OpenNet

Fastspeed til fiberkunder i Thy og på Mors

Del

En nyligt indgået aftale mellem Fastspeed og Thy-Mors Energi giver den hurtigt voksende bredbåndsudbyder adgang til fibernettet i Thy og på Mors, hvor fiberkunder hermed kan se frem til et større udbud af internetprodukter.

Ambitionen om at øge valgfriheden på fibernettet får flere og flere fiberselskaber til at åbne fibernettet for flere tjenesteudbydere. Nu har Fastspeed og Thy-Mors Energi indgået en samarbejdsaftale, som giver Fastspeed mulighed for at sælge internet til godt 44.000 husstande og virksomheder i Thy og på Mors.

- Vi går benhårdt efter at være danskernes foretrukne bredbåndsleverandør med den skarpeste pris, den højeste kvalitet og den bedste kundeoplevelse. Det er afgørende for os at kunne sælge vores løsninger på stærke fibernet, som kan leve op til vores standard. Vi glæder os derfor over, at vi med aftalen med Thy-Mors Energi også snart kan levere Fastspeed bredbånd i Thy og på Mors, siger Jens Raith, som er adm. direktør i Fastspeed.

Gennem en række lignende aftaler med andre fiberselskaber er Fastspeed allerede nået bredt ud med sit stærke tilbud.

- Vores høje score på Trustpilot taler sit tydelige sprog. Kunderne er vilde med vores enkle produkt og høje hastigheder, og når aftalen med Thy-Mors Energi er implementeret, så er vi den uafhængige tjenesteudbyder, der kan levere 1000 Mbit bredbånd til flest danskere, fortæller han videre.

Valgfrihed er vejen frem

- Som andelsselskab er det vores vigtigste opgave at skabe værdi for vores lokalsamfund med fiberinfrastrukturen, som er fuldt udbygget i Thy og på Mors. Derfor er det vigtig for os at vores andelshaverne får frihed til selv at vælge udbyder af tv- og internetprodukter, fortæller Lars Thorup Nielsen, fiberchef i Thy-Mors Energi.

Mange thy- og morsingboer har allerede takket ja til en fiberforbindelse, men med åbningen af fibernettet håber Lars Thorup Nielsen på, at en fiberforbindelse vil blive værdiskabende for endnu flere andelshavere i takt med, at antallet af tjenesteudbydere stiger.

- Fastspeed er den seneste i rækken af internetudbydere, vi indgår aftale med, og dermed tager vi nu endnu et skridt på vores rejse mod et åbent fibernet med masser af muligheder, fortæller han.

Aftalen mellem Fastspeed og Thy-Mors Energi er indgået via OpenNets uafhængige brancheplatform, som giver netejere og internet- og tv-udbydere mulighed for at samarbejde om at åbne fibernettene. Det er den sjette aftale som Thy-Mors Energi har lavet gennem dette samarbejde.

De 44.000 andelshavere i Thy-Mors Energi vil i starten af 2022 få adgang til at købe bredbånd fra Fastspeed.

Yderligere information:
Jens Raith, adm. direktør i Fastspeed, tlf. 5151 1246
Lars Thorup, Fiberchef i Thy-Mors Energi Fibernet, tlf. 72 19 88 40
Henrik Møller Nielsen, direktør i OpenNet A/S, tlf. 9115 1515

Billeder

Information om OpenNet

OpenNet
OpenNet
Randersvej 2A, 3. sal
8600 Silkeborg

70212190https://opennet.nu/

Om Fastspeed
Fastspeed er Danmarks nye, ambitiøse og hurtigt voksende bredbåndsselskab. Selskabet blev stiftet i slutningen af 2018 af Jens Raith, Morten Boe Andersen & Peter Mægbæk. Derudover støttes Fastspeed af en investorkreds med tung erfaring fra telebranchen, som ønsker at opbygge Fastspeed som et langsigtet og stærkt alternativ til den etablerede branche.

Om Thy-Mors Energi
Thy-Mors Energi er en andelsejet koncern med 44.000 andelshavere i Thy og på Mors. I Thy-Mors Energi tror vi på en fælles fremtid, der er elektrificeret, digital og baseret på vedvarende energi. Gennem massive investeringer i den lokale infrastruktur vil vi bidrage til at skabe de teknologiske rammer, der fortsat kan udvikle og gøre det attraktivt at bo og drive virksomhed i Thy og på Mors.

Om OpenNet
OpenNet er et selskab, som udbyder en platform og en samarbejdsmodel, der har til formål at hjælpe fibernet og tjenesteudbydere med at samarbejde, når nettene åbnes for adgang fra 3. parts udbydere. OpenNet har allerede formidlet aftaler med fibernettene hos SEF, Onefiber by Globalconnect, Verdo, Nord Energi, Thy-Mors Energi, RAH og Norlys, samt med tjenesteudbydere som Altibox, Telenor, TDC/YouSee, Hiper, Boxer, Stofa, Fibia, Bolig·Net, Kviknet og Fastspeed.

Følg pressemeddelelser fra OpenNet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra OpenNet