Freja Ejendomme

Fem statslige campingpladser går i budrunde

Del

Freja ejendomme har for nylig sat en række af statens ejendomme til salg - herunder fem statslige campingpladser. Grundet en overvældende interesse for de fem naturskønne campingpladser, har Freja ejendomme nu valgt at sætte dem i budrunde.

Høve Strand Camping
Høve Strand Camping

Siden Naturstyrelsen i april overdrog fem campingpladser til Freja ejendomme, har statens ejendomsselskab oplevet en massiv interesse for de fem naturskønne perler. Derfor har Freja ejendomme nu valgt at sælge dem i budrunde, for derved at sikre lige vilkår for alle potentielle købere.

Carsten Rasmussen, direktør i Freja ejendomme, siger: “Alle fem campingpladser har oplevet en rigtig stor interesse fra både små og store aktører og det fra både ind- og udland. De her pladser har en ret stor betydning for de respektive lokalsamfund, idet de trækker en del turister hvert år, og dermed bidrager med liv og aktivitet. Derfor håber vi selvfølgelig også at kunne finde den helt rigtige køber til hver plads”.

Alle relevante informationer om den videre budproces kan findes på www.freja.biz og selve budprocessen varetages af advokat, Niels Gram-Hanssen og advokatfuldmægtig, Benjamin Thidemann fra advokaterne Lundgrens. Der er budfrist 24. juni.

Der er angivet følgende minimumspris på de fem campingpladser i forbindelse med budprocessen:

·         Vejers Strand Camping – minimum DKK 20.500.000

·         Rødhus Klit Camping – minimum DKK 3.800.000

·         Svinkløv Camping – minimum DKK 9.500.000

·         Børsmose Strand Camping – minimum DKK 17.000.000

·         Høve Strand Camping – minimum DKK 995.000

Det er fortsat muligt at besigtige alle fem campingpladser. Høve Strand Camping varetages af Campingmæglerne i Hillerød. Svinkløv Camping, Rødhus Klit Camping, Vejers Strand Camping og Børsmose Strand Camping varetages af Ejendomsmæglerfirmaet Hans Korsgaard Aps ved Skive.

Fotokreditering af alle vedhæftede billeder: Esoft

Kontakter

For yderligere information:

Thomas Endelt, konsulent, Frontpage

M: thomas.endelt@frontpage.dk

T: 50 70 53 34

Billeder

Høve Strand Camping
Høve Strand Camping
Download
Vejers Strand Camping
Vejers Strand Camping
Download
Svinkløv Camping
Svinkløv Camping
Download
Rødhus Klit Camping
Rødhus Klit Camping
Download
Børsmose Strand Camping
Børsmose Strand Camping
Download

Information om Freja Ejendomme

Freja Ejendomme
Freja Ejendomme
Gl. Kongevej 60
1850 Frederiksberg C

https://freja.biz/

Fakta om Freja Ejendomme:

Freja Ejendommes portefølje består af meget forskellige ejendomme. Vi sælger alt fra fyrtårne, fængsler og fredede byhuse til sygehuse, kaserner og større udviklingsarealer. Freja Ejendomme belyser og udvikler ejendomme med fokus på at skabe grundlag for ny anvendelse. Vi lægger vægt på at arbejde visionært og helhedsorienteret, og har fokus på økonomi, kvalitet, arkitektur og bæredygtighed. Det gør vi ud fra en overbevisning om, at det både giver kommercielle og samfundsmæssige gevinster. Via vores store indsigt i ejendomsmarkedet finder vi den rette køber og sørger for en professionel handel med fokus på godt købmandskab. Freja ejendomme A/S er et aktieselskab ejet af den danske stat og har en professionel bestyrelse med baggrund i ejendomsbranchen og finanssektoren.

Læs mere her http://www.freja.biz/
 

Følg pressemeddelelser fra Freja Ejendomme

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Freja Ejendomme