LEGOLAND Billund

Ferrari rykker ind i LEGOLAND® med ny interaktiv attraktion og verdens første 1:1 LEGO® byggede Ferrari Monza SP1

Del
Den 18. maj åbner LEGOLAND® årets nyhed, som byder på en helt ny interaktiv og digital Ferrari attraktion. Her kan gæsterne blandt andet bygge deres egen LEGO® Ferrari og gøre den levende på den digitale racerbane og naturligvis opleve den legendariske 1:1 LEGO byggede Ferrari Monza SP1.

Der bliver fart over feltet, når LEGOLAND® den 18. maj åbner årets nyhed – Ferrari Build & Race. Her kan gæsterne blandt andet opleve verdens første LEGO® byggede Ferrari Monza SP1 i fuld størrelse.

- Ferrari er et verdenskendt brand, som er berømt for deres unikke biler, og vi glæder os rigtig meget til at præsentere en helt ny form for interaktiv attraktion sammen med Ferrari her i LEGOLAND. Foran attraktionen møder gæsterne verdens første LEGO byggede Ferrari Monza SP1 i fuld størrelse, som bliver et imponerende syn og kommer til at bestå af hele 383.610 LEGO klodser, siger Christian Woller, direktør i LEGOLAND.

Interaktiv og digital attraktion

Udover den imponerende LEGO® byggede Ferrari, byder den nye attraktion også på en stor digital racerbane. Her kan gæsterne bygge deres egen LEGO Ferrari, som bliver scannet og derefter kommer ind på en digital udgave af ’Pista di Fiorano’, som er Ferraris testbane, der primært bruges til at udvikle og teste nye Ferrari modeller.

- Vi ser virkelig frem til at få en helt ny digital byggeoplevelse i Ferrari Build & Race. Det er helt nyt i LEGOLAND®, at vi kombinerer fysisk LEGO byg med en digital oplevelse, hvor gæsternes LEGO biler bliver levende på racerbanen, siger Christian Woller.

Gæsterne kan også glæde sig til at gå på opdagelse i den gennemtematiserede Ferrari attraktion, som også byder på spændende fun facts om Ferrari, historien bag de legendariske biler og LEGO byggede Ferrari elementer.

DUPLO® område til de mindste

Udover den digitale bane, kommer Ferrari Build & Race også til at byde på en række andre testbaner, hvor man kan teste sin LEGO® byggede Ferrari igennem loops og køre om kap på den store rampe.

- Der bliver rig mulighed for en god familiedyst, når man skal teste de LEGO byggede biler, og der kommer også et DUPLO® område, hvor de mindre børn kan bygge racerbiler, siger Christian Woller.

LEGOLAND® slår dørene op til en ny sæson den 1. april, og Ferrari Build & Race åbner den 18. maj i lokalerne langt Hotel LEGOLAND, hvor byggeoplevelsen Rebuild The World tidligere lå. 

Kontakter

Billeder

Information om LEGOLAND Billund

LEGOLAND Billund
LEGOLAND Billund
Nordmarksvej
7190 Billund

http://www.legoland.dk

Følg pressemeddelelser fra LEGOLAND Billund

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra LEGOLAND Billund

Heidi Lorentz Jeppesen er ny køkkenchef på Hotel LEGOLAND – det skal smage helt fantastisk3.2.2023 09:37:22 CET | Pressemeddelelse

I dag har Heidi Lorentz Jeppesen sin første dag som køkkenchef på Hotel LEGOLAND, og selvom der er mange ting, hun skal lære, så har hun allerede en klar vision for køkkenet, hun har fået ansvaret for. - Vores mad skal se godt ud, og det skal smage helt fantastisk. Det er den målsætning, vi skal arbejde ud fra. Det kan vi blandt andet løse ved at have et lidt mindre udbud og sikre, at det vi serverer, er topkvalitet, forklarer Heidi Lorentz Jeppesen, der er ny køkkenchef på Hotel LEGOLAND. Hun glæder sig rigtig meget til at lære hele holdet at kende, og så skal hun også lige lære at finde rundt. - De første uger går med mange møder, hvor jeg skal lære kollegaerne at kende og komme ind i de systemer, der er, og så skal jeg også lige lære at finde rundt, siger Heidi Lorentz Jeppesen. Hun kommer fra en lignende stilling på Jørgensens Hotel i Horsens og har tidligere drevet sin egen restaurant i Nordsjælland. Stort fokus på økologi og bæredygtighed Den nye køkkenchef bringer også stor erfa

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum