Ribe Byferie Resort

Feriecenter trodser Coronakrise: ”Vi er blæst bagover”

Del

Turistbranchen i Danmark er hårdt ramt af covid-19. Men feriecentret Ribe Byferie Resort har med diverse pakkeophold i Danmarks ældste by, vendt måneders nedtur til optur. Direktør mener, at corona-udfordringen har blåstemplet deres koncepts styrke.

Et af turismebranchens få lyspunkter i et svært år findes hos Ribe Byferie Resort, et feriecenter med 94 boliger tæt på centrum af Danmarks ældste by, Ribe.
Et af turismebranchens få lyspunkter i et svært år findes hos Ribe Byferie Resort, et feriecenter med 94 boliger tæt på centrum af Danmarks ældste by, Ribe.

Coronarestriktionerne har ramt turisterhvervet først, hårdest og nok også længst ud i fremtiden. Det understreges af nye tal fra Danmarks Statistik, der viser, at antallet af overnatninger på danske hoteller faldt til under halvdelen i første halvår af 2020 sammenlignet med sidste år.

Et af turismebranchens få lyspunkter i et svært år findes hos Ribe Byferie Resort, et feriecenter med 94 boliger tæt på centrum af Danmarks ældste by, Ribe. For her et halvt år efter pandemiens start tyder alt på, at Ribe Byferie Resort næsten når at indhente den tabte indtjening.

- Vi har været næsten helt lukket i mange af ugerne i perioden marts-juni, hvor vi har haft en omsætningsnedgang på hen imod 90 procent. Men i juli nærmest eksploderede efterspørgslen, og vi har modtaget langt flere bookinger året ud, end vi plejer. Det gør, at vi kan komme ud af 2020 med skindet på næsen. Og det kan vi især takke vores koncept for, forklarer Heidi Maimburg, der er direktør hos Ribe Byferie Resort.

Konceptets styrke

- Vi sælger mere end et sted at bo. Vi sælger helhedsoplevelser, der byder på forkælelse, forplejning og oplevelser som f.eks. østersture og sælsafari i Vadehavet samt sort sol ture. Gæsterne bor i egen ferielejlighed og kan således ”være for sig selv”, siger direktør Heidi Maimburg.

- Vores morgenkomplet bliver pakket enkeltvis og vi tilbyder aftensmad i form af tapas, ligeledes pakket til hver enkelt bolig. Mange af vores ophold inkluderer middag på en af byens restauranter, og også her er der styr på at passe på gæsterne. I vores boliger og i centerbygningen rengør vi kontaktflader ekstra grundigt og henstiller til, at kun én af gæsterne fra hver bolig står for henvendelser i receptionen. Vores gæster har taget godt imod det hele og det er det, som ender med at redde os gennem denne udfordrende tid, forklarer Heidi Maimburg.

Deep travel trækker turister til Ribe

Ribe Byferie Resorts pakkeophold sammensættes i et tæt samarbejde med byens restauranter og turistattraktioner. Det gør, at Ribe Byferie Resort kan tilbyde sine gæster at komme ”helt ind under huden” på Danmarks ældste by. Internationalt kaldes konceptet for ’deep travel’. At danskerne i højere grad søger unikke og lokale oplevelser, kan mærkes hos Ribe Byferie Resort. For selvom de udenlandske turister bliver væk, kommer der nu langt flere danskere - særligt voksne par - som vil blive klogere på Danmarks ældste by, kulturen samt naturen i Nationalpark Vadehavet.

- Vi har solgt næsten dobbelt så mange pakkeophold som på samme tidspunkt sidste år. Til jul og nytår tilbyder vi også pakkeophold, hvor maden leveres til hver enkelt bolig, og også her forventer vi mange gæster, slutter Heidi Maimburg.

Nøgleord

Kontakter

Heidi Maimburg
Direktør, Ribe Byferie Resort
(+45) 22 12 22 15
hm@ribe-byferie.dk

Billeder

Et af turismebranchens få lyspunkter i et svært år findes hos Ribe Byferie Resort, et feriecenter med 94 boliger tæt på centrum af Danmarks ældste by, Ribe.
Et af turismebranchens få lyspunkter i et svært år findes hos Ribe Byferie Resort, et feriecenter med 94 boliger tæt på centrum af Danmarks ældste by, Ribe.
Download
Vi har været næsten helt lukket i mange af ugerne i perioden marts-juni, hvor vi har haft en omsætningsnedgang på hen imod 90 procent. Men i juli nærmest eksploderede efterspørgslen, forklarer Heidi Maimburg, direktør hos Ribe Byferie Resort.

Ribe Byferie Resorts pakkeophold sammensættes i et tæt samarbejde med byens restauranter og turistattraktioner. Det gør, at Ribe Byferie Resort kan tilbyde sine gæster at komme ”helt ind under huden” på Danmarks ældste by.

Information om Ribe Byferie Resort

Ribe Byferie Resort
Ribe Byferie Resort

Ribe Byferie Resort i hjertet af Ribe består af 94 velindrettede ferieboliger beliggende få minutters gang fra Torvet og Domkirken. Stedet er blandt landets mest populære feriecentre målt på gæstetilfredshed. www.ribe-byferie.dk

Følg pressemeddelelser fra Ribe Byferie Resort

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Ribe Byferie Resort

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum