Coop Danmark A/S

FDB Møbler går til udlandet

Del

Åbner eksport-afdeling og markedsfører sig på Skandinaviens førende møbelmesse efter ugentlige henvendelser fra udlandet. Forventer tre-cifret millionomsætning i år.

FDB Møbler har siden relanceringen i 2013 oplevet en kraftig vækst. Nu tager mærket næste skridt og går ud på eksportmarkederne.

I sidste uge åbnede FDB Møbler for første gang en stand på Skandinaviens største møbelmesse, Stockholm Furniture and Light Fair. Den til trækker indkøbere fra hele verden, der er interesseret i skandinavisk design. På en 100 kvm. stor stand præsenterede FDB Møbler både klassikere af bl.a. Børge Mogensen og Jørgen Bækmark og nye designs, der er udviklet over de seneste år af yngre danske designere.

”Der går ikke en uge, uden at vi får henvendelser fra udlandet, der er interesseret i vores møbler. Vi har allerede en mindre eksport til Japan, England og Frankrig. Nu tager vi næste skridt, etablerer en egentlig eksport-afdeling og markedsfører os aktivt over for den internationale møbelbranche,” siger lederen af FDB Møbler, Ole Kiel.

Siden FDB Møbler blev relanceret i 2013 har Coop og brugsforeningerne i Gilleleje og Middelfart åbnet i alt 5 butikker: København (Trommesalen), Lyngby, Gilleleje, Strib og Roskilde. Derudover har de ikke mindst deres egen butik online på Coop.dk Shopping: https://shopping.coop.dk/kategori/fdb-moebler

FDB Møbler blev grundlagt i 1942 med arkitekt Børge Mogensen som den første leder af tegnestuen. Han skabte det idégrundlag, der er gældende den dag i dag: Menneskelighed, holdbarhed, ansvarlighed og tilgængelighed. Altså funktionelle møbler af så høj håndværksmæssig kvalitet, at møblerne kan gå i arv fra generation til generation, og som de fleste har råd til.

Med den nuværende vækst forventer FDB Møbler her fem år efter relanceringen at realisere en omsætning på et tre-cifret millionbeløb i 2018.

Yderligere information: Ole Kiel, 5159 2942

Information om Coop Danmark A/S

Coop Danmark A/S
Coop Danmark A/S
Roskildevej 65
2620 Albertslund

5159 4468

Følg pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S

Skriv dig op her og modtag pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S

Nyt medlem af Coop Danmarks bestyrelse9.11.2018 12:00pressemeddelelse

Sofie Irgens bliver nyt medlem af bestyrelsen for Coop Danmark A/S. Hun er i forvejen medlem af bestyrelsen for Coop Amba. Til daglig er hun udviklingsdirektør for KK Wind Solutions. Før da havde hun en 10 år lang karriere i Velux-koncernen. Sofie Irgens er 37 år, uddannet civilingeniør og bor i Brejning ved Vejle. ”Med Sofies indtræden i bestyrelsen får vi tilført en betydelig kompetence inden for digitalisering, som er et af de absolut højest prioriterede områder i Coop de kommende år,” siger bestyrelsesformand Lasse Bolander. ”Jeg glæder mig til at bidrage til udviklingen af Coop Danmark til gavn for medlemmer og butikker. Stærke butikskoncepter, digitalt lederskab og en høj ansvarlighedsprofil er nogle af de områder, jeg vil have fokus på i bestyrelsen,” siger Sofie Irgens. Der er tale om en udvidelse af bestyrelsen, og alle øvrige medlemmer fortsætter som hidtil.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum