Coop Danmark A/S

Fensmark Brugsforening vender tilbage til Coop

Del

Efter et år uden for Coop vender Fensmark Brugsforening nu tilbage. Pr. 1. januar 2019 bliver foreningen igen en del af Coop og stopper dermed samarbejdet med Dagrofa, Spar og MENY.

Butikkerne i Fensmark og Glumsø skifter navn tilbage til SuperBrugsen, mens butikken i Vallensved skal afvikles og har sidste åbningsdag senest 31. januar 2019, medmindre den rette kandidat, til at overtage butikken, viser sig inden da.

"Vi har lyttet til vores kunder og medlemmer, som savner Coop sortimentet. Fx varerne fra Änglamark og Thise, men også de gode medlemsfordele. Vores brugsforening har eksisteret siden 1875, hvilket kun har kunnet lade sig gøre, fordi vi har lyttet til og været imødekommende over for vores kunder. Det gør vi også nu, og derfor er vi nødt til at reagere," siger direktør Hans Larsen, Fensmark Brugsforening.

"Vores medarbejdere har ydet en kæmpe indsats, og Dagrofa har ligeledes gjort alt, hvad de kunne for os, men vi er nødt til at følge den efterspørgsel, der er fra vores kunder og medlemmer. Vi har en god dialog med Coop. Vi kan ikke være enige om alting, men det viser sig, at der er mere, der samler os, end der skiller os, og vi har aftalt at se fremad," siger Hans Larsen.

Butikken i Fensmark er et af Danmarks største supermarkeder og gennem mange år en sikker vinder i Coops målinger af kundetilfredshed. Fensmark Brugsforening har været gennem en kæmpe udvikling og vækst de sidste 20 år, hvor omsætningen er firedoblet. Butikken er anerkendt i lokalområdet for at igangsætte initiativer og udvikle sig – bl.a. ved at foretage flere store investeringer til udbygninger af butikken.

Omkring samarbejdet mellem Fensmark Brugsforening og Dagrofa, udtaler kædedirektør for MENY, Kenneth Pedersen: "Da Fensmark Brugsforening ønskede at være en del af Dagrofa, tog vi imod dem med åbne arme og har været glade for samarbejdet. Fensmark Brugsforening har på den måde ydet deres bidrag til væksten i MENY og SPAR. At brugsforeningen nu vurderer, at deres fortsatte udvikling kan ske bedre i Coop, kan vi blot tage til efterretning, sige tak for samarbejdet og ønske dem held og lykke fremover"

I Coop er adm. direktør Peter Høgsted tilfreds med, at Fensmark Brugsforening vender hjem.

”Jeg byder velkommen hjem til Fensmark Brugsforening og er glad for, at medlemmerne i Fensmark igen er blevet ejere og medlemmer af Coop,” siger Peter Høgsted.

Brugsforeningens medlemmer har i 2018 opsparet dividende, som de vil få udbetalt i februar 2019, som det hele tiden har været planen. Fensmark Brugsforenings medlemmer vil få mulighed for at genindtræde i Coops medlemsprogram med bonus, partnerfordele og medlemstilbud.

Yderligere information:

Direktør Hans Larsen, Fensmark Brugsforening, tlf. 40 27 77 54

Direktør Kenneth Pedersen, MENY, tlf. 41 99 35 46

Adm. direktør Peter Høgsted, Coop, tlf. 52 21 34 00

Information om Coop Danmark A/S

Coop Danmark A/S
Coop Danmark A/S
Roskildevej 65
2620 Albertslund

43864386

Følg pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S

400 Coop-butikker donerer påskens overskudsvarer26.3.2024 06:46:14 CET | Pressemeddelelse

Onsdag og lørdag aften inden helligdagene vil organisationen Stop Spild Lokalt (SSL) hente varer i omkring 400 af Coops butikker – varer som ellers ville løbe på datoen, inden påsken er omme. Varerne omfordeles af SSL via deres madoaser i hele Danmark. Det drejer sig først og fremmest om de butikker, der holder lukket i påskehelligdagene, og dermed har overskudsvarer, som ikke kan holde sig, til butikkerne åbner igen efter påske. "I Stop Spild Lokalt oplever vi ved højtiderne et særligt stort pres, ude i familierne, hvor det er ekstra svært at få enderne til at mødes. Derfor er vi glade for, at vi igen i år oplever en stor opbakning fra Coops butikker og en lyst til at donere deres overskudsvarer, så det kan gavne en masse mennesker" siger stifter og direktør af SSL, Rasmus Erichsen. For andet år i træk er påskeuddelingen på højde med juledonationen i forhold til mængden af mad der indsamles og uddeles, antallet af uddelingssteder rundt om i Danmark, og antallet af frivillige, der delt

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye