Økologisk Landsforening

Fem øko-trends du skal holde øje med i 2020

Del
Det globale fokus på bæredygtighed betyder, at flere forbrugere vil have mere økologi. Hvor basisvarer som mejeriprodukter, mel, frugt og grønt for længst er blevet økologisk mainstream, vil danskerne nu have mange flere produkter i bæredygtighedens tegn. Både de plantebaserede produkter, det vi forkæler os selv med og det hurtige måltid skal være økologisk. Markedschef for detail Henrik Hindborg fra Økologisk Landsforening giver her et bud på fem superskarpe økologiske og bæredygtige tendenser, som du skal glæde dig til i 2020.
Et større udvalg af øko-grønt er en af de trends, som Økologisk Landsforening vurderer er stærk i 2020
Et større udvalg af øko-grønt er en af de trends, som Økologisk Landsforening vurderer er stærk i 2020

Flere plantebaserede fødevarer får ø-mærket

Med rekordfart har flere danskere erklæret sig veganere, vegetarer eller flexitarer. Det har øget efterspørgslen på plantebaserede proteinholdige produkter, og udviklingen af dem er gået stærkt. 2020 bliver året, hvor flere plantebaserede fødevarer får det røde, statskontrollerede Ø-mærke, så forbrugerne er sikret en bæredygtig værdikæde fra jord til bord.

Større sortiment af øko-grønt

Danskerne er vilde med økologiske kartofler, gulerødder og løg og i takt med, at det grønne fylder mere på vores tallerkener, vil 2020 være året, hvor butikkerne i samarbejde med avlerne vil dække hullerne i det økologiske grønt-sortiment. Som forbruger betyder det, at du kan se frem til at få et større udvalg af økologiske grøntsager i dit supermarked.

Meget mere økologisk convenience

Convenience – altså nemt tilgængelig og hurtig mad – fortsætter med at hitte blandt danskerne. Men der er et stigende krav om, at den mad, vi henter med hjem eller spiser on-the-go, skal være sund og økologisk. Derfor vil økologiske produkter i stigende grad finde vej til tanken, kiosken og supermarkedernes to-go hylder.

Økologisk brød til folket

Økologi har været småt repræsenteret i det danske brødsortiment, og forbrugerne har skullet kigge langt efter de populære brød i en økologisk udgave. Brødproducenter, som fx Schulstad, lancerer nogle af kundernes favoritbrød i helt nye, økologiske udgaver, og vi forventer, at flere følger efter.

Økologisk forkælelse

Når det kommer til at forkæle os selv lidt ud over det sædvanlige, skal lækkerierne selvfølgelig også være økologiske. Drikkevarer og søde sager er nye, hotte trends på den økologiske markedsplads. Produkter som flødeboller, alkoholfrie bobler og øko cocktails er noget alle skal prøve i 2020.

 

Ønsker du konkrete cases på økologiske produkter, virksomheder eller butikker, som kan understøtte trenden, er du velkommen til at kontakte Økologisk Landsforening.

Kontakter

Henrik Hindborg, markedschef for detail i Økologisk Landsforening
Telefon: 51 55 84 82 Mail: hh@okologi.dk


Vivienne Kallmeyer, pressemedarbejder i Økologisk Landsforening
Telefon: 25 42 93 02 Mail: vk@okologi.dk

Billeder

Et større udvalg af øko-grønt er en af de trends, som Økologisk Landsforening vurderer er stærk i 2020
Et større udvalg af øko-grønt er en af de trends, som Økologisk Landsforening vurderer er stærk i 2020
Download
Der er en stigende efterspørgsel på økologi, fordi flere forbrugere har bæredygtighed på indkøbssedlen.  Økologisk Landsforening peger på fem stærke trends i 2020, som bl.a. handler om mere øko inden for det plantebaserede, det søde og på brødhylderne.
Der er en stigende efterspørgsel på økologi, fordi flere forbrugere har bæredygtighed på indkøbssedlen. Økologisk Landsforening peger på fem stærke trends i 2020, som bl.a. handler om mere øko inden for det plantebaserede, det søde og på brødhylderne.
Download

Information om Økologisk Landsforening

Økologisk Landsforening
Økologisk Landsforening
Agro Food Park 26
8200 Aarhus N

87 32 27 00https://okologi.dk/

I Økologisk Landsforening arbejder vi for en verden, der tænker og handler økologisk – til glæde for mennesker, dyr og vores jord.

Følg pressemeddelelser fra Økologisk Landsforening

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Økologisk Landsforening

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye