Fem fantastiske forbilleder er Årets Trænerteam i DGI
Fem trænere i Ringe Gymnastikforening blev onsdag kåret som Årets Trænerteam i DGI. Teamet gør en kæmpe forskel for deres hold med over 100 juniorgymnaster - derfor vinder de DGI's pris, som 231 trænere var indstillet til.
106 juniormix gymnaster fra Ringe Gymnastikforening har et unikt trænerteam – så unikt, at de onsdag blev kåret som Årets Trænerteam i DGI.
De fem instruktører var meget overraskede og beærede, da DGI's jury ved en surprise-event midt i en træning fortalte trænerne, at modtager prisen.
”Det kan godt være, at det er os fem, der har modtaget prisen, men det her er ligeså meget jer gymnasters pris, for der er ingen, vi kan undvære på holdet,” sagde Jonas Lund Olsen, som er en femtedel af det vindende trænerteam.
Med prisen følger en check på 50.000 kroner.
Trænernes engagement trækker gymnasterne til Ringe
Jonas Effersøe, Simon Westermann, Josefine Ejlskov, Rasmus Linnebjerg og Jonas Lund Olsen er de fem dygtige trænere, der har modtaget prisen som Årets Trænerteam. De har det seneste år fået antallet af juniormix gymnaster i Ringe til at stige fra omkring 60 til mere end 100.
I år har DGI modtaget 231 indstillinger til prisen, hvilket er rekord. Hanne Lene Haugaard er formand for DGI Gymnastik og en del af juryen, der har udpeget trænerteamet i Ringe som vindere:
”Trænerne favner en gruppe, som er svær at fastholde. Der er normalt et stort frafald i denne aldersgruppe, men i Ringe kommer der flere børn og unge til. Trænernes engagement skiller sig ud, og de formår at inkludere og aktivere alle gymnasterne uanset evner og personlighed,” sagde Hanne Lene Haugaard.
Mor til gymnaster indstillede trænerne
Iben Bech står bag nomineringen af teamet og er forælder til to børn, som enten tidligere eller på nuværende tidspunkt trænes af de fem instruktører. Hun skrev følgende i indstillingen:
”Teamet formår at føre supertankeren, som 100 børn og unge rent billedligt talt er, fuldstændig sikkert i havn. På vejen dertil smides ingen over bord, og alle bidrager til rejsen. Trænerteamet er en synlig, engageret og vellidt kaptajn, der altid formår at holde fokus på målet.”
Instruktørerne er fantastiske forbilleder for juniorgymnasterne. De har alle fem hver deres unikke personlighed og har forskellige kompetencer. Coaching, samtaler og et altid smittende godt humør er en naturlig del af træningen.
Borgmesteren er stolt
Faaborg-Midtfyns borgmester Hans Stavnsager (S) var med, da trænerteamet blev overrasket. Han var meget imponeret over trænernes dedikation.
”I er en stor inspirationskilde for både børnene og andre frivillige. Jeg vil gerne på kommunens vegne sige et fantastisk stort tillykke og en stor tak til jer,” sagde Hans Stavnsager.
Fakta om Årets Træner/Trænerteam i DGI:
DGI uddeler hvert år prisen ”Årets træner/trænerteam” til en træner eller et trænerteam, der gør en ekstraordinær indsats og en kæmpe forskel for både udøvere og lokalsamfundet. Med prisen følger i år 50.000 kroner.
Årets Trænerteam 2018 hyldes på DGI’s årsmøde den 3. oktober i Aarhus.
Nøgleord
Kontakter
Hanne Lene Haugaard, med i ”Årets Træner”-jury og formand for DGI Gymnastik, tlf. 2830 6398, mail: hanne.lene.haugaard@dgi.dk
Majbritt Andersen, ournalist og pressemedarbejder i DGI, tlf. 2129 4115, mail:majbritt.andersen@dgi.dk
Billeder

Links
Information om DGI
DGI arbejder målrettet for at styrke motion og breddeidræt i Danmark. Vi tror på glæden ved idræt og på styrken i foreningsfællesskabet. DGI's 6300 foreninger har over 1,5 mio. medlemmer.
Følg pressemeddelelser fra DGI
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DGI
DGI kårer Torbjørn Nyborg som årets esportstræner9.2.2019 21:09:22 | Pressemeddelelse
Torbjørn Nyborg, der er esportsansvarlig på CAMPUS Vejle og coach hos esportholdet North, blev lørdag kåret som årets esportstræner af DGI. Han får prisen for bl.a. at være frontløber for en åben, sund og hjertelig esportskultur.
Udskiftning i DGI’s hovedbestyrelse25.1.2019 07:00:00 | Pressemeddelelse
Ole Dreyer er nyt medlem af DGI’s hovedbestyrelse. Han afløser Annette Vilhelmsen, der forlader hovedbestyrelsen på grund af arbejdspres.
Ildsjæle i Kværkeby fordoblede midlerne til landsbyudvikling22.1.2019 04:00:00 | Pressemeddelelse
I Kværkeby løftede frivillige ildsjæle en kommunal bevilling til dobbelt størrelse. Det har styrket sammenholdet og foreningslivet i byen – og givet et udendørs aktivitetsområde.
Certificering får mere bevægelse ind i dagplejerne9.1.2019 10:21:46 | Pressemeddelelse
Det nytter at lade sine dagplejere DGI-certificere, hvis der skal mere bevægelse ind i hverdagen. Det viser den første eksterne undersøgelse af certificeringerne.
Holstebro-klub har succes med gymnastik kun for drenge20.12.2018 04:00:00 | Pressemeddelelse
Gymnastikforeningerne har svært ved at holde på drengene – men i VGF89 fra Holstebro ser de ud til at have knækket koden.
Street communities lærer unge at samarbejde og håndtere konflikter10.12.2018 09:26:45 | Pressemeddelelse
Unge i udsatte boligområder gør en forskel for sig selv og for lokalområdet, når de skaber egne street communities med hjælp fra DGI Crossroads.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum