Festlig nytårskoncert i Operaen

Traditionen tro inviterer Det Kongelige Kapel til et brag af en nytårskoncert på tærsklen til det nye år. I år er kongelig operasolist Elisabeth Jansson og den amerikanske dirigent Hugh Wolff med til at give publikum en boblende saltvandsindsprøjtning til årets begyndelse.
Nytårskoncertprogrammet indeholder alt, hvad man kan ønske sig af en forrygende festlig nytårskoncert. Der er wienermusik med fejende, flotte valse af Straussfamilien krydret med svingende og jazzede musikalske afstikkere. Mezzosopran Elisabeth Jansson kan opleves i operettetoner af Offenbach og jazzede klassikere af George Gershwin og Cole Porter.
Amerikanske Hugh Wolff, der er en af de førende dirigenter i sin generation, debuterer ved nytårskoncerten på Det Kongelige Teater og i spidsen for Det Kongelige Kapel. Den klassisk musikvært i DR, Stine Rosengren, vil som konferencier guide publikum gennem den festlige aften.
I pausen til koncerterne serveres der bobler, og Dronningens nytårstale vises live på storskærm ved den sidste koncert den 31. december.
Program
Bernstein: Ouverture til Candide
Martin: Foxtrot
Gershwin: Embraceable You
Gershwin: By Strauss
Walton: Façade, suite no. 1
Gershwin: Promenade
Porter: I get a kick out of you
Bernstein: 3 danse from Fancy Free
Pause
Strauss: Ouverture til Flagermusen
Offenbach: Amours Divins fra Den skønne Helene
Strauss: Pizzicato Polka
Brahms: Ungarsk dans no. 17
Strauss: Tritsch-Tratsch Polka
Brahms: Ungarsk dans nr. 1
Strauss: An der schönen blauen Donau
Nytårskoncert med Det Kongelige Kapel finder sted 30. – 31. december i Operaen.
Læs mere om Nytårskoncert med Det Kongelige Kapel HER
Kontakter
Louise PedersenPR- og presseansvarlig og intern kommunikation
Tlf:+45 40 53 00 35lope@kglteater.dkBilleder
Information om Det Kongelige Teater
Følg pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Det Kongelige Teater
En af verdens største musicalklassikere vender tilbage til Det Kongelige Teater6.11.2025 06:55:00 CET | Pressemeddelelse
Den succesfulde pragtopsætning af musicalklassikeren West Side Story med Leonard Bernsteins ikoniske musik, dans og Shakespearsk drama er tilbage i Operaen med nye medvirkende i hovedrollerne som Maria og Tony.
Stjernekoncert med Nikolaj Szeps-Znaider på Gamle Scene5.11.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den verdensberømte, danske violinist Nikolaj Szeps-Znaider vender tilbage til Det Kongelige Teater for en aften – i tæt samspil med pianisten Robert Kulek.
Songs for Murdered Sisters3.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
I samarbejde med Danner markerer Det Kongelige Teater FNs internationale dag for afskaffelse af vold mod kvinder med en opførelse af Jake Heggies og Margaret Atwoods stærke værk Songs for Murdered Sisters ledsaget af samtale og debat om partnerdrab. Blandt de medvirkende er Jens Søndergaard, Maria Rossing, Helle Fagralid og Laura Allen Müller.
Morten Hee Andersen er tilbage som den ultimative forfører Don Juan30.10.2025 07:31:39 CET | Pressemeddelelse
Sammen med flere nye medspillere kan Morten Hee Andersen igen opleves som Don Juan, der forfører publikum i Anna Balslevs sanselige iscenesættelse. Fra den 13. november inviteres publikum ind i Don Juans forførelsesrum, hvor man bl.a. kan opleve Özlem Saglanmak og Laura Skjoldborg som nye rollebesætninger.
Det Kongelige Operakor på turné til Italien29.10.2025 14:09:17 CET | Pressemeddelelse
Det Kongelige Operakor har i denne sæson et særligt fokus på at synge på italiensk. Den 2. november kan koret opleves i sæsonens anden korkoncert med italiensk opera på programmet, og senere i november tager Det Kongelige Operakor på turné til Italien.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum






