FerieCamp: Påskeferien byder på mange aktiviteter for børn og unge i København
31.3.2022 11:18:08 CEST | Københavns Kommunes Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltning | Pressemeddelelse
Der er alt fra parkour, streetdans, floorball, designværksted og esport på programmet, når FerieCamp åbner dørene for aktiviteter i påsken.
”FerieCamp giver børn og unge mulighed for at få en sjov og indholdsrig ferie, hvor der er fokus på bevægelse og leg. Jeg håber, at venskaber dannes, og børnene oplever det stærke fællesskab, som opstår i foreningslivet. Og at det inspirerer dem til at gå til en fritidsaktivitet efterfølgende, siger kultur- og fritidsborgmester Mia Nyegaard (B).
Fra mandag d. 11. april til fredag d. 15. april er der i skolernes påskeferie FerieCamp i ni forskellige københavnske bydele. Her kan børn og unge i alderen 3-17 år være med til forskellige aktiviteter over hele byen.
Der er derudover fra d. 11. april til 13. april FerieCamp kun for piger på Vigerslev Bibliotek. Her vil der blandt andet være kickboxing, floorball og smykkeworkshop.
Det koster ikke noget at deltage i FerieCamp.
Fakta
- FerieCamp er Københavns Kommunes tilbud om kultur- og idrætsaktiviteter, som bliver afholdt i de fem store skoleferier.
- Aktiviteterne henvender sig til børn og unge mellem 3 – 17 år (Der kan være aldersbegrænsning på aktiviteterne, i så fald vil det fremgå af programmerne), og det koster ikke noget for den enkelte at være med.
- FerieCamp i påskeferien 2022 foregår mandag den 11. april til og med fredag den 15. april.
- I påskeferien er der 10 forskellige FerieCamps i 9 bydele fordelt i hele København: Tingbjerg, Bellahøj, Bispebjerg, Ydre Nørrebro, Indre Nørrebro, Amager Øst, Amager Vest, Sydhavnen og Valby.
- Fra d. 11. april til 13. april afholdes FerieCamp kun for piger på Vigerslev Bibliotek.
- Arrangementerne kræver ikke tilmelding, medmindre andet står i programmet.
- Programmer for hver enkelt FerieCamp findes på feriecamp.dk.
Kontakter
Spørgsmål kan rettes til:
Kultur- og Fritidsforvaltningens pressetelefon på tlf.: 3366 2345
Links
Information om Københavns Kommunes Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltning
Rådhuspladsen 1
1599 København V
+45 33 66 33 66https://www.kk.dk/kff
Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltningen i Københavns Kommunes fornemmeste opgave er at samarbejde med københavnerne om at skabe en by, der lever og udvikler sig.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommunes Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltning
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommunes Kultur-, Fritids- og Borgerserviceforvaltning
Data skal sikre færre nedbrud og bedre vedligehold med Københavns idrætsanlæg og kulturhuse16.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Københavns Kommune har taget en ny datamodel i brug, som giver et bedre overblik over, hvornår elementer i byens kultur- og fritidsfaciliteter trænger til vedligehold. Det skal forebygge akutte nedbrud og bidrage til, at svømmehaller, idrætsanlæg og andre tilbud kan holde mere åbent og fungere mere stabilt for københavnerne.
Midt i national læsekrise: De rigtige bøger får udlån og læseglæde til at eksplodere på skolebibliotek11.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et samarbejde mellem Amager Fælled Skole og Københavns Biblioteker har på kort tid fordoblet udlånet, styrket læseglæden og fået flere elever til at læse i fritiden.
Nabostridigheder, krænkelser og ægteskabsproblemer: Tusindvis af historiske københavner-klager er blevet digitaliseret10.9.2026 07:50:00 CEST | Pressemeddelelse
Op mod 44.000 klager fra utilfredse københavnere til bystyret i 1700-tallet er blevet undersøgt og digitaliseret. En vigtig del af byens hverdagshistorie er dermed gjort tilgængelig, siger kulturborgmester.
Nu får endnu flere københavnske børn en gratis tur i teatret3.9.2026 09:53:13 CEST | Pressemeddelelse
Op mod 75.000 københavnske børn får hvert år mulighed for at se en teaterforestilling uden betaling. Et politisk flertal på Københavns Rådhus har netop besluttet at udvide ’En-Til-Alle’-ordningen, så den gælder til og med 2030.
Københavns kommunale bygninger skal overgå EU-klimamål3.9.2026 09:50:56 CEST | Pressemeddelelse
Københavns Kommune vil inden for de næste år hæve energimærkningen på knap hver tredje af kommunens bygninger. Derudover skal CO₂-aftrykket fra kommunens indkøb af byggematerialer sænkes.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum