FARVEBLIND OG GRO SÆTTER PUNKTUM FOR RAGNAROCK SESSIONS
2.11.2021 10:35:00 CET | ROMU | Pressemeddelelse

Første RAGNAROCK Session, der blev afholdt i slutningen af oktober, blev ”udsolgt” på meget få dage, så det gælder om at være hurtig, når der skal reserveres billet til anden omgang. Arrangementet finder sted lige midt i museets særudstilling om Roskilde Festival ”Smattens magi – 50 års aftryk af Roskilde Festival”.
Efterårets anden og sidste RAGNAROCK session dykker ned i det elektroniske univers, med besøg fra superaktuelle GRO og den populære trio Farveblind.
GRO er alias for musiker og producer Julie Møller Christiansen. Hendes melodiøse avantgardepop og teknisk imponerende koncerter spænder fra intime øjeblikke med vægtløse vokaler og harpe til synth-eksplosioner med tung bas og modular-synthesizer. Med 11 år som festivalgæst og en optræden med bandet We Are The Way For The Cosmos To Know Itself i 2014 har hun et helt særligt forhold til festivalen. I løbet af 2021 er GRO kommet godt fra start med koncerter på SPOT festival og GAFFA På Græs, og hendes debutalbum udkom 29. oktober 2021.
Den elektroniske og energifyldte trio Farveblind er kendt for at levere pulserende og eksplosive liveshows, der kan sparke liv i enhver fest. Jens, Anders og Magnus, der står bag Farveblind, debuterede som band på Roskilde Festival i 2017 og fik i 2019 æren af at åbne Apollo-scenen. Musikken favner et fascinerende spænd mellem storslåede breakbeats og indtagende spoken word-passager til forførende stryger-sektioner og 90'er-inspireret big beat rave.
Aftenen bliver modereret af medudvikler, musikjournalist og forfatter Henrik Tuxen.
Arrangement målrettet de unge musikelskere
Serien RAGNAROCK sessions er specielt målrettet musikelskende og festivalhungrende unge, der måske ikke endnu har oplevet en ægte Roskilde Festival, eller som indtil videre kun har været der få gange. Målet med de enkelte arrangementer er, at tanke publikum helt op med den længe savnede festival-feeling.
Tilgængeligt for alle med gratis live stream
Årets sidste RAGNAROCK sessions vil, ligesom den første, blive live streamet af INSP! Media, så de, der ikke har mulighed for at møde op til det fysiske arrangement, har mulighed for at følge med online. ”Vi er rigtig glade for at vi har fået denne mulighed for at åbne arrangementet og live streame det, så mange flere har mulighed for at være en del af det fællesskabet omkring musikken” fortæller museumsinspektør Tine Moberg.
Det er Real Danias ”Byd indenfor”-pulje der har gjort arrangementsrækken ’RAGNAROCK sessions’ mulig. Puljen har til formål at hjælpe kulturinstitutioner, attraktioner og besøgssteder med at byde gæster indenfor igen efter coronakrisen.
TID, PRIS, STED
10. november kl. 18.30-20.30
Arrangementet er gratis.
Der er begrænset antal pladser, og det er derfor nødvendigt at bestille billet på forhånd.
Arrangementet vil også blive live streamet via RAGNAROCKs youtube-kanal.
Det fysiske arrangement finder sted på RAGNAROCK, Rabalderstræde 16 4000 Roskilde.
FOTO: TH. Daniel Siim, TV. Flemming Bo Jensen.
Related links
Nøgleord
Kontakter
Stine BlegvadRedaktørROMU
Kommunikation, presse, sociale medier, markedsføring
Tine MobergProjektmedarbejderROMU
Tlf:+45 46 31 65 00tinemo@romu.dkBilleder

Information om ROMU
Museumsorganisationen ROMU blev etableret i 2015 og udgøres i dag af besøgsstederne Roskilde Museum, Frederikssund Museum Færgegården, Lejre Museum, RAGNAROCK – museet for pop, rock og ungdomskultur, Lützhøfts Købmandsgård, Håndværksmuseet, Sankt Laurentius, Gl. Kongsgård, Tadre Mølle og Domkirkemuseet.
Følg pressemeddelelser fra ROMU
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra ROMU
VIBE UP: Mød dit kommende yndlingsband, før alle andre opdager dem2.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med endagsfestivalen VIBE UP slår Rockmuseet den 19. september dørene op til fem livekoncerter med nogle af de navne, der måske står øverst på plakaten i morgen. For museet vil være med allerede, når musikhistorien bliver til.
ROMU styrker organisationen med erfaren administrationschef1.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med Jeanett Grau Engstrøm får ROMU en erfaren leder, der skal sikre stærke administrative rammer om museumsorganisationens fortsatte udvikling. Hun tiltræder i en tid, hvor ROMU blandt andet udbygger sit ansvar for verdensarven og moderniserer organisationens økonomiske og digitale infrastruktur.
Georadar afslører stort klosteranlæg fra middelalderen i Roskilde11.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Hidtil har man troet, at Sankt Clara Kloster fra 1200-tallet var gået tabt. Men jordskanninger af området, hvor klosteret lå i middelalderen, har afsløret et stort og velbevaret klosteranlæg. Fundet lægger sig i rækken af mange, der fortæller om Roskilde som en central by i middelalderen.
ROMU og Fors udvikler sammen et skoleforløb om kilderne i Roskilde29.6.2026 08:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Roskildes historiske kilder får nu nyt liv i undervisningen. Museumsorganisationen ROMU og forsyningsselskabet Fors har sammen udviklet et undervisningsforløb, der inviterer elever i 3.-6. klasse ud i byen for at opleve, undersøge og reflektere over kildernes og vandets betydning før, nu og i fremtiden.
Få meget mere sommer for pengene med ROMUs brandvarme sommertilbud26.6.2026 08:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Tilbring sommeren med vikinger, købmænd og rockstjerner – det er ikke så dyrt, som det lyder. Med en stor sommerkampagne lover ROMU nemlig en stribe stærke oplevelser til halv pris hele sommeren. Så tag familien under armen og planlæg en indholdsrig, men budgetvenlig ferie.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
