Fast årligt tilskud til Kulturtjenesten godkendt i Lolland og Guldborgsund
19.3.2020 10:59:08 CET | Guldborgsund Kommune | Pressemeddelelse

”Vi har i flere år arbejdet målrettet på at integrere kulturtilbud i børn og unges liv her i Guldborgsund, og det glæder mig, at vi sammen med Lolland Kommune sikrer Kulturtjenesten som fast og kontinuerlig ramme omkring udviklingen af kulturtilbud. Kulturtjenesten har fx igangsat det omfattende initiativ Dannelsesrygsækken, der sikrer alle børn i kommunale dagtilbud og skoler mindst én kulturel oplevelse hvert eneste år. Det er et af de tilbud, som vi er meget stolte af, og som nu sikres på denne måde i tæt samarbejde med vores dygtige, lokale kulturaktører” fortæller Martin Lohse, formand for Kultur, Fritid- og Bosætningsudvalget.
Tine Vinther Clausen, formand for Fritids- og Kulturudvalget i Lolland Kommune, supplerer: ”Det er en sand fornøjelse, når samarbejdet mellem fire udvalg i vores to kommuner går op i en højere enhed.
Kulturtjenesten og de lokale kulturaktører er nemlig vigtige grundsten for Dannelsesrygsækken.
Og netop Dannelsesrygsækken har vi, i samarbejde med skoler og dagtilbud, arbejdet målrettet for at få integreret. Den indeholder vigtige forløb, som bidrager til, at vores børn får styrket deres lokale identitet.
De er i nærkontakt med kunst og kultur og får på den måde også bedre mulighed for at udvikle en lang række vigtige kompetencer. Både i forhold til deres
personlige udvikling og for at kunne deltage som kompetente medborgere i vores demokratiske fællesskab.”
BAGGRUND
Om Kulturtjenesten:
I 2011 oprettede Lolland og Guldborgsund kommuner den mellemkommunale aftale Kulturtjenesten. Kulturtjenesten formidler og understøtter udviklingen af kultur- og læringsforløb til, med og for kommunale daginstitutioner og folkeskoler, samt fremmer netværk og videndeling på tværs. Kulturtjenestens strategiske styregruppe består af repræsentanter fra forvaltningen, kulturambassadørnetværket, kulturaktører, skoler og dagtilbud samt Skoletjenesten.
Aktuelle udviklingsinitiativer i Kulturtjenesten:
· Dannelsesrygsækken (2019-2021): Sikrer at ALLE børn i kommunale dagtilbud og skoler modtager kvalificerede kunst-, kultur og naturforløb i en 3-årig forsøgsperiode. I foråret 2022 evalueres Dannelsesrygsækken, og herefter træffes beslutning vedr. forankring og/eller videreudvikling af Dannelsesrygsækken.
· Klar, parat, kultur fra start (2019-2021): Kulturtjenesten er projektpartner i et udviklingsprojekt målrettet kommunernes dagtilbud, der har fået bevilget 834.800 kr. fra "Puljen til en tidlig kulturstart" under Slots- og Kulturstyrelsen. Dagtilbud fra begge kommuner samarbejder med flere af Kulturtjenestens aktører. Det er vurderingen, at Kulturtjenesten er velfungerende og har en god balance mellem drift og udvikling.
ØKONOMI
Kulturtjenesten er et samfinansieringsprojekt, som pt. årligt modtager 231.500 kr. i tilskud fra deltagende kulturinstitutioner og aktører. Hertil kommer 50.000 kr. fra Skoletjenesten, 40.000 kr. fra den enkelte kommunes skoleområde, 40.000 kr. fra den enkelte kommunes dagtilbudsområde og 140.000 kr. fra den enkelte kommunes kulturområde.
Kontakter
Kontaktperson
Tine Vinther Clausen
Formand for Fritids- og Kulturudvalget i Lolland Kommune
Mobil: 23 34 15 34
Martin Lohse
Formand for Kultur, Fritid- og Bosætningsudvalget i Guldborgsund Kommune
Mobil: 25 18 18 13
Billeder

Information om Guldborgsund Kommune
Følg pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Guldborgsund Kommune
Folkeoplysningsudvalget beholder sin formand - har uddelt første penge i 20261.4.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Folkeoplysningsudvalget beholder den siddende formand og er i gang med arbejdet.
Støtter forsamlingshus: De er kernen i det rige hverdagsliv30.3.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Landdistrikts-, bosætnings-, og medborgerskabsudvalget støtter Våbensted Forsamlingshus med næsten 80.000 kroner til nyt gulv.
Jobmesse skaber konkrete ansættelser27.3.2026 08:54:32 CET | Pressemeddelelse
Virksomhedsservice i Guldborgsund kan nu sætte tal på effekten af årets Job- og Uddannelsesmesse, og resultaterne viser tydeligt, at messen gør en reel forskel for både virksomheder og jobsøgende.
Guldborgsund Kommune nedjusterer med 14 pladser på botilbuddet Lindevang25.3.2026 12:34:38 CET | Pressemeddelelse
Socialudvalget i Guldborgsund Kommune har netop besluttet at nedlægge 14 almene socialpsykiatriske pladser på botilbuddet Lindevang.
Millionstøtte skal styrke bymidten i Nykøbing F17.3.2026 09:05:22 CET | Pressemeddelelse
Guldborgsund Kommune sætter nu gang i tre nye projekter i Nykøbing Falsters bymidte. To af projekterne har netop modtaget støtte fra EU’s Regionalfond. Projekterne bliver de første konkrete skridt i realiseringen af kommunens bymidtestrategi.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

