FerieCamp: Prøv kræfter med rulleskøjter, graffiti, smykkeværksted og meget mere i påskeferien

Parkour eller panna? Smykkeværksted eller skateboarding? Det hele – og meget mere til – er at finde på programmerne til årets FerieCamps i påskeferien i København.
Påsken er i sigte, og det betyder traditionen tro, at kulturhuse, idrætsfaciliteter og foreninger inviterer børn og unge i alle aldre til FerieCamp med idræt, leg og kreative værksteder fordelt på 13 camps i 10 bydele.
Påskeferiens FerieCamps finder sted 3.-7. april 2023.
To af de 13 camps har et særligt fokus. I Valby er der FerieCamp kun for piger mandag til onsdag, mens Street Under Buen inviterer til FerieCamp med fokus på gadeidræt hos URBAN13 under Bispeengbuen mandag til fredag.
”Street Under Buen er et unikt urbant projekt, der bl.a. kombinerer et gadeidrætsanlæg og et foreningsnetværk. Igennem selvorganiseret idræt skaber vi et frirum for unge mennesker, og vi ser, at det kan det være med til, at de udvikler sig og bliver en del et større fællesskab. På FerieCamp i påskeferien inviterer vi alle ned til en uge fyldt med fede aktiviteter og god stemning”, fortæller Reda M'Barek, som er formand for Street Under Buen og medstifter af foreningen Street Society, som er en af de mange foreninger, der holder til hos Street Under Buen.
Det koster ikke noget at deltage i aktiviteterne og kræver ikke tilmelding at være med, medmindre andet fremgår af programmet.
Om FerieCamp i påskeferien:
- FerieCamp er Københavns Kommunes gratis tilbud om kultur- og idrætsaktiviteter i skoleferierne for alle børn og unge. Der er FerieCamp i de fem store skoleferier.
- FerieCamp i påskeferien foregår fra mandag d. 3. april til fredag d. 7. april 2023.
- I Valby holder Vigerslev Bibliotek FerieCamp kun for piger. Campen foregår d. 3. til 5. april. På campen kan piger være med til bl.a. kampsportsgrenen aikido, dans, fodbold og basket.
- Der afholdes et brag af FerieCamp hos Street Under Buen med fuld fokus på gadeidrætten. Campen foregår d. 3. til 7. april, og her kan alle børn og unge være med til boldspilsgrene som street futsal, panna og teqball – og for pigerne er der bl.a. arrangeret ”Ladies jam” med basket og street café
- Aktiviteterne på FerieCamp er for børn og unge mellem 3 og 17 år. Bemærk, at der kan være aldersbegrænsning på aktiviteterne, i så fald vil det fremgå af de enkelte programmer.
- Aktiviteterne kræver ikke tilmelding, medmindre andet står i programmet.
- I påskeferien er der 13 forskellige FerieCamps i 10 bydele fordelt over hele København: Tingbjerg, Husum, Bellahøj, Bispebjerg, Østerbro, Ydre Nørrebro, Indre Nørrebro, Amager Øst, Amager Vest og Valby.
- Se programmerne på feriecamp.dk
Kontakter
Pressekontakt
33 66 23 45 (modtager ikke SMS)
Billeder
Information om Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen
Rådhuspladsen 1
1599 København V
+45 33 66 33 66https://www.kk.dk/kff
Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommunes fornemmeste opgave er at samarbejde med københavnerne om at skabe en by, der lever og udvikler sig.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen
Rekordmange internationale borgere forventes til velkomstarrangement i København12.9.2025 15:04:15 CEST | Pressemeddelelse
Når International Citizen Days løber af stablen i Øksnehallen den 19.-20 september, vil over 5.000 nye københavnske borgere blive præsenteret for byens tilbud indenfor job, bolig, kultur, fritid og demokratisk deltagelse.
"Vinter i København" skal styrke erhvervs- og kulturlivet4.9.2025 14:59:00 CEST | Pressemeddelelse
Med 10,5 millioner kroner ønsker København at give mere liv og kultur i årets mørke vintermåneder.
Ny spil- og filmfond skal styrke København som kreativt centrum i Europa4.9.2025 14:30:54 CEST | Pressemeddelelse
Fonden skal understøtte film-, spil- og mixed media brancherne for skabe arbejdspladser, tiltrække og uddanne nye talenter samt sikre branchernes intellectual properties.
Politikere sender over 800 millioner kroner til kultur- og fritidsområdet i København4.9.2025 10:45:20 CEST | Pressemeddelelse
En mere levende by i vintermånederne, styrkelse af de københavnske biblioteker og en ny film- og mediefond. Det er nogle af de initiativer, som partierne bag Københavns Kommunes budget for 2026 har fundet penge til.
Nu kan udsatte voksne få støtte til kontingentet til idræt og motion29.8.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra 1. september kan voksne københavnere med få midler søge om økonomisk støtte til idræt og motion i fællesskab med andre. Med ordningen ønsker kommunen både at fremme sundhed og at styrke sociale relationer på tværs af byen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum