Furesø Kommune

Farum Hovedgade-lokalplan i høring

Del
Nye butikker og nye boliger ved den gamle Spar købmand på Farum Hovedgade rykker nærmere. Byrådet besluttede den 26. juni at sende forslag til lokalplanen i høring i 11 uger.

Forud for politikernes behandling i byrådet har mange borgere været inddraget i planerne omkring området ved den gamle Spar købmand. Der har været afholdt tre velbesøgte borgermøder, hvor der generelt var stor opbakning til projektet.

Forvaltningen udvidede desuden dialoggruppen for Farum Hovedgade for borgere med særlig interesse i projektet og indrog dem ekstra i processen. De mødtes senest i april 2019. Endelig har kommunens særlige arkitekturudvalg vurderet projektet.

Der har i hele forløbet været særligt fokus på arkitekturen og på at skabe gode byrum, der vil fremme bylivet.

Affødt af arkitekturudvalgets anbefalinger har bygherre i dialog med forvaltning og politikere forbedret projektet. Byrådets beslutning omfatter derfor, at forvaltningen tilretter lokalplanforslaget. Blandt andet ændres byggefeltet for etagebyggeriet ud til Farum Hovedgade, så det flugter med hovedgaden og de øvrige bygninger ud til hovedgaden.

”Med bygherres seneste forslag til arkitekturen for etagebebyggelsen ud mod Farum Hovedgade, er der fundet en løsning, der indarbejder forslagene fra arkitekturudvalget og dermed fører til et byggeri, der bedre indpasser sig i omgivelserne og giver en mere holdbar pladsdannelse. Det er mit håb, at byggeriet på den måde vil virke inviterende og godt indpasset i Farum Hovedgade og dermed bliver et stærkt aktiv for naboer, handlende og erhvervsdrivende. Et sted, hvor man har lyst til at være fem minutter mere, drikke en kop kaffe og nyde byens rytme", siger Egil Hulgaard (C), der er formand for Udvalget for byudvikling og bolig.

Lene Bang (A), der er næstformand i udvalget supplerer:

”De nye beboere, den nye dagligvarebutik og de mindre butikker og cafeer i stueetagen af etagebebyggelsen vil udgøre et godt omdrejningspunkt for et attraktivt liv i det byrum der skabes. Det er mit håb, at det vil få en afsmittende effekt og give mere liv i hele Hovedgaden.”

Den 5. juli bliver lokalplanforslag og tillægget til Kommuneplan 2017 sendt i høring i 11 uger.  Høringsfristen er forlænget på grund af sommerferien.

Fakta:

  • Byrådet vedtog den 26. juni 2019 at Forslag til Lokalplan 142 for boliger og butikker på Farum Hovedgade 46-50A samt Forslag til Tillæg 5 til Kommuneplan 2017 sendes i offentlig høring.

Endelig vedtagelse af lokalplanforslaget vil give mulighed for udvikling af området til et nyt centerområde med bl.a. butikker, boliger og liberalt erhverv.

Kontakter

Kontakt:
• Egil F. Hulgaard (C), formand for Udvalg for byudvikling og bolig, tlf. 2151 8188.
• Lene Bang (A), næstformand i Udvalg for byudvikling og bolig, tlf. 2148 2223.

Billeder

Information om Furesø Kommune

Furesø Kommune
Furesø Kommune
Stiager 2
3500 Værløse

http://www.furesoe.dk/

Følg pressemeddelelser fra Furesø Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune

Stor interesse for ny fodboldklasse20.3.2024 11:52:17 CET | Pressemeddelelse

På Lyngholmskolen var der godt besøgt på informationsmødet om Furesøs nye fodboldklasse på 6. årgang. Her mødte nysgerrige forældre og elever fem af de primære kræfter i forløbet i Gentofte, der fortalte om deres erfaringer. Tidligere elev Magnus Malmberg fremhævede den tætte relation, der opstår mellem elev og lærere, fordi klassen undervises af de samme tre lærere i hele udskolingen. Næste skridt er en åben prøvedag onsdag den 3. april.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye