LO • Landsorganisationen i Danmark

Fejl hos kommuner koster syge deres sygedagpenge

Del

deres sygedagpenge Kommunerne begår afgørende fejl i sagsbehandlingen, der koster syge mennesker deres sygedagpenge, i alt for mange tilfælde. Det er reaktionen fra LO-næstformand Ejner K. Holst på en ny undersøgelse fra Ankestyrelsen, der afdækker afgørende fejl i hver syvende sygedagpengesag.

– Vi har i forvejen en sygedagpengelov med huller, som risikerer at koste syge mennesker deres livsgrundlag, selv om de langt fra er raske. Så hjælper det absolut ikke, når der oven i købet er afgørende fejl i sagsbehandlingen i så mange sager. Det er syge mennesker, som med de her fejl er blevet frataget den støtte, de er berettiget til. Det er helt uholdbart, siger Ejner K. Holst.

Ankestyrelsens undersøgelse kommer netop på opfordring fra LO og FTF: I 115 undersøgte sager fra 16 kommuner er sygedagpengelovens betingelser ikke blevet overholdt i 17 tilfælde eller 15 procent.

Det drejer sig især om sager, hvor den syge ikke har fået sygedagpenge fra første sygedag, har fået frataget sygedagpengene efter tre måneders sygdom eller er blevet vurderet rask nok til at kunne passe et job. I 12 sager har kommunerne ikke haft de nødvendige lægelige oplysninger, men har alligevel truffet afgørelse.

– Syge mennesker har nok at se til med at blive raske. Så hjælper det ikke, at de pludselig også skal til at frygte at måtte gå fra hus og hjem på grund af forkert sagsbehandling. Hvis kommunerne ikke har de nødvendige ressourcer til at forvalte reglerne rigtigt, må de finde dem, siger Ejner K. Holst.

På baggrund af undersøgelsen har Ankestyrelsen lavet en række anbefalinger til landets kommuner, der indskærper, at:

  • Kommunerne skal være opmærksomme på at indhente relevante oplysninger – herunder lægelige oplysninger om den sygemeldtes tilstand, hvis der er tvivl om, hvorvidt borgeren er uarbejdsdygtig.
  • I sager, hvor der gives afslag på sygedagpenge fra første fraværsdag, skal kommunerne være opmærksomme på, om der kan være sket en afgørende forværring i den helbredsmæssige tilstand siden en eventuel tidligere sygemelding.
  • Kommunerne skal være opmærksomme på at inddrage arbejdsgiver i sagen – herunder når borgeren er sygemeldt på grund af arbejdspladsproblemer.
  • Kommunerne skal ved begrundelsen af afgørelsen være opmærksomme på at henvise til de faktiske forhold, der er lagt vægt på.
  • Kommunerne skal træffe afgørelse efter det relevante stykke i § 7. Det skal desuden fremgå af afgørelsen, hvilke bestemmelser afgørelsen er truffet efter.

Hele rapporten kan læses på Ankestyrelsens hjemmeside

Kontakt: Kommunikationskonsulent Troels Gadegaard Frølich, tlf. 26 58 80 43.

Information om LO • Landsorganisationen i Danmark

LO • Landsorganisationen i Danmark
LO • Landsorganisationen i Danmark
Islands Brygge 32D
2300 København S

35 24 60 00http://www.lo.dk/

Følg pressemeddelelser fra LO • Landsorganisationen i Danmark

Skriv dig op her og modtag pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra LO • Landsorganisationen i Danmark

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum