eTilbudsavis

Fedtforskrækkelse på tilbagetog: Smør på tilbud hitter

Del
I mange år var tendensen, at der skulle et stadig mere skrabet lag smør på brødet. Men ifølge forsker i madvaner er det nu igen blevet tid til at nyde tilværelsen lidt ekstra, og smør er en af de ting, vi danskere forkæler os selv med. Det viser tal fra tilbudsappen eTilbudsavis, hvor smør i 2017 var den næstmest populære tilbudsvare.
eTilbudsavis - en app, der lader brugerne søge efter varer på tilbud - har opgjort danskernes 25 mest populære tilbudsvarer fra 2017, og her har smør taget et markant spring
eTilbudsavis - en app, der lader brugerne søge efter varer på tilbud - har opgjort danskernes 25 mest populære tilbudsvarer fra 2017, og her har smør taget et markant spring

Smør er igen blevet meget populært i Danmark. eTilbudsavis - en app, der lader brugerne søge efter varer på tilbud - har opgjort danskernes 25 mest populære tilbudsvarer fra 2017, og her har smør taget et markant spring. Med en placering som nr. 2 er smør nu kun overgået af skyr som tilbudsvaren med flest søgninger.

Den øgede efterspørgsel efter smør på tilbud er ifølge forsker i danskernes madvaner, Sisse Fagt fra DTU Fødevareinstituttet, et tegn på en generel tendens herhjemme.

- Danskerne er ikke så fedtforskrækkede som tidligere. Nu vil vi hellere nyde den ægte vare. Tendensen peger på, at folk vil have lov til at spise smør. Smør står nu for god smag og kvalitet, mens plantemargarine til at smøre på brødet nærmest er røget helt ud af markedet, siger Sisse Fagt.

To af de største madlavningsprogrammer i de seneste år, Spise med Price og Nak & Æd, har flittigt benyttet sig af smør, når gryder og pander blev sat på komfur eller over bål. Både Sisse Fagt og madkulturforsker fra Aarhus Universitet Jonatan Leer tror, at det har medvirket til, at smør har fået mere prestige.

- Man kan ikke undgå at tænke, at et program som Spise med Price har haft en påvirkning med deres fremstilling af smør med et glimt i øjet, siger Sisse Fagt.

- Jeg tror, at sådan noget som Brødrene Price har spillet en rolle. Men generelt har der også været en stigende interesse for god madlavning, siger Jonatan Leer.

Rekordhøje smørpriser leder til tilbudsapps

En anden årsag til de mange søgninger efter smør på eTilbudsavis kan være de rekordhøje smørpriser, vi havde i Danmark i den sidste halvdel af 2017.

- Prisstigningen kan være en forklaring. Folk søger mere på smør hos apps som eTilbudsavis, fordi der er større behov for at finde tilbud, da smør er blevet dyrere, siger madkulturforsker Jonatan Leer.

Sisse Fagt nævner også prisen som en årsag til smørs placering på tilbudslisten:

- Smør er et relativt dyrt produkt, hvor der er en del at spare, hvis man går efter tilbuddet. Derfor kan man godt lede lidt efter tilbuddet, når der skal handles smør.

Om eTilbudsavis
eTilbudsavis er en app, der lader folk søge efter varer på tilbud. App'en er downloadet flere end 2,6 mio gange i Skandinavien, hvor 600.000 af dem er downloadet i Sverige og Norge. App'en er stiftet i 2010 af iværksætterne Christian Birch og Morten Bo Rønsholdt. I dag er app'en tilgængelig i Danmark, Norge, Sverige, Holland og Polen, mens man arbejder på at udvide til Spanien, Frankrig og Italien. Holdet bag app'en består af 33 personer, som arbejder fra kontoret i København samt Buenos Aires. App'en kan downloades gratis på http://bit.ly/2lzkiUD.



For mere information, kontakt venligst:

Christian Birch, eTilbudsavis
Medstifter

cb@etilbudsavis.dk
+45 28151070
etilbudsavis.dk

Sisse Fagt - Seniorrådgiver, DTU Fødevareinstituttet
+45 93 51 89 32

sisfa@food.dtu.dk 

Jonatan Leer - Madkulturforsker, Aarhus Universitet
+45 27 29 39 80

jonle@edu.au.dk 

Nøgleord

Billeder

eTilbudsavis - en app, der lader brugerne søge efter varer på tilbud - har opgjort danskernes 25 mest populære tilbudsvarer fra 2017, og her har smør taget et markant spring
eTilbudsavis - en app, der lader brugerne søge efter varer på tilbud - har opgjort danskernes 25 mest populære tilbudsvarer fra 2017, og her har smør taget et markant spring
Download

Information om eTilbudsavis

eTilbudsavis
eTilbudsavis
Arne Jacobsens Allé 16, 3.
2300 København S

+45 28151070https://etilbudsavis.dk

Følg pressemeddelelser fra eTilbudsavis

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra eTilbudsavis

Kræv digitalisering af trykte tilbudsaviser i stil med Digital Post29.11.2019 11:53:57 CET | Pressemeddelelse

SF har fremsat forslag om at vende den nuværende fravalgsordning for trykte tilbudsaviser til en tilvalgsordning, i kølvandet på Coops forslag om et forbud. “Et forbud virker urealistisk og en tilvalgsordning kan være lige så belastende. Men vi kan gøre noget mere realistisk og ligeså effektivt,” mener holdet bag en af Danmarks mest populære apps, der i stedet foreslår en digitalisering af trykte tilbudsaviser i stil med Digital Post.

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye