”FDB Møbler er danskernes foretrukne møbel mærke”
26.4.2021 10:00:00 CEST | Coop Danmark A/S | Pressemeddelelse

FDB Møbler har i 2020 øget sit salg med 53 procent.
Det betyder, at danskerne har købt både klassisk og ny design fra FDB Møbler for cirka 180 millioner kr. i forbrugerpriser.
Det fordeler sig mellem online-salg på Coop.dk Shopping og i de 9 selvstændige FDB Møbler-butikker i Lyngby, Roskilde, Aarhus, Odense, Aalborg, Gilleleje, Strib på Fyn – og to i centrum af København: Gammel Kongevej og St. Kongensgade. Nummer 10 er netop åbnet i Vejle i sidste måned.
En markant stigning har der også været i salget i bolighuse, møbel- og designbutikker, som f.eks. Bahne, Magasin og Jacobsen Møbler. Derimod har eksporten grundet Corona været mindre end forventet.
”Det er en meget tilfredsstillende udvikling, der dokumenterer, at vores satsning på kvalitet, bæredygtighed og nyt design passer tidsånden og falder i stadig flere forbrugeres smag. Vi rammer en megatrend: Opgøret mod køb-og-smid-væk-kulturen. Varer skal kunne holde længere,” siger bestyrelsesformand Jan Madsen, FDB Møbler.
Udviklingen er fortsat i 2021, hvor der i de første måneder har været et salg, der er ca. dobbelt så stort som i den tilsvarende periode 2020.
En image-måling foretaget i 2020 viser også en markant udvikling i forhold til 2017, hvor en tilsvarende undersøgelse blev gennemført. Andel af adspurgte, der har købt FDB Møbler de seneste tre år, er øget med 40 procent, og kendskabet er vokset med 12 procent.
”Vi glæder os over, at vi er lykkes med en markedsføring som har forstærket FDB Møblers mangeårige omdømme, så vi nu er blandt de tre mest kendte møbel-brands i Danmark og kvalitetsmæssigt opfattes på lige fod med de allerbedste møbeldesign-virksomheder,” siger adm. direktør Ole Kiel, FDB Møbler.
Resultatet for 2020 er et overskud på 9,1 million kr. FDB Møbler er et selvstændigt aktieselskab ejet af Coop og de selvstændige brugsforeninger.
For 2021 er forventningen fortsat vækst, ikke mindst i kraft af en voksende eksport.
Yderligere information:
Bestyrelsesformand Jan Madsen, 5159 3838, jan.madsen@coop.dk
Adm. direktør Ole Kiel, FDB Møbler A/S, 5159 2942, Ole.kiel@fdbmobler.dk
Billeder
Information om Coop Danmark A/S
Følg pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S
Nul moms på frugt og grønt i 365discount de næste 10 søndage24.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Gør det igen: Om lidt begynder endnu en momskampagne fra 365discount. Fra på søndag og hver søndag resten af efteråret bliver prisen på frisk frugt og grønt sat ned med 20 procent, svarende til momsen, i 365discounts butikker landet over.
365discount Kalundborg får ny adresse i moderne rammer23.9.2026 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
365discount flytter fra Elmegade 20 og ind i Aldis tidligere lokaler på Sct. Jørgensbjerg 43. Den nye butik åbner inden for fire måneder og bliver væsentligt forbedret i forhold til den tidligere placering med større salgsareal og moderne rammer.
Børnetøj med datomærkning er landet i butikkerne16.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den nye efterårskollektion fra Coops børnetøjsmærke Friends er nu ude i alle Kvickly og udvalgte SuperBrugsen. En del af kollektionen har datomærkning, der viser tøjets produktionsår. Det gør Coop for at inspirere kunderne til at bruge tøjet længere.
Coop styrker sin PA-indsats med nyoprettet stilling og ændrer i ledelsen af ESG-afdelingen14.9.2026 15:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Thomas Roland bliver ny ansvarlig for Public Affairs Trine Rubæk Olsen stopper i Coop d.d.
Sol over Gudhjem 2026: Her er årets vindere af Produktprisen og Irma-prisen10.9.2026 09:47:41 CEST | Pressemeddelelse
Fire danske fødevareproducenter løb med årets Produktpris i hver sin kategori, mens Nordic Bio Food, der har udviklet en uhørt god plantebaseret pølse, vandt Irma-prisen. Coop og Nordic Bio Food vil nu samarbejde om at få pølsen på hylderne i Kvickly og SuperBrugsen som en del af det ikoniske Irma-brand.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

