Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen

FerieCamp: En sommerferie fyldt med sjove aktiviteter for børn og unge

Del
Skolernes sommerferie står for døren, og i den forbindelse er der lagt op til sjov, leg og bevægelse, når FerieCamp åbner dørene til seks uger med aktiviteter for børn og unge i København. Det koster ikke noget at være med.

Om man er til basketball, kampsport, dans, kreative workshops eller noget femte, er der god grund til at komme til FerieCamp i skolernes sommerferie.

Fra mandag i uge 26 til fredag i uge 31 afholdes FerieCamp i 11 bydele. Her vil der være et hav af forskellige aktive og kreative aktiviteter for børn og unge i alderen 3-17 år på programmet.

Det glæder kultur- og fritidsborgmester Mia Nyegaard (RV):

”FerieCamp er med til at åbne kultur- og foreningslivet op for børn og unge med en lang række sjove og kreative aktiviteter, som forhåbentligt kan inspirere dem til at blive en del af foreningslivets sunde sociale fællesskaber efterfølgende, siger hun og tilføjer:

”Særligt i en lang sommerferie har det stor betydning for mange børn og unge, at de kan komme til sjove og kreative aktiviteter med andre jævnaldrende. Jeg håber, at vi vil se mange til de forskellige aktiviteter i løbet af ferien”.

Det koster ikke noget at deltage i aktiviteterne.

Fakta:

FerieCamp

  • FerieCamp er Københavns Kommunes gratis tilbud om kultur- og idrætsaktiviteter i skoleferierne for alle børn og unge.
  • Gratis aktiviteter i de 5 store skoleferier, hvor man kan prøve alt fra fodbold, kampsport, basketball, rollespil, gymnastik, dans, kreative værksteder og meget mere.
  • For børn og unge mellem 3 og 17 år, medmindre andet står i programmet.
  • Kræver ikke tilmelding, medmindre andet står i programmet.
  • Der er FerieCamp i 11 bydele fordelt i hele København: Tingbjerg, Husum, Bellahøj, Bispebjerg, Østerbro, Ydre Nørrebro, Indre Nørrebro, Amager Øst, Amager Vest, Valby og Sydhavnen.
  • I sommerferien er der planlagt mere end 30 camps rundt om i hele byen.
  • Se alle programmerne på feriecamp.dk


FerieCamp – Kun for piger

  • I løbet af sommerferien er der FerieCamp KUN FOR PIGER hele fire gange - i uge 27, 28, 30 og 31.
  • FerieCamp KUN FOR PIGER bliver afholdt i henholdsvis Husum, Bispebjerg, Amager Øst og Amager Vest.
  • Husum: Uge 30 - fra mandag d. 25/7 - onsdag d. 27/7 i EnergiCenter Voldparken
  • Bispebjerg: Uge 28 - fra mandag d. 11/7 - fredag d. 15/7 på Den bemandede Legeplads Degnestavnen
  • Amager Øst: Uge 31 – fra mandag d. 1/8 - fredag d. 5/8 hos Amager Judo Skole
  • Amager Vest: Uge 27 - torsdag d. 7/7 i Remiseparken

Nøgleord

Kontakter

Spørgsmål kan rettes til Kultur- og Fritidsforvaltningens pressetelefon: 33 66 23 45

Links

Information om Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen

Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen
Rådhuspladsen 1
1599 København V

+45 33 66 33 66https://www.kk.dk/kff

Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommunes fornemmeste opgave er at samarbejde med københavnerne om at skabe en by, der lever og udvikler sig.

Følg pressemeddelelser fra Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Københavns Kommune Kultur- og Fritidsforvaltningen

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye