FDB Møbler er vokset med 50 procent på et år
17.12.2020 09:14:34 CET | Coop Danmark A/S | Pressemeddelelse
De danske forbrugere har i 2020 skærpet interessen for dansk kvalitetsdesign.
Det bekræfter en foreløbig status for året for FDB Møbler A/S. 2020 var det første år som et selvstændigt selskab i Coop-familien.
Omsætningen voksede med ca. 50 procent fra cirka 100 millioner kr. til cirka 150 millioner kr.
”Kombinationen af fysiske butikker og stærk online-platform er en væsentlig forklaring på vores vækst,” siger adm. direktør Ole Kiel, FDB Møbler.
Han var manden der for syv år siden fandt nogle af de originale tegninger af Børge Mogensen og andre af de oprindelige arkitekter i kælderen under Coops hovedkontor i Albertslund. Han satte sig så for at genoplive FDB Møbler. I dag består salget både af design-klassikerne fra bl.a. Børge Mogensen, Jørgen Bækmark og Mogens Koch, og helt nye designs, som FDB Møbler får lavet eksklusivt hos yngre danske møbelarkitekter og designere.
”Vi rammer tidsånden godt, hvor danskerne går efter varer, der har historie, er ansvarligt produceret og har en langtidsholdbar kvalitet,” siger Ole Kiel.
FDB Møbler bliver solgt online på Coop.dk Shopping, som i 2020 har haft sit hidtil største salg af varerne. Derudover bliver det solgt i foreløbig 9 selvstændige butikker i Lyngby, Roskilde, Aarhus, Odense, Aalborg, Gilleleje, Strib på Fyn – og to i centrum af København: Gammel Kongevej og St. Kongensgade. I begyndelsen af 2021 åbner butik nummer 10, det vil ske i Vejle.
Endelig sælges møblerne hos en række af Danmarks førende design- og bolighuse og i en række storbyer, bl.a.: Tokyo, London, Stokholm, Hamburg, Oslo og Toronto.
FDB Møbler har i 2020 udvidet medarbejderstaben med en håndfuld medarbejdere på sit hovedkontor i år, og yderligere medarbejdere skal ansættes straks i det nye år til produktudvikling og indkøb.
For 2021 er forventningen fortsat vækst, skabt såvel online som i de fysiske butikker - og i stigende omfang fra udlandet, hvor interessen for de danske designklassikere stadig vokser.
Yderligere information: Adm. direktør Ole Kiel, FDB Møbler A/S, 5159 2942
Ole.kiel@fdbmobler.dk
Information om Coop Danmark A/S
Følg pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S
Nul moms på frugt og grønt i 365discount de næste 10 søndage24.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Gør det igen: Om lidt begynder endnu en momskampagne fra 365discount. Fra på søndag og hver søndag resten af efteråret bliver prisen på frisk frugt og grønt sat ned med 20 procent, svarende til momsen, i 365discounts butikker landet over.
365discount Kalundborg får ny adresse i moderne rammer23.9.2026 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
365discount flytter fra Elmegade 20 og ind i Aldis tidligere lokaler på Sct. Jørgensbjerg 43. Den nye butik åbner inden for fire måneder og bliver væsentligt forbedret i forhold til den tidligere placering med større salgsareal og moderne rammer.
Børnetøj med datomærkning er landet i butikkerne16.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den nye efterårskollektion fra Coops børnetøjsmærke Friends er nu ude i alle Kvickly og udvalgte SuperBrugsen. En del af kollektionen har datomærkning, der viser tøjets produktionsår. Det gør Coop for at inspirere kunderne til at bruge tøjet længere.
Coop styrker sin PA-indsats med nyoprettet stilling og ændrer i ledelsen af ESG-afdelingen14.9.2026 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Thomas Roland bliver ny ansvarlig for Public Affairs Trine Rubæk Olsen stopper i Coop d.d.
Sol over Gudhjem 2026: Her er årets vindere af Produktprisen og Irma-prisen10.9.2026 09:47:41 CEST | Pressemeddelelse
Fire danske fødevareproducenter løb med årets Produktpris i hver sin kategori, mens Nordic Bio Food, der har udviklet en uhørt god plantebaseret pølse, vandt Irma-prisen. Coop og Nordic Bio Food vil nu samarbejde om at få pølsen på hylderne i Kvickly og SuperBrugsen som en del af det ikoniske Irma-brand.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
