Faxe Kommune

Faxe Kommunes ældre skal møde personligt frem ved årets ældrerådsvalg

Del
Hvis du er fyldt 60 år, kan du stemme ved ældrerådsvalget tirsdag den 21. november i år. Ved dette ældrerådsvalg skal du møde personligt op for at afgive din stemme – du vil fortsat have mulighed for at brevstemme, hvis du er forhindret i at møde op den 21.
Fra venstre: Erik Nielsen, Bente Knudsen, Ib Munk, Kaj Christensen, Judit Bodal Houkjær (rådets sekretær), Kurt Sangild og Merete Toylsbjerg.
Fra venstre: Erik Nielsen, Bente Knudsen, Ib Munk, Kaj Christensen, Judit Bodal Houkjær (rådets sekretær), Kurt Sangild og Merete Toylsbjerg.

Når der er valg til ældrerådet i år, sker det samme dag som kommunal- og regionsrådsvalget, nemlig tirsdag den 21. november. Men modsat tidligere år skal man altså møde personligt op ved et af de syv valgsteder for at afgive sin stemme til ældrerådet.

Det er borgere, som på valgdagen fylder eller er fyldt 60 år, som kan stemme ved ældrerådsvalget.

Det nuværende ældreråd håber, at stemmeprocenten bliver væsentligt over de knap 50 procent, som valgte at afgive stemme for fire år siden. Jo større opbakning og jo større mandat, desto bedre er det for ældrerådets arbejde, mener formand Kaj Christensen.

Vil du gerne være kandidat?
Ud over at opfordre til at stemme ved ældrerådsvalget, vil det nuværende ældreråd også gerne opfordre til, at flere kandidater melder sig. Målet er at besætte ni pladser og at finde fem suppleanter. Ved valget for fire år siden blev der kun valgt to suppleanter.

Der er 8-10 møder om året plus enkelte konferencer og anden mødeaktivitet. Til gengæld er man med til at give sit besyv med omkring alle områder, hvor byrådet træffer beslutninger, som berører ældreområdet i kommunen.

- Vi har som ældreråd hele tiden som udgangspunkt, at der skal være så gode muligheder for de ældre borgere som muligt i kommunen. Det er vigtigt at sige, at vi ikke er et politisk udvalg – vi forholder os ikke til politik, og vi tager ikke enkeltsager op. Ældrerådet giver høringssvar inden for ældreområdet, og derfor er vores opgave rådgivende, fortæller nuværende formand Kaj Christensen.

Det gælder høringssvar om alt fra tilsynsrapporter fra plejecentrene, kvalitetsstandarder på diverse ydelser, kommunens budgetter til udbud inden for ortopædisk fodtøj med mere. Ældrerådet rådgiver også i forhold til køreplaner, fortove, køkkener og mad – kort sagt alt inden for ældreområdet.

Infomøder om ældrerådet
Hvis du gerne vil vide mere om ældrerådets arbejde eller om det at være medlem af ældrerådet, så har du mulighed for at deltage i informationsmøder i sensommeren.
Onsdag den 30. august klokken 15 - i den store sal på biblioteket i Haslev eller mandag den 4. september klokken 15 - i Æblehaven i Faxe.

Mulighed for at brevstemme
Hvis det ikke er muligt for dig at møde op på et valgsted den 21. november, så kan du sagtens komme til at stemme alligevel.

Der bliver mulighed for at brevstemme til ældrerådsvalget på Bibliotek & Borgerservice i Haslev og Faxe i perioden 10. oktober til 17. november samt forventelig også på Oasen i Haslev, Æblehaven i Faxe og på Dalgården i Rønnede på nærmere fastsatte dage, der bekendtgøres senere.

Borgere der af helbredsmæssige årsager brevstemmer i hjemmet til kommunal- og regionsrådet kan også få stemmesedlen til ældrerådsvalget afleveret. Beboerne på plejecentrene der ønsker at afgive brevstemme til ældrerådsvalget kan foretage dette samme dag, som de afgiver stemme til kommunal- og regionsrådet.  

Du kan også læse mere på kommunens hjemmeside www.faxekommune.dk/ældrerådet

Kontakter

Kaj Christensen, formand for ældrerådet i Faxe Kommune, mobil 30 30 27 96

Billeder

Fra venstre: Erik Nielsen, Bente Knudsen, Ib Munk, Kaj Christensen, Judit Bodal Houkjær (rådets sekretær), Kurt Sangild og Merete Toylsbjerg.
Fra venstre: Erik Nielsen, Bente Knudsen, Ib Munk, Kaj Christensen, Judit Bodal Houkjær (rådets sekretær), Kurt Sangild og Merete Toylsbjerg.
Download
Download
Download

Information om Faxe Kommune

Faxe Kommune
Faxe Kommune
Frederiksgade 9
4690 Haslev

56 20 30 00http://www.faxekommune.dk/

Følg pressemeddelelser fra Faxe Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Faxe Kommune

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye