Fernisering af nytænkende kunst i Naturvidenskabernes Hus
I Naturvidenskabernes Hus glæder vi os til at præsentere et nyt og spændende kunstprojekt med fernisering mandag den 12. februar kl. 10.30. Alle er velkomne. Naturvidenskabernes Hus vil være vært med en forfriskning.
Værkerne udfordrer beskueren i mødet mellem menneske og teknologi, og kunstneren Louise Sparre vil under ferniseringen fortælle om sine æstetiske refleksioner om værkerne og deres tilblivelse.
Kunstnerens intention med udsmykningen har været at skabe en stedspecifik udsmykning, med værker som relaterer til naturvidenskabernes forskellige grene. Louise Sparre ønsker, at udsmykningen kommer til at indgå som et led i læreprocesserne i huset.
Både elever, lærere og medarbejdere kan få inspiration eller opleve en anden vinkel på både kunsten og naturvidenskaben.
Kunsten er støttet af Statens Kunstfond og Otto Mønsteds Fond.
”Vi, i Statens Kunstfond, mener, at det er en original og spændende udsmykning, som Louise Sparre har beriget Naturvidenskabernes Hus med. Hun tager afsæt i sin egen krop som biologisk materiale, hvor nærbilleder af hudens overflade får os til at tænke på vores sansning og kontakt med omverden. Det er da altid en tanke værd,” siger Søren Taaning fra Statens Kunstfond.
”Vi er rigtig glade for kunstværkerne, som har tilført vores runde hus et helt nyt element, som vi tror på kan vække tanker hos vores mange besøgende elever og lærere. Vi er meget taknemlige over støtten fra Otto Mønsteds Fond og Statens Kunstfond, som har gjort det muligt at realisere kunstprojektet. Vi glæder os til at vise værkerne frem til alle interesserede,” siger Nanna Seidelin, direktør i Naturvidenskabernes Hus.
Kunstkonsulent for Statens Kunstfond, Thomas Wolsing, og administrerende direktør for Otto Mønsteds Fond, Nina Movin vil være til stede ved ferniseringen. Direktør i Naturvidenskabernes Hus, Nanna Seidelin, vil byde velkommen til alle gæster kl. 10.30.
Kunstneren Louise Sparre vil vise rundt og fortælle om de forskellige elementer.
Fernisering og Aktive Science-dage:
Naturvidenskabernes Hus. P.E. Eriksens Vej 1. 8850 Bjerringbro fra kl. 10.30.
Efter ferniseringen er det muligt at deltage i Aktive Science-dage, der er Naturvidenskabernes Hus’ spændende vinterferiearrangement. Læs mere på www.nvhus.dk
Kontakter
Yderligere informationer:
Nanna Seidelin, direktør i Naturvidenskabernes Hus. 2941 1133 / ns@nvhus.
Bjørn Kock Lærkedahl, kommunikationschef i Naturvidenskabernes Hus. 5119 4944 / bkl@nvhus.dk
Billeder
Information om Naturvidenskabernes Hus
NATURVIDENSKABERNES HUS
Vi bygger bro mellem skoler og erhvervsliv og understøtter lærere i at udvikle og gennemføre inspirerende og virkelighedsnær undervisning.
Det er vores mål, at mange flere unge vælger en uddannelse inden for naturvidenskab og teknologi til gavn for erhvervslivet, samfundet og en bæredygtig fremtid.
WWW.NVHUS.DK
Følg pressemeddelelser fra Naturvidenskabernes Hus
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Naturvidenskabernes Hus
875 elever fra Aarhus og omegn dyster i teknologi og naturfag15.2.2019 16:44:18 | Pressemeddelelse
25.000 skoleelever fra 5. og 6. klasse over hele landet dyster om de bedste opfindelser i Naturfagsmaraton, der lige nu er i fuld gang. Den 19. og 21. februar kommer konkurrencen til Aarhus og omegn, hvor der er deltager omkring 875 elever.
Naturfagsmaraton indtager Nordjylland: 1450 elever dyster i opfindelser og teknologi7.2.2019 15:22:23 | Pressemeddelelse
25.000 skoleelever fra 5. og 6. klasse over hele landet dyster om de bedste opfindelser i Naturfagsmaraton, der lige nu er i fuld gang. 11. til 14. februar kommer konkurrencen til Nordjylland, hvor konkurrencedage i Aalborg, Brønderslev, Jammerbugt og Frederikshavn kommuner samler omkring 1450 elever fra egnen.
Over 900 skolelever fra Skjern og Ringkøbing dyster i naturfag og teknologi4.2.2019 15:37:23 | Pressemeddelelse
25.000 skoleelever fra 5. og 6. klasse over hele landet dyster om de bedste opfindelser i Naturfagsmaraton, der lige nu er i fuld gang. 5. og 6. februar kommer konkurrencen til Skjern og Ringkøbing, hvor over 900 elever er tilmeldt.
350 skoleelever dystede i opfindelser til Naturfagsmaraton i Hedensted24.1.2019 15:15:00 | Pressemeddelelse
Der var startskud på Naturfagsmaraton i dag den 24. januar i Hedensted, hvor elever fra 5. og 6. klasse viste deres opfindelser frem. 25.000 elever er tilmeldt konkurrencen, der er Danmarks største konkurrence i naturfag.
Bananer og bæredygtighed: Tusindvis af skoleelever stopper madspild med innovative opfindelser22.1.2019 07:04:00 | Pressemeddelelse
25.000 skoleelever fra 5. og 6. klasse over hele landet dyster om de bedste opfindelser, når Danmarks største konkurrence i naturfag skydes i gang den 24. januar.
Elever fra 8. klasse opfinder vejrstationer og får smagsprøver på håndværksfaget3.12.2018 07:00:00 | Pressemeddelelse
KLOGE HÆNDER: For at få indsigt i de muligheder, der findes med en erhvervsuddannelse, skal 100 elever fra 8. klasser i Kolding opfinde vejrstationer, der kan registrere klimaændringer, arbejde med praktiske håndværksopgaver og møde faglærte på lokale virksomheder
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum