Farvel til coronapasset
I 2021 blev coronapas kåret som årets ord. Men fra den 30. juni lukker og slukker coronapasset for denne gang og skal dermed ikke længere være en del af danskernes hverdag. Du kan dog stadig få en oversigt over dine vaccinationer på sundhed.dk og i MinSundhed-appen

De sidste to år har du haft mulighed for at finde dit coronapas på sundhed.dk eller i appen Coronapas – men fra den 30. juni er det slut for denne gang.
Det skyldes, at EU-forordningen om digitale covid-19 certifikater udløber, og der derfor ikke længere er lovhjemmel til coronapas-løsningen.
Fremover, hvis du har brug for en oversigt over dine egne og dine børns vaccinationer, kan du i stedet logge på sundhed.dk og finde dem under ”Vaccinationer”. Derudover vil du hen over sommeren have mulighed for at se dine egne covid-19 vaccinationer i MinSundhed-appen.
En del af vores hverdag
Coronapasset blev i første omgang lanceret i foråret 2021 i forbindelse med genåbningen af samfundet og blev hurtigt en del af alle danskeres hverdag. Derfor var det nok også naturligt, at ordet coronapas blev kåret som årets ord i 2021 af Dansk Sprognævn.
At danskerne har været flittige til at benytte coronapasset, er der vist ingen tvivl om:
- Fra juni 2021 til og med 2022 blev der på sundhed.dk downloadet 16 mio. coronapas
- Fra oktober 2021 til og med 2022 blev der fremvist coronapas på MinSundhed-appen 31,6 mio. gange
Nøgleord
Links
Om sundhed.dk
Sundhed.dk er din digitale indgang til sundhedsvæsenet. En portal, der giver dig overblik over din sundhed og sygdom, og som er ejet af staten, kommunerne og regionerne.
Følg pressemeddelelser fra sundhed.dk
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra sundhed.dk
Gode råd: Undgå at blive snydt af falske mails og SMS’er8.12.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Slet beskederne og del aldrig dine personlige oplysninger via mail eller sms. Sådan lyder rådet til de mange borgere, der hver dag kontakter sundhed.dk, fordi de har modtaget falske beskeder, der udgiver sig for at komme fra sundhed.dk.
Ny funktion i MinSundhed giver borgere bedre overblik over deres medicin26.11.2025 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nu er det også muligt at se oplysninger om den medicin, lægen har ordineret – blandt andet bivirkninger, priser og brugsvejledninger - i MinSundhed-appen.
Ny bølge af falske sms’er i omløb – udgiver sig for at være sundhed.dk23.10.2025 11:57:55 CEST | Pressemeddelelse
Sundhed.dk advarer mod en ny bølge af falske sms’er, der udgiver sig for at komme fra sundhed.dk. Beskederne beder modtagerne om at forny deres sundhedskort eller oplyse persondata via et falsk link. Sundhed.dk opfordrer til at slette beskederne og aldrig dele personlige oplysninger via sms eller mail.
Advarsel: Falske sms’er og hjemmeside udgiver sig for at være sundhed.dk30.9.2025 15:40:41 CEST | Pressemeddelelse
Sundhed.dk advarer mod en bølge af falske sms’er, der henviser til en falsk hjemmeside, som udgiver sig for at være sundhed.dk og beder folk om at udlevere deres personlige oplysninger.
Seks danskere viser, hvordan sundhed.dk gør hverdagen lettere29.9.2025 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny kampagne fra sundhed.dk sætter fokus på, hvordan digital adgang til sundhedsdata skaber overblik og tryghed i hverdagen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum