Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen

FerieCamp: Rollespil, dans eller streetbasket? Efterårsferien er fuld af aktiviteter for børn og unge i København

Del
Det koster ikke noget at deltage i aktiviteterne, og det kræver ikke tilmelding at være med.

Er du mellem tre og 17 år, og har du lyst til at bruge efterårsferien til at prøve kræfter med nye idrætsgrene og kreative aktiviteter som eksempelvis floorball, kampsport, kreative værksteder, teater eller noget helt femte, så er der god grund til at se nærmere på FerieCamp i efterårsferien.

”Med FerieCamps brede vifte af aktiviteter inviteres børn i hele byen til nye fællesskaber og oplevelser. På FerieCamp kan man få nye venner, afprøve nye sportsgrene og aktiviteter og opleve det helt særlige, som foreningslivet kan,” siger kultur- og fritidsborgmester Mia Nyegaard (RV).

I efterårsferien afholdes der FerieCamp i ni bydele fordelt over hele København. I ferieugen er der et væld af aktiviteter, som byens børn og unge kan prøve af samtidig med at de møder nye kammerater fra lokalområdet.

Det koster ikke noget at deltage i aktiviteterne, og det kræver ikke tilmelding at være med – medmindre det står på programmet.

Om FerieCamp i efterårsferien – uge 42

FerieCamp er Københavns Kommunes gratis tilbud om kultur- og idrætsaktiviteter i de fem store skoleferier for alle børn og unge.

  • FerieCamp i efterårsferien foregår fra mandag d. 17/10 til fredag d. 21/10.
  • I efterårsferien er der 14 forskellige FerieCamps i ni bydele fordelt i hele København: Tingbjerg, Husum, Bispebjerg, Ydre Nørrebro, Indre Nørrebro, Amager Øst, Amager Vest, Valby og Østerbro.
  • Børnene kan blandt andet prøve kræfter med; basket, teater, svømning, kreative værksteder, rollespil, fodbold, dans, trampoliner og meget mere.
  • I Korsgadehallen på Nørrebro er der fra mandag til fredag fra kl. 12-17 FerieCamp kun for piger, hvor der vil være fuld fokus på dansen, når foreningen ElStudio inviterer til PigeCamp.
  • Aktiviteterne er for børn og unge mellem tre og 17 år (bemærk, at der kan være aldersbegrænsning på aktiviteterne, i så fald vil det fremgå af de enkelte programmer).
  • Aktiviteterne på FerieCamp kræver ikke tilmelding, medmindre andet står i programmet.


Se mere om aktiviteterne i de enkelte bydeles programmer på feriecamp.dk

Kontakter

Spørgsmål kan rettes til Kultur- og Fritidsforvaltningens pressetelefon: 33662345

Information om Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen

Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen
Rådhuspladsen 1
1599 København V

+45 33 66 33 66https://www.kk.dk/kff

Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommunes fornemmeste opgave er at samarbejde med københavnerne om at skabe en by, der lever og udvikler sig.

Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye