Farver er store miljøsyndere: Sådan kan vi gøre lilla mere grøn

Tænker du nogensinde over, hvor den blå farve på dine jeans egentlig kommer fra? Eller de pink nuancer i din kosmetik? Eller lakken på din cykel?
Farveindustrien er en gigant, der omsætter for et trecifret milliard-beløb årligt. I 99 procent af tilfældene er farverne på tingene rundt om os fremstillet syntetisk. Langt de fleste af dem er baseret på råolie og bliver til i yderst miljøskadelige processer.
Og de naturlige farvestoffer, der findes, er heller ikke uproblematiske. For de er trukket direkte ud af planter, træer og insekter, og det kræver masser af plads og naturressourcer at få farve nok til at mætte markedet. Derudover er det begrænset, hvilke farvenuancer, man kan finde i naturen.
Men der er måske en smartere og langt mere bæredygtig måde at skaffe os mennesker farver til hele paletten på. Den har forskerne fra Københavns Universitet, Elizabeth H. J. Neilson og Annette Munch Nielsen, sat sig for at kigge nærmere på sammen med den danske virksomhed Octarine Bio.
”Hvis vi i stedet for at bruge råolie eller lægge beslag på store arealer, kan efterligne naturens måde at lave farver på, kan vi bane vejen for en langt mere bæredygtig farveindustri. Det vil vi her forsøge at gøre. Vi vil udvikle biobaserede farver på en ny måde – nemlig ved at flytte dannelsen af farver i naturenover i en tank med gær,” siger adjunkt Elizabeth H. J. Neilson fra Institut for Plante- og Miljøvidenskab på Københavns Universitet.
Sådan vil de kopiere naturen
I naturen laver planter, bakterier og andre organismer en enorm vifte af kemiske stoffer, hvor en af funktionerne er at danne bestemte farver. Processen i naturen foregår dog oftest ret langsomt. Derfor er idéen at flytte produktionen af de kemiske stoffer over i en anden type levende organisme.
”Vi kan kopiere naturen ved at putte bestemt enzymer fra planter eller mikroorganismer ind i gær. Gæren vil fungere som en værtsorganisme for dannelsen af de kemiske stoffer. Med gær som vært kan vi fremstille det kemiske stof mere effektivt og dermed i en større mængde, end hvis det foregik i planter,” forklarer Elizabeth H. J. Neilson.
Den anden store fordel er, at det er nemt at kultivere gær i stor skala.
”I stedet for at plante hektarer af træer kan vi bare putte noget gær i en stor fermenteringstank. Her vil gæren producere stoffet, som man så ret simpelt kan trække ud. Vi ved, at det fungerer, men udfordringen bliver nu at få den biologiske proces til at fungere effektivt nok til, at produktionen kan skaleres op,” siger Nick Milne, videnskabelig chef og medstifter af Octarine Bio, der er en førende dansk platformsvirksomhed inden for syntetisk biologi.
Vi mangler lilla, pink og blå
Anden fase af projektet er at manipulere den biosyntetiske proces, sådan at man kan producere nye kemiske stoffer, der danner nye farvenuancer.
Hvor røde, gule og grønne farvetoner er udbredte i naturen, er mange af de farver, vi bruger i produkterne i vores dagligdag, en sjældenhed. Det gælder især lilla, pink og blå nuancer.
”Der er et stort hul i markedet for naturlige farvestoffer. Så det problem, vi vil tackle er: Hvordan skaber vi naturlige farver, men på en bæredygtig måde, som samtidig passer ind i det farvespektrum, som er svært at finde i naturen. De kemiske forbindelser, som vi her vil arbejde med, opfylder alle tre kriterier og de kan nemt integreres i vores eksisterende fremstillingsproces,” siger Nick Milne.
Farver med flere funktioner
Endemålet er dog ikke alene at fabrikere farvestoffer, men såkaldte bioaktive farver – altså farver med flere funktioner. De kemiske stoffer fra naturen, som projektet vil beskæftige sig med, stammer fra stoffet tryptamin. Og stofferne har en lang række ekstra egenskaber ud over at danne farver. Bl.a. er de antibakterielle, antivirale og kan sågar bekæmpe cancer.
”I de samme kemiske forbindelser er der fra naturens side indbygget en masse smarte funktioner, som organismer bruger til at overleve med. Hvis vi lykkes med projektet, kan vi mennesker som bonus få udnytte nogle af disse nyttige egenskaber,” siger Elizabeth H. J. Neilson, som i sin daglige forskning specialiserer sig i netop at forstå hvordan stofferne bliver til, og hvorfor de virker, som de gør.
Nick Milne tilføjer:
”Man kan som eksempel forestille sig et stykke sportstøj, som har fået sin farve på en miljøvenlig måde og samtidig er bakteriedræbende. Men der er et væld af kommercielle anvendelsesmuligheder også inden for medicinalindustrien og fødevareindustrien.”
Projektet vil løbe over de kommende tre år og er støttet af Innovationsfonden med en erhvervs-ph.d-bevilling.
FAKTA:
- Samarbejdet mellem Københavns Universitet og Octarine Bio er et ph.d.-projekt, som er støttet af Innovationsfonden.
-
Virksomheden Octarine Bio, der er baseret i Danmark, specialiserer sig i at udvikle molekyler til især farma-industrien ved hjælp af syntesebiologi.
Nøgleord
Kontakter
Elizabeth H. J. NeilsonAdjunktInstitut for Plante- og Miljøvidenskab - Københavns Universitet
Tlf:+45 20 58 53 66en@plen.ku.dkNick MilneMedstifter / Chief Scientific OfficerOctarine Bio
Tlf:+45 93 86 80 68nickmilne@octarinebio.comMaria HornbekJournalistDet Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet
Tlf:+45 22 95 42 83maho@science.ku.dkBilleder
Information om Københavns Universitet - Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet

Bülowsvej 17
1870 Frederiksberg C
35 33 28 28https://science.ku.dk/
Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet – SCIENCE – er landets største naturvidenskabelige forsknings- og uddannelsesinstitution.
Fakultetets væsentligste opgave er at bidrage til løsning af de store udfordringer, som vi står overfor i en verden under hastig forandring med øget pres på bl.a. naturressourcer og markante klimaforandringer - både nationalt og globalt.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet - Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
Old aerial photos give scientists a new tool to predict sea level rise3.7.2025 08:00:00 CEST | Press release
Researchers from the University of Copenhagen have gained unique insight into the mechanisms behind the collapse of Antarctic ice shelves, which are crucial for sea level rise in the Northern Hemisphere. The discovery of old aerial photos has provided an unparalleled dataset that can improve predictions of sea level rise and how we should prioritise coastal protection and other forms of climate adaptation.
Gamle luftfotos giver forskere nyt redskab til at forudsige havstigninger3.7.2025 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Forskere fra Københavns Universitet har fået unik adgang til at forstå mekanismerne bag antarktiske ishylders kollaps, som er afgørende for havstigninger på den nordlige halvkugle. Et fund af gamle luftfotos har skabt et enestående datasæt, som kan forbedre vores forudsigelser af hvor meget havene stiger, og vores prioritering af kystsikring og andre klimatilpasninger.
Ny institutleder på IFRO: ”Faglighed og fællesskab går hånd i hånd”1.7.2025 10:49:17 CEST | Pressemeddelelse
Per Svejstrup er fra 1. august ansat som institutleder på Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi (IFRO). Den kommende leder træder ind i rollen med stor respekt for IFRO's faglige og kollegiale kultur med klare ambitioner for fremtiden.
Dangerous Variant of Salmonella Still Not Eradicated – Researchers Point to the Solutions1.7.2025 09:53:23 CEST | Press release
The infectious and multi-resistant cattle disease Salmonella Dublin can be fatal to both humans and animals and causes significant losses for farmers. Although Denmark has attempted to eradicate the disease since 2008, it has not yet succeeded. A study from the University of Copenhagen points to possible reasons – and the necessary solutions.
Farlig type salmonella er stadig ikke nedkæmpet i Danmark – forskere peger på løsningerne30.6.2025 09:54:03 CEST | Pressemeddelelse
Den smitsomme og multiresistente kvægsygdom Salmonella Dublin kan være dødelig for både mennesker og dyr og medfører desuden betydelige tab for landmændene. Selvom Danmark har forsøgt at udrydde sygdommen siden 2008, er det ikke lykkedes. Et studie fra Københavns Universitet peger på den mulige årsag og de nødvendige løsninger.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum