så stærke som de ledningsdrevne. Men de forestillinger gør vores nye akkumodel til skamme. Den seneste generation af kulfrie EC-TEC-motorteknik og dobbeltbatterisystem gør TSC lige så kraftfuld som en ledningsdrevet maskine,” siger Michael Petræus.

De nye dyksave og savklinger er i handlen fra april måned.

Læs mere på www.festool.dk 

___________________________________

Tekniske data TSC 55 K Akku dyksav  

Effekt                                                         18 / 36 V                            

Omdrejningstal i tomgang min-1                2650-3800/5200                 

Savklinge-diameter                                    160 mm                              

Vinkelområde                                            -1° til 47°                           

Skæredybde                                              0-55 mm

Skæredybde 45°                                        43 mm                                

Tilslutning til støvudsugning Ø                    27/36 mm                           

Vægt                                                         5,3 kg (2x18 V)                                         

Sikkerhed                                                  KickbackStop Hurtigbremse

Klausulering

TSC 55 K Akku dyksaven KickbackStop er i handelen fra april 2021.

Billedmateriale

Vedlagte billeder skal krediteres Festool og må benyttes ved omtale af Festoo.

Nøgleord

Kontakter

Pressekontakt:


Rikke Camilla Geert
FESTOOL Danmark ApS
Telefon: +46 40670 1053
E-mail: rikke.geert@festool.com

Billeder

Med den nye generation af savklinger og den øgede gennemslagskraft i den nye TSC 55 K kan man arbejde dobbelt så hurtigt.
Med den nye generation af savklinger og den øgede gennemslagskraft i den nye TSC 55 K kan man arbejde dobbelt så hurtigt.
Download
Rekyl er en af de vigtigste årsager til ulykker med dyksave. Ofte springer saven op på et millisekund. Men med KickbackStop standser savklingen øjeblikkelig, og så standser savens bevægelse bagud også.
Rekyl er en af de vigtigste årsager til ulykker med dyksave. Ofte springer saven op på et millisekund. Men med KickbackStop standser savklingen øjeblikkelig, og så standser savens bevægelse bagud også.
Download
De nye savklinger er perfekt tilpasset til Festools dyksave. En kombination af mindre modstand og nye savtænderne af hårdt metal gør saven 50 til 70 procent hurtigere.
De nye savklinger er perfekt tilpasset til Festools dyksave. En kombination af mindre modstand og nye savtænderne af hårdt metal gør saven 50 til 70 procent hurtigere.
Download

Information om Festool

Festool
Festool
Postboks 1242
2300 København S

+45 44 84 20 24http://www.festool.dk

Om Festool

Festool har i over 90 år haft en stor lidenskab for førsteklasses el-værktøj. Festools maskiner letter håndværkerens arbejde – og bringer dem hurtigere frem til et perfekt resultat.

Følg pressemeddelelser fra Festool

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Festool

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye