Fejlmelding på visse respirations- og søvnapparater
9.7.2021 11:31:12 CEST | Region Hovedstaden | Pressemeddelelse
Apparaterne benyttes af patienter i alle landets fem regioner, og de fleste patienter benytter apparaterne i deres eget hjem.
Philips Respironics oplyser, at der er fundet risiko for, at det skum, der bruges som støjdæmpende materiale i apparaterne kan nedbrydes og dermed kan udlede dampe og små partikler.
De fem regioner er derfor i gang med at kontakte de patienter, der bruger apparaterne og arbejder sammen med Philips på at finde en løsning.
"Vi gør alt hvad vi kan for at finde en løsning for de patienter, der bruger apparaterne. Vi håber at have en løsning på plads inden for et par måneder. Indtil da er det vores anbefaling, at patienterne fortsætter deres behandling med apparaterne som hidtil, medmindre de hører andet fra deres læge. Det er vigtigt at understrege, at mange patienter har levet med apparaterne i mange år. Og ifølge oplysninger fra Philips er risikoen for bivirkninger ved brug af apparaterne meget lille. Vi har heldigvis heller ikke oplevet, at patienterne er blevet syge, men med den nye og begrænsede viden, vi har nu, skal vi selvfølgelig sørge for at håndtere alle patientsikkerhedsmæssige risici," siger lægefaglig vicedirektør på Rigshospitalet Per Jørgensen på vegne af den tværregionale arbejdsgruppe, der er nedsat til at håndtere situationen.
Regionerne følger europæiske anbefalinger
Regionerne er bekendt med, at Philips anbefaler alle brugere af apparater til søvnbehandling at afbryde behandlingen, men at den behandlende afdeling skal kontaktes først. For respiratorapparater anbefaler de fortsat brug.
Regionerne er ikke enige i Phillips anbefaling om at afbryde behandlingen for alle, som bruger apparaterne til søvnbehandling, da det afhænger af en lægefaglig vurdering, om patienten kan undvære apparatet.
Regionerne anbefaler i stedet, patienterne opretholder den behandling, de har aftalt med deres behandlingsansvarlige læge og afventer nærmere besked. Anbefalingen er i overensstemmelse med anbefalingen fra det kliniske og videnskabelige selskab for respiratorisk medicin (European Respiratory Society).
"Vi følger de europæiske anbefalinger. Samtidig er vi i fuld gang med at kontakte alle patienterne og undersøger tidshorisonten for udskiftning af skum eller apparater. Vi kan på nuværende tidspunkt ikke sige noget endeligt om, hvornår udskiftningen vil ske, men vi informerer patienterne løbende, når vi ved mere," siger Per Jørgensen
Patienter, der har spørgsmål til deres behandling, skal kontakte den behandlende afdeling.
Fakta: Fejlmelding Philips Respironics omfatter
- CPAP-apparater, som bruges til behandling af patienter med søvnapnø
- Respiratorer og BiPAP-apparater, som bruges til vejrtrækningsstøtte
- Bi Level PAP, som bruges til patienter med kronisk obstruktiv lungesygdom
Antal patienter fordelt på regionerne
- Region Hovedstaden: ca. 15.000 patienter
- Region Sjælland: ca. 140 patienter, der tilbydes et apparat fra en anden leverandør end Philips
- Region Syddanmark: Ca. 100 patienter
- Regions Midtjylland: ca. 15.000 patienter
- Region Nordjylland: ca. 3000 patienter
Sikkerhedsmeddelelser fra Philips
Sikkerhedsmeddelelse for primært respiratorudstyr
Sikkerhedsmeddelelse for primært søvnudstyr
Yderligere oplysninger
- Via pressevagten i Region Hovedstaden på 70209588 / presse@regionh.dk
Information om Region Hovedstaden
Følg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Nyt partnerskab skal give patienter bedre adgang til celleterapi15.9.2026 09:17:12 CEST | Pressemeddelelse
Region Hovedstaden og Cellerator har netop indgået et strategisk partnerskab om at styrke udviklingen og afprøvningen af avancerede behandlinger som celleterapi. Målet er at gøre vejen fra forskning til behandling kortere og give danske patienter hurtigere adgang til behandlingerne.
Markant flere lærer at redde liv12.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere end 700 beboere i 13 almene boligområder har alene i år lært livreddende førstehjælp. Det er det højeste antal, siden Region Hovedstadens Akutberedskab begyndte at uddanne beboere i områderne. Indsatsen i netop disse områder er særlig vigtig, fordi der her er flere hjertestop, samtidig med at færre overlever.
Skrøbelige ældre får måltider med hjem: Tilbud sænker risiko for genindlæggelser6.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ældre og skrøbelige patienter får gennem et ernæringsprojekt på Herlev og Gentofte Hospital små, appetitlige retter med hjem til det første døgn efter udskrivelse fra hospitalet. Foreløbige resultater viser, at patienterne er glade for tilbuddet og har en lavere risiko for at blive genindlagt efter udskrivelse.
Nyt ambulatorium skal hjælpe flere unge med psykiske sygdomme4.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Region Hovedstaden åbner nu et nyt ambulatorium for unge på Rigshospitalet. Op mod 450 unge med psykiske sygdomme vil ugentlig kunne komme til udredning og behandling i ambulatoriet. Dette vil bidrage til at nedbringe ventetiderne i børne- og ungdomspsykiatrien.
Ny rapport: Børn af forældre med psykisk sygdom i større risiko for dårlig trivsel27.8.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Omkring tre ud af ti børn og unge i Region Hovedstaden har mindst én forælder, der er diagnosticeret eller behandlet for psykisk sygdom. Langt de fleste trives, men en ny rapport viser, at en gruppe af børnene har udfordringer med blandt andet trivsel, relationer, psykiske vanskeligheder, søvn og sundhed.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
