Billund Kommune

Faste træffetider hos udvalgsformænd erstattes af fleksible møder

Del
Billund Kommune gør møderne mellem politikere og borgere mere fleksible. Det sker ved at nedlægge den faste træffetid, hvor borgere kan møde borgmesteren og formændene for de politiske udvalg. Fremover kan borgerne i stedet kontakte borgmesteren og udvalgsformændene direkte for at aftale et personligt møde, ligesom der fortsat er mulighed for at få taletid direkte i udvalgene.

Billund Kommune indfører fleksible mødetider som erstatning for den faste træffetid.

Den faste træffetid har hidtil fundet sted én time én gang måneden, hvor borgerne har kunnet møde op på rådhuset i Grindsted for at komme i dialog med borgmesteren eller formændene for de politiske udvalg.

Fremover nedlægges den faste mødetime. I stedet kan borgere, der ønsker at drøfte politiske spørgsmål, kontakte borgmesteren eller udvalgsformændene direkte og eventuelt aftale et personligt møde.

”Det er vigtigt, at borgerne har let adgang til at komme i dialog med både borgmesteren og udvalgsformændene. Et fast mødetidspunkt én gang i måneden passer ikke nødvendigvis ind i borgernes hverdag, og derfor nedlægger vi den faste træffetid og erstatter det med muligheden for at kontakte udvalgsformændene,” siger Stephanie Storbank, borgmester i Billund Kommune.

Borgerne har desuden fortsat mulighed for at booke taletid i de politiske udvalg. Her kan man komme på besøg og tale sin sag direkte på de politiske udvalgsmøder. Der er både mulighed for at komme med input til en sag, som politikerne skal drøfte på den specifikke dagsorden samme dag, og man kan også booke taletid for at skabe opmærksomhed om et selvvalgt emne eller en generel sag inden for udvalgets område.

På billund.dk/kommunalbestyrelse kan man finde kontaktoplysninger til borgmesteren og udvalgsformændene, og på billund.dk/taletid kan man booke taletid i de politiske udvalg.

Kontakter

Andreas BjerrePresse- og brandingchef

Direkte: 79 72 72 09
Mobil: 24 92 86 79

abj@billund.dk

Information om Billund Kommune

Billund Kommune
Billund Kommune
Jorden Rundt 1
7200 Grindsted

79 72 72 00https://billund.dk/

Børnenes Hovedstad, en del af Trekantområdet, en af Danmarks bedste erhvervskommuner.

Følg pressemeddelelser fra Billund Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune

Elever med sproglige udfordringer udvikler sig efter Playful Learning-forløb25.3.2024 07:00:00 CET | Pressemeddelelse

Resultaterne taler for sig selv, efter at elever i taleklassen på Lynghedeskolen satte fokus på at gøre eventyr mere levende under et Playful undervisningsforløb. Eleverne deltog aktivt, tog rollen på sig og havde begejstret mod på at vise deres arbejde stolt frem. Efter det læringsfulde forløb efterspørger eleverne muligheden for at gøre det igen, så de kan vokse endnu mere.

Lufthavn i vækst: Vejle og Billund Kommune investerer i trafikforholdene ved Billund Lufthavns Cargo15.3.2024 09:30:00 CET | Pressemeddelelse

Billund Lufthavn er tilbage på vækstkurven. I 2023 satte Lufthavnen ny passagerrekord, og fra 2024 er der som led i lufthavnens udviklingsstrategi udsigt til massiv vækst i luftfragttransporten. Derfor investerer kommunalbestyrelserne i Billund og Vejle Kommune nu i udvidelser af to centrale vejforbindelser, der skal forbedre områdets trafikale udfordringer med tung trafik, når Billund Lufthavn udbygger deres cargoområde.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye