Ingeniørforeningen, IDA

Faste udgifter udhuler de studerendes økonomi

Del

Det nuværende SU-system efterlader allerede i dag mange studerende på et økonomisk nulpunkt

4 ud af 10 studerende på de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser har i dag faste månedlige udgifter for over 5.000 kroner. Med de foreslåede ændringer i SU’en, vil de dermed starte hver måned i minus Det viser en undersøgelse som IDA har foretaget blandt over 1.000 af foreningens studiemedlemmer, hvoraf yderligere 5 ud af 10 svarer, at de faste udgifter på 3.000 til 5.000 kroner om måneden.

På baggrund af kortlægningen mener IDAs formand Thomas Damkjær Petersen, at politikerne bør genoverveje deres lyst til at omlægge SU-systemet.

”Med den foreslåede omlægning med lavere stipendier og mulighed for højere lån, frygter jeg, at endnu flere vil blive tvunget ud i en studietilværelse, hvor selv pastaen er købt for lånte penge. Det kan i værste fald medføre, at der generelt er færre der vil tage en uddannelse, og ikke mindst at vi risikerer, at antallet af mønsterbrydere vil falde,” siger han.

Erhvervslivet har allerede en enorm efterspørgsel ingeniører og naturvidenskabelige kandidater, og derfor mener Thomas Damkjær Petersen, at de varslede SU-ændringer er det rene roulette.

”Medfører SU-omlægningen en stagnation eller et negativt knæk på kurven over færdiguddannede på disse felter står vi som nation tilbage med store udfordringer. En prognose fra den teknologiske alliance Engineer the future viser, at der i allerede i 2025 kommer til at mangle 4.200 naturvidenskabelige kandidater og 9.300 ingeniører, hvilket vil ramme erhvervslivet hårdt. Derfor nytter det ikke noget, hvis en ændring af SU’en vil føre til, at færre unge vælger at uddannes sig,” siger IDAs formand.

En Djøf-undersøgelse fra 2013 viser desuden, at for de studerende på mellemlange videregående uddannelser udgør boligudgiften i gennemsnit 96 % af deres SU-indtægt, mens bachelorerne i gennemsnit bruger 79 % af deres SU på bolig og kandidaterne ikke kan få dækket deres boligudgifter af SU-indtægten.

 

Månedlige faste udgifter

1.000

- 2.999 kr.

3.000

- 4.999 kr.

5.000

- 6.999 kr.

7.000

- 8.999 kr.

Mere end

9.000 kr.

6 %

52 %

32 %

7 %

3 %

Kilde: Survey blandt IDAs studiemedlemmer 2016. 1.032 har deltaget i undersøgelsen.

Kontakter

Ulrik Frandsen 23 65 09 69

Information om Ingeniørforeningen, IDA

Ingeniørforeningen, IDA
Ingeniørforeningen, IDA
Kalvebod Brygge 31-33
1780 København V

33 18 48 48http://ida.dk/

Følg pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA

Skrive dig op her og du vil løbende modtage pressemeddelelser på mail. Indtast din mail, klik på abonner og følg instruktionerne i den udsendte mail.

Flere pressemeddelelser fra Ingeniørforeningen, IDA

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter, og finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum