Agria Dyreforsikring

Ferie med eller uden hund: Nyttige tips og råd

Del
En ny undersøgelse fra Agria Dyreforsikring viser, at fire ud af ti hundeejere overvejer at tage hunden med på sommerferie. Det er en beslutning, der kræver forberedelse og et lidt større feriebudget. Her er en samling af gode råd, når du skal træffe beslutninger om sommerferie med din hund.
En ny undersøgelse fra Agria Dyreforsikring viser, at fire ud af ti hundeejere overvejer at tage hunden med på sommerferie. Det er en beslutning, der kræver forberedelse. Her er en samling af gode råd
Foto kan frit benyttes ved omtale af artiklen.
En ny undersøgelse fra Agria Dyreforsikring viser, at fire ud af ti hundeejere overvejer at tage hunden med på sommerferie. Det er en beslutning, der kræver forberedelse. Her er en samling af gode råd Foto kan frit benyttes ved omtale af artiklen.

Der er gode chancer for at møde en dansk hund på ferie ude i sommerlandet, uanset om man tager på ferie i Danmark eller andre steder i Europa. For ifølge Agria Dyreforsikrings undersøgelse vælger 40 procent af de danske hundeejere at holde ferie sammen med hunden. Langt de fleste holder ferie i Danmark (70 procent) og/eller i Europa og Skandinavien (48 procent) hvorimod kun én procent regner med at skulle have hunden med i et fly til en oversøisk destination.

”Har man muligheden, kan det være en god oplevelse både for hund og ejer at kunne tilbringe ferien sammen,” siger Lotte Evers, hundeekspert hos Agria Dyreforsikring, men understreger samtidigt, at ”det ofte kræver god planlægning, og kan koste et par tusind kroner ekstra.”

For at få det bedste ud af ferien er det vigtigt at forberede rejsen i god tid. Kravene for rejser i EU er, at hunden skal være id-mærket og have en gyldig rabiesvaccination for at få et EU-pas. Derudover er det vigtigt at kontrollere, om der kræves ekstra vaccinationer, flåtbehandling, ormekur eller andet i det specifikke land, der skal besøges. Dertil kommer hundevenlig indkvartering, som også stiller krav til feriebudgettet.

Med eller ej – det skal være en god ferie

Seks ud af ti hundeejere vælger at holde ferie uden hund. Og det kan der da også være mange gode grunde til. For eksempel anfører hver tredje, at hunden simpelthen ikke er tryg ved at rejse, mens kun lidt flere end hver tiende simpelthen mener, at det er for dyrt.

Men uanset hvad grunden er, så er der nogle ting, du skal være opmærksom på, for at din hund har det godt, mens familien er på ferie. Det betyder, at hunden ikke må føle sig glemt. Den skal altså være i godt selskab, fodres korrekt og få sine fysiske og mentale behov dækket gennem daglig aktivering. Helt som den plejer til hverdag.

Det er vigtigt, at dem der passer din hund, også er opmærksomme på dens helbred - særligt i sommervarmen. Hedeslag og dehydrering kan undgås ved at give rigeligt med væske, sørge for skygge og lufte hunden tidlige morgen og om aftenen, så man undgår de varmeste tidspunkter på dagen.

Hvordan skal hunden passes i sommerferien?

Mens I nyder feriepausen fra arbejde og skole, skal hunden passes. Her er et par muligheder:

Dog-sitter: Hvis du har en ansvarsbevidst ven eller et familiemedlem, kan du overlade hunden til dem, så du kan slappe af og nyde ferien. Det vil være bedst for hunden, hvis dog-sitteren midlertidigt kan flytte ind og overnatte i jeres bolig, så hunden befinder sig i sine vante omgivelser. På den måde opretholdes hundens rutiner og velkendte miljø. En ekstra fordel er, at dog-sitteren kan tage sig af vanding af planter og mindske risikoen for indbrud.

Pasning hos venner eller familie: Hvis hunden passes hos dine venner eller familie, er det vigtigt, at deres hjem og omgivelser er hundevenlige. Haven skal for eksempel være sikret med en god indhegning, så hunden kan opholde sig udendørs uden risiko for at komme galt afsted. Tjek hegnet efter for huller og se efter om havelågen lukker tæt. Hunden bør ikke efterlades alene i det nye hus, da den muligvis ikke føler sig tryg ved at være alene nye steder.

En tredje mulighed kan være at arrangere gensidige pasningsaftaler med en anden familie, der også har hund. Måske du har faste hundevenner fra hundetræning eller gåture, hvor I ved at hundene trives i hinandens selskab, eller du kan oprette en annonce i hundegrupper på Facebook og søge efter pasningsaftaler.

Hundepension

Hundepensioner er den mest almindelige løsning for de fleste hundeejere. Her skal du huske at bestille plads i god tid og undersøge vaccinationskravene. Der findes mange gode pensioner, men det er vigtigt at være kritisk og undersøge forholdene på de forskellige steder.

Derfor kan det være en god idé at besøge pensionen og observere forholdene, inden du tager afsted. Hold øje med følgende:

  • Hygiejne: Stedet skal være rent og ryddeligt.
  • Standarden for faciliteterne: Boksene, løbegårdene og indhegningen af lufteområderne skal være i god stand. Der skal være direkte adgang fra boksene til en udendørs løbegård, så hunden nemt kan komme af med sine efterladenskaber.
  • Personale: Der skal være tilstrækkeligt med personale, der hjælper med at motionere og aktivere hundene. Spørg ind til, hvordan og hvor meget kontakt de har med hundene i løbet af en dag.
  • Aktiviteter for hundene: Aftal aktiviteter med personalet, såsom gåture, leg og svømmeture. Disse aktiviteter kan være ekstra ydelser, som man skal betale ekstra for. Mange investerer i oplevelser, der gør hunden træt og glad i løbet af dagen, frem for f.eks. ”feriemad” som bøf eller leverpostejmadder, som nogle pensioner tilbyder.
  • Book altid en prøveovernatning inden hunden skal opholde sig på pensionen hele ferien. Så kan du se hvordan hunden reagerer under opholdet.

Hvis hunden skal med på ferie

Hvis du alligevel beslutter dig for at tage hunden med på sommerferie, er det vigtigt at overveje transportformen. Hunde kan også blive køresyge, så overvej om din hund er tryg og glad på bilture, før du tager den med på bilferie.

Rejse med hunden uden bil:

Hvis du vænner hunden til at rejse, fra den er hvalp, kan du også tage den med i tog og på færger.

Book aldrig rejser og billetter online før, du har kontaktet selskabet og informeret dem om, at du vil have din hund med. I værste fald kan du risikere at få nej og samtidig hæfte for billetter, der ikke kan refunderes.

Tog

Normalt er det ikke et problem at rejse med tog, og i visse lande kan hunde endda køre gratis med tog. På lange togture kan man aftale med togpersonalet, at man får lov til at lufte hunden på stationer, hvor toget holder i længere tid end normalt. Sørg for, at den får tilbudt frisk vand regelmæssigt.

Færge

De fleste færgeruter tillader hunde om bord, men det er ikke alle, der tillader hunde, hvis man går om bord uden bil. Kun i sjældne tilfælde kan man få lov til at have hunden hos sig om bord på færgen, men det gælder normalt kun for korte sejlture. Derfor er det vigtigt at spørge på forhånd. Hvis man kan gå om bord med sin hund, er der normalt et bur eller en aflåst kennelafdeling med flere bure på færgen, hvor hunden skal opholde sig under overfarten. Man kan få lov til at besøge hunden undervejs og give den frisk vand.

Offentlig transport

Rejser du med offentlige transportmidler med din hund, så skal du huske at:

  • Planlægge rejsen i god tid.
  • Undersøge om, der er specielle betingelser, der skal opfyldes for at tage hunden med.
  • Sørge for, at hunden har de nødvendige vaccinationer, chipmærkning og hundepas.
  • Gøre hvad du kan, for at hunden får en tryg og behagelig rejse.

Uanset om du rejser med eller uden hund, så husk at gode forberedelser er grundlaget for en god ferie – for både dig og hunden.

Undersøgelsen er gennemført i marts 2023 af Xtreme Insight på vegne af Agria Dyreforsikring.

814 hunde- og katteejere deltog i undersøgelsen.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

En ny undersøgelse fra Agria Dyreforsikring viser, at fire ud af ti hundeejere overvejer at tage hunden med på sommerferie. Det er en beslutning, der kræver forberedelse. Her er en samling af gode råd
Foto kan frit benyttes ved omtale af artiklen.
En ny undersøgelse fra Agria Dyreforsikring viser, at fire ud af ti hundeejere overvejer at tage hunden med på sommerferie. Det er en beslutning, der kræver forberedelse. Her er en samling af gode råd Foto kan frit benyttes ved omtale af artiklen.
Download
En ny undersøgelse fra Agria Dyreforsikring viser, at fire ud af ti hundeejere overvejer at tage hunden med på sommerferie. Det er en beslutning, der kræver forberedelse. Her er en samling af gode råd
Foto kan frit benyttes ved omtale af artiklen.
En ny undersøgelse fra Agria Dyreforsikring viser, at fire ud af ti hundeejere overvejer at tage hunden med på sommerferie. Det er en beslutning, der kræver forberedelse. Her er en samling af gode råd Foto kan frit benyttes ved omtale af artiklen.
Download
En ny undersøgelse fra Agria Dyreforsikring viser, at fire ud af ti hundeejere overvejer at tage hunden med på sommerferie. Det er en beslutning, der kræver forberedelse. Her er en samling af gode råd
Foto kan frit benyttes ved omtale af artiklen.
En ny undersøgelse fra Agria Dyreforsikring viser, at fire ud af ti hundeejere overvejer at tage hunden med på sommerferie. Det er en beslutning, der kræver forberedelse. Her er en samling af gode råd Foto kan frit benyttes ved omtale af artiklen.
Download

Information om Agria Dyreforsikring

Agria Dyreforsikring
Agria Dyreforsikring
Parkvej 1
2680 Solrød Strand

28 78 32 70https://www.agria.dk/?p=041

Agria Dyreforsikring er specialist i dyreforsikringer gennem mere end 130 år. De fleste medarbejdere er selv dyreejere og sammen med dyreejerorganisationer og dyrlæger, er Agria med til at udvikle dyrehold, dyresport og dyrehelbred. Agria Dyreforsikring i Danmark tilbyder fleksible forsikringer til heste, hunde, katte og andre smådyr som for eksempel slanger, kaniner, ildere og papegøjer.

 

Kontakt

lotte.evers@agria.dk

+45 70101065

Parkvej 1

2680 Solrød Strand

Følg pressemeddelelser fra Agria Dyreforsikring

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Agria Dyreforsikring

Pas på hunden – svømmeturen kan være farlig9.8.2023 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Hunde og blågrønne alger er en farlig kombination. Og når sommervarmen, som nu, er over landet, så kan der følge blågrønne alger med, som kan udgøre en fare for hunden. De kan ikke bare gøre hunden syg, men i værste tilfælde slå den ihjel. Der er set eksempler på at en hund, der har rullet sig i alger for derefter at slikke sig, er blevet syg. Her fortæller vi dig, hvad du skal være opmærksom på.

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye