Meyers

Fem Meyers kantiner certificeret med Svanemærket

Del
I sommeren 2022 er fem Meyers kantiner blevet certificeret med Svanemærket, og Meyers er dermed den danske kantineoperatør, der har opnået flest certificeringer med Nordens officielle miljømærke.
Personalet i de fem kantiner holder beviserne på den nye certificering med Svanemærket. Fra venstre mod højre: Suphan S. Jørgensen fra NIRAS, Mai-Britt Johansen fra Dansk Sygeplejeråd, Kenneth Roar Olofsen fra Ledernes hovedorganisation, Andreas Smith fra KAJ og Abidemi John fra Aasted. Foto: Sara Brink Larsen.
Personalet i de fem kantiner holder beviserne på den nye certificering med Svanemærket. Fra venstre mod højre: Suphan S. Jørgensen fra NIRAS, Mai-Britt Johansen fra Dansk Sygeplejeråd, Kenneth Roar Olofsen fra Ledernes hovedorganisation, Andreas Smith fra KAJ og Abidemi John fra Aasted. Foto: Sara Brink Larsen.

De fem nye certificeringer med Svanemærket er tildelt kantinerne ved Aasted, Niras, Kaj, Ledernes Hovedorganisation og Dansk Sygeplejeråd, og i Meyers er certificeringen en del af en langsigtet bæredygtighedsindsats:

”Vi er meget stolte over, at vi nu er den kantineoperatør med flest certificeringer med Svanemærket, for det er bevis på, at vi arbejder ambitiøst og fokuseret for at nå de målsætninger, vi satte i vores bæredygtighedsstrategi indenfor bl.a. miljø, økologi og råvarer”, udtaler driftsdirektør Liselotte Lybæk.

Nye, skærpede krav til certificering

De fem ny-certificerede Meyers kantiner er de første i Danmark til at opnå Svanemærket, efter kravene til kantiner, restauranter og storkøkkener i foråret blev skærpet. Fremover skal spisestederne leve op til endnu skrappere krav til blandt andet økologi, miljøledelse og madspild, sådan at den samlede miljø- og klimabelastning for råvarer og produkter reduceres mest muligt:

”Svanemærket strammer løbende kravene for at sikre, at de certificerede spisesteder ligger i front på miljø og klima. Når der udvikles krav, ser Svanemærket på hele livscyklus. Det betyder, at der stilles krav til både valg af fødevarer, madspild og spisestedets samlede drift - fx forbrug af energi og vand. Meyers kan med rette være stolte over, at disse fem kantiner har dokumenteret, at de lever op til Svanemærkets skærpede krav – det vidner om et stærkt miljøarbejde”, fortæller Martin Fabiansen, direktør i Miljømærkning Danmark. 

En investering i arbejdet med bæredygtighed udvikling

Hos Meyers er arbejdet med Svanemærket en metode til at arbejde med de målsætninger, der både er sat i bæredygtighedsstrategien for hele Meyers og i det faglige kodeks, der er særligt udviklet til Meyers kantiner. Derfor ser driftsdirektøren i Meyers et stort potentiale i at certificere endnu flere kantiner:

”At få certificeret en kantine er en investering i arbejdet med bæredygtig udvikling både for os selv og for vores kunder, og vi oplever, at kunderne kan bruge Svanemærket direkte i arbejdet med mere miljømæssig bæredygtighed og CSR i deres virksomhed. Derfor ser vi frem til at samarbejde med Miljømærkning Danmark og vores kunder om endnu flere certificeringer med Svanemærket de kommende år”, slutter Liselotte Lybæk.

Fakta om Svanemærket

Svanemærket er blandt verdens skrappeste miljøcertificeringer. Målet er at mindske den samlede miljøbelastning fra produktion og forbrug. Derfor har Svanemærket en holistisk tilgang og evaluerer miljøpåvirkningen i alle relevante faser af et produkts livscyklus. Svanemærket sætter ambitiøse krav til miljø, klima og kemikalier – og altid med stort fokus på biodiversitet, sundhed og cirkulær økonomi. Svanemærket er Nordens officielle miljømærke, og hele ni ud af ti nordiske forbrugere kender mærket. Læs mere om Svanemærket her.

Fakta om svanemærkede spisesteder

Et svanemærket spisested reducerer miljø- og klimabelastningen i hele spisestedets livscyklus ved blandt andet at:

  • Gennemføre tiltag, som fremmer mad med lav miljø- og klimabelastning – fx ved at reducere kødforbruget og bruge lokalt producerede råvarer.
  • Servere minimum én vegetarisk ret til både frokost og middag.
  • Servere en høj andel økologisk mad og drikke.
  • Udelukke truede arter af fisk og skaldyr, palmeolie til friture, genmodificerede fødevarer samt flaskevand til bordservering.
  • Arbejde aktivt med at forebygge madspild.
  • Kildesortere effektivt for at sikre mulighed for genanvendelse af materialer og udnyttelse af ressourcer.
  • Udelukke engangsartikler i den daglige servering og udelukke plastfilm, der indeholder PVC/PVDC, til emballage til mad og drikke.
  • Begrænse brugen af energi og udslippet af CO2
  • Begrænse vandforbruget.
  • Begrænse uønskede kemikalier ved at bruge miljømærkede produkter til den daglige rengøring, opvask og tekstilvask.
  • Oplære medarbejdere, så alle bliver engageret i miljøarbejdet.
  • Læs mere om Svanemærkede spisesteder her.

Fakta om Meyers 

  • I sommeren 2022 er fem Meyers-kantiner ved Aasted, Niras, Kaj, Ledernes Hovedorganisation og Dansk Sygeplejeråd blevet certificeret med Svanemærket. Dermed er Meyers den kantineoperatør, der har flest kantiner certificeret med Svanemærket i Danmark. 
  • I efteråret 2021 lancerede Meyers en ambitiøs bæredygtighedsstrategi, der med et holistisk blik på bæredygtighed som en kompleks dagsorden, bygger videre på årtiers arbejde med bl.a. økologi, lokale råvarer og socialt engagement. 
  • Bæredygtighedsstrategien har sat et mål om at reducere CO2-aftrykket fra råvarer med 30% i 2030 og 50% i 2050. Desuden skal driften i Meyers egne køkkener, restauranter, bagerier og andre faciliteter være CO2-neutral i 2025.
  • Al fersk fisk og skaldyr anvendt i Meyers’ køkkener skal være på WWF’s grønne liste og al opdrættet fisk og skaldyr på WWF’s blå liste. Inden udgangen af 2025 skal der bruges 100% frilandskød, ligesom minimum 60% af alle fødevarer skal være økologiske målt i vægt. 
  • Certificeringen med Svanemærket er en del af en langsigtet indsats for at kunne dokumentere indsatsen indenfor en række områder. Udover de fem certificeringer med Svanemærket har Meyers kantiner gennem det sidste år modtaget både ISO 14001-certifikat og er blevet tildelt Servicenormen for bl.a. høj kvalitet. 
  • Læs om arbejdet med bæredygtighed i Meyers på linket her.

Nøgleord

Kontakter

Lisa Olufson KlæsøePressekontakt, Miljømærkning Danmark

Tlf:39 96 61 06

Billeder

Personalet i de fem kantiner holder beviserne på den nye certificering med Svanemærket. Fra venstre mod højre: Suphan S. Jørgensen fra NIRAS, Mai-Britt Johansen fra Dansk Sygeplejeråd, Kenneth Roar Olofsen fra Ledernes hovedorganisation, Andreas Smith fra KAJ og Abidemi John fra Aasted. Foto: Sara Brink Larsen.
Personalet i de fem kantiner holder beviserne på den nye certificering med Svanemærket. Fra venstre mod højre: Suphan S. Jørgensen fra NIRAS, Mai-Britt Johansen fra Dansk Sygeplejeråd, Kenneth Roar Olofsen fra Ledernes hovedorganisation, Andreas Smith fra KAJ og Abidemi John fra Aasted. Foto: Sara Brink Larsen.
Download
Fejring af Svanemærket i kantinen hos Aasted. Foto: Mette Andersen.
Fejring af Svanemærket i kantinen hos Aasted. Foto: Mette Andersen.
Download
Svanemærket er nordens officielle miljømærke. Grafik: Miljømærkning Danmark
Svanemærket er nordens officielle miljømærke. Grafik: Miljømærkning Danmark
Download

Information om Meyers

Meyers
Meyers
Dampfærgevej 10, 1. sal
2100 København Ø

https://meyers.dk/

Meyers er grundlagt af den gastronomiske iværksætter Claus Meyer, og har i 30 år arbejdet for at fremme kvaliteterne i den danske madkultur. Meyers opererer på alle niveauer i værdikæden fra jord til bord. Hovedaktiviteterne ligger inden for restaurations- og kantinedrift, catering, frugtavl, forædlingsvirksomhed, handel, teambuilding, forskning, formidling, uddannelse og rådgivning.

Følg pressemeddelelser fra Meyers

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Meyers

Fasangården går julen i møde med et stemningsfyldt adventsprogram og en helt særlig julefrokostmenu14.11.2022 12:19:26 CET | Pressemeddelelse

I hele julemåneden forvandles Fasangården, i hjertet af Frederiksberg Have, til et magisk sted for både børn og voksne. Når Claus Meyer har tændt juletræet den 27. november, vil der være juleknas, julehistorier, engleblid korsang hver søndag i advent i den stemningsfyldte gård. Indenfor i Fasangårdens lune stuer vil gæster som i år kunne få smørrebrød til frokost.

MEYERS BAGERI PÅ GAMMEL KONGEVEJ INVITERER TIL ÅBNINGSFEST OG INTRODUCERER ØKOLOGISKE SURDEJSPIZZAER OG NYT VINØST NABOSKAB28.10.2022 11:30:00 CEST | Pressemeddelelse

I august 2022 åbnede Meyers Bageri på Gammel Kongevej 107 blødt op med bagværk, konditorkager og velsmagende morgen- og frokostretter med udgangspunkt i kornet. Efter de indledende tre måneder er bageriet nu klar til at invitere aftengæster indenfor til sæsonnære surdejspizzaer, snacks og velvalgte vine fra naboen. Dørene slås op med en stor åbningsfest med gratis pizzaslices og 50 % på pizzakortet torsdag 3. november.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye