FDB Møbler indtager Odense
23.7.2018 12:32:27 CEST | Coop Danmark A/S | Pressemeddelelse
FDB Møbler slår efter sommerferien dørene op til sin første butik i Odense – og den anden på Fyn. I Kongensgade 37 åbner FDB Møbler en ca. 500 kvm. stor butik med et udvalg af de klassiske og ikoniske møbler, skabt af nogle af Danmarks største møbelarkitekter – samt helt nye designs.
”Vi glæder os til at komme til Odense, hvor vi ved, der er mange design- og kvalitetsbevidste kunder, som er interesseret i FDB Møbler,” siger kategorigruppechef Ole Kiel, FDB Møbler.
De klassiske FDB Møbler blev med stor succes relanceret i 2013 og er igennem tiden tegnet af bl.a. Børge Mogensen, der var leder af FDB Møbler fra 1942 til 1950, Mogens Koch, Jørgen Bækmark og Poul M. Volther.
De bliver primært solgt på www.coop.dk, men i 2015 åbnede den første FDB Møbelbutik. I dag er der butikker i Gilleleje, Lyngby, Middelfart, Roskilde, og Trommesalen i København – og fra august i Aarhus.
FDB Møbler har sammen med Nybolig Erhverv Odense været rundt i Odense by for at finde det helt rigtige lokale til de ikoniske møbler.
”Lokalet i Kongensgade, hvor der tidligere har ligget PINOC, egner sig godt til møbeludstilling grundet lokationen, det gode lysindfald og den store facade, hvor FDB Møbler får mulighed for god eksponering af møblerne. Lokalet andrager 384 kvm. butik og 200 kvm. kælder, hvilket giver FDB Møbler rig mulighed for at vise det store udvalg af de klassiske møbler frem”, udtaler erhvervsmægler Andreas M. Jensen, Nybolig Erhverv Odense.
Udover de kendte klassikere udvides sortimentet med nye danske designs, bl.a. af Johannes Foersom og Peter Hjort-Lorentzen og flere helt unge danske designere.
Butikken i Odense åbner den 28. september, hvilket markeres med en række åbningstilbud.
Yderligere information:
Kategorigruppechef Ole Kiel, FDB Møbler, 5159 2942
Distriktschef Rasmus Ruback Birkmose, 3071 4109
Direktør Bent S. Jensen, Nybolig Erhverv Odense, 2015 1989
Redaktionen er meget velkommen til åbningen. Tilmelding: gitte.matzen@fdbmobler.dk
Information om Coop Danmark A/S
Følg pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S
Fakta Tyskland indgår aftale med Stop Spild Lokalt om afhentning af overskudsmad6.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Samarbejdet handler om at sikre, at så mange egnede overskudsvarer som muligt fra Faktas tre butikker syd for grænsen kommer videre til mennesker, der kan få glæde af dem.
Nul moms på frugt og grønt i 365discount de næste 10 søndage24.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Gør det igen: Om lidt begynder endnu en momskampagne fra 365discount. Fra på søndag og hver søndag resten af efteråret bliver prisen på frisk frugt og grønt sat ned med 20 procent, svarende til momsen, i 365discounts butikker landet over.
365discount Kalundborg får ny adresse i moderne rammer23.9.2026 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
365discount flytter fra Elmegade 20 og ind i Aldis tidligere lokaler på Sct. Jørgensbjerg 43. Den nye butik åbner inden for fire måneder og bliver væsentligt forbedret i forhold til den tidligere placering med større salgsareal og moderne rammer.
Børnetøj med datomærkning er landet i butikkerne16.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den nye efterårskollektion fra Coops børnetøjsmærke Friends er nu ude i alle Kvickly og udvalgte SuperBrugsen. En del af kollektionen har datomærkning, der viser tøjets produktionsår. Det gør Coop for at inspirere kunderne til at bruge tøjet længere.
Coop styrker sin PA-indsats med nyoprettet stilling og ændrer i ledelsen af ESG-afdelingen14.9.2026 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Thomas Roland bliver ny ansvarlig for Public Affairs Trine Rubæk Olsen stopper i Coop d.d.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
