FC Roskilde-sag om spil på egne kampe indbringes ikke for DIF's Matchfixingnævn
3.7.2019 09:04:52 CEST | Danmarks Idrætsforbund | Pressemeddelelse
Efter at have afsluttet den indledende undersøgelse har Danmarks Idrætsforbunds (DIF) Matchfixingsekretariat valgt ikke at åbne en sag mod FC Roskilde eller nogle af klubbens spillere om spil på egne kampe.
”Vi har ikke fundet nogen beviser for, at der skulle have foregået spil på egne kampe blandt FC Roskildes spillere hverken i forbindelse med kampen mod Lyngby eller andre af holdets kampe i sæsonen. På den baggrund ser vi ikke nogen grund til at gå videre med sagen til matchfixingnævnet,” siger Poul Broberg, der er chef for Public Affairs i DIF og for DIF’s Matchfixingsekretariatet.
Med beslutningen er der lukket for den del af sagen, der handler om spil på egne kampe. Der kører fortsat en efterforskning hos politiet om mulig matchfixing og overtrædelse af straffeloven. En sag, som DIF anmeldte til politiet i maj.
FAKTA: Det siger reglerne
DIF indførte som første nationale forbund i 2013 et fælles regulativ mod matchfixing. DIF’s matchfixingregulativ dækker matchfixing og tilsvarende uetisk adfærd.
Eksempler på matchfixing:
- Forsætlig manipulation af resultatet af en idrætskonkurrence
- Forsætlig underpræstation
- Forsætligt nederlag i en konkurrence
- Bestikkelse af eller trusler mod en anden person for at påvirke en idrætskonkurrence i en bestemt retning
Eksempler på uetisk adfærd:
- Misbrug af intern viden, fx ved at videregive oplysninger, der kan udnyttes i forbindelse med spil (betting)
- Spil på egen konkurrence, også selvom der spilles på sejr
- Modtagelse af gaver, der ikke hænger naturligt sammen med den pågældende idrætskonkurrence
Nøgleord
Information om Danmarks Idrætsforbund
DIF blev stiftet tilbage i 1896 og er interesseorganisation for foreningsidrætten i Danmark. Gennem årene er der kommet flere og flere specialforbund til, så DIF-familien i dag består af 62 forbund, ca. 9.000 idrætsforeninger og flere end 1,9 millioner medlemmer. DIF er samtidig national olympisk komité i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Vigtig info om akkreditering til OL i Los Angeles 20282.9.2026 11:12:39 CEST | Pressemeddelelse
Det er nu muligt for skrivende journalister, (still)fotografer og ikke-rettighedshavende tv- og radiostationer at ansøge om at blive akkrediteret til at dække OL i Los Angeles. Muligheden for at søge om akkreditering lukker allerede 23. oktober 2026 og åbner ikke igen.
Nyt mødested gør det nemt at opleve naturen tæt på Roskilde26.8.2026 16:27:13 CEST | Pressemeddelelse
Et godt udgangspunkt for oplevelser i den bynære natur er den nye friluftsgarage ved Sankt Hans i Roskilde. Her kan foreninger, skoler og familier mødes, klæde om og spise madpakken.
Presseinvitation: Nyt mødested gør det nemmere at få oplevelser i den bynære natur20.8.2026 10:15:16 CEST | Presseinvitation
I næste uge bliver et nyt mødested for friluftsoplevelser indviet i Roskilde og pressen er inviteret med til arrangementet. Det er tirsdag den 25. august kl. 16-18 og adressen er Karoline Ebbesens Plads 5, Sankt Hans, 4000 Roskilde.
Team Esbjerg og EfB skal hjælpe unge voksne videre i livet13.8.2026 07:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Team Esbjerg, EfB, Sport Event Park Esbjerg (SEPE) og Esbjerg Kommune bliver en del af Startblokken, et initiativ under Danmarks Idrætsforbund, der skal hjælpe unge voksne langt fra job og uddannelse godt videre i livet.
DIF beklager IOC-beslutning om Rusland7.7.2026 17:07:52 CEST | Pressemeddelelse
IOC har valgt at fjerne langt de fleste restriktioner og anbefalinger mod Rusland, så alle landets atleter og officials fremover kan deltage i OL-kvalifikationen og til OL. DIF er uenig i beslutningen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
