Farmakonomer får trukket mere op af vaccineglassene – det giver vaccine til en ekstra kommune
Farmakonomerne på Region Hovedstadens vaccinationsklinikker på hospitalerne og de fire vaccinationscentre er lykkedes med at trække mest mulig vaccine ud af hætteglassene. Det vil sige, at der var overskydende vaccine efter endt vaccination af borgere, der havde fået tid til vaccination tirsdag, onsdag og torsdag.
”Kæmpe stor ros til farmakonomerne for at udnytte hver eneste dråbe vaccine. Vi har fokus på at udnytte vaccinerne bedst muligt og at nå ud til flest sårbare borgere i de igangværende målgrupper. De ekstra doser vacciner giver regionen mulighed for at tilbyde flere vaccinetilbud i kommunerne lørdag,” siger formand for Sundhedsudvalget i Region Hovedstaden Christoffer Buster Reinhardt (C).
Lørdag vil der komme udkørende vaccination til udvalgte botilbud med mange borgere i særlig stor risiko for at blive alvorligt syge af COVID-19. Det er bosteder, hvor borgerne har vanskeligt ved at transporteres til et vaccinationscenter. Desuden udvider Region Hovedstaden tilbuddet om et lokalt vaccinationstilbud til ti kommuner med et højt smittetryk til nu også at omfatte Halsnæs Kommune – altså 11 kommuner, De får mellem 70 og 90 vaccinationer hver.
Sundhedsudvalgsformand: Ros til alle parter
Målgruppen for lokal vaccination er udvalgte hjemmeboende borgere over 65 år, som modtager praktisk hjælp og personlig pleje, og som har behov for hjælp til transporten.
Det lokale vaccinetilbud planlægges efter samme opgavefordeling, som vaccination på plejecentre. Det vil sige, at regionen leverer vacciner, farmakonomer, udstyr og værnemidler til vaccinatør mv. De praktiserende læger vaccinerer og registrerer. Kommunerne sørger for de praktiske rammer og transporten af borgere.
”Jeg vil gerne rose ALLE parter, der arbejder sammen og knokler for at få de her vaccinationer ud. Vi er i et kapløb med tiden, så det gør en forskel for hver eneste, vi får vaccineret. Vi kommer også til at se på, om vi kan oprette nogle lokale vaccinationscentre ude i de kommuner, der har længst til de seks store vaccinationscentre. Det sker i takt med, at vi får flere vacciner,” siger Christoffer Buster Reinhardt.
Yderligere info via Region Hovedstadens pressevagt på presse@regionh.dk
Information om Region Hovedstaden
Følg pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Region Hovedstaden
Lars Gaardhøj: Vi er parate til at gribe opgaven sammen med Sjælland18.9.2024 12:46:56 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen har lagt nogle vigtige spor for fremtidens sundhedsvæsen, og Region Hovedstaden er parat til at gå konstruktivt ind i samarbejdet med Sjælland, siger regionsrådsformand i Region Hovedstaden om regeringens udspil til sundhedsreform.
Overvældende interesse for politisk udvalgsarbejde om kvindesygdomme15.9.2024 12:40:00 CEST | Pressemeddelelse
15 borgere i Region Hovedstaden skal bidrage med deres erfaringer som patienter og pårørende, når nyt politisk opgaveudvalg i løbet af de kommende måneder skal udarbejde anbefalinger til Regionsrådet om, hvordan specifikke kvindesygdomme kan blive mere synlige i sundhedsvæsenet og behandlingen af dem forbedres.
Penge til psykiatrien: Patienter og medarbejdere skal sikres tryghed5.9.2024 20:05:16 CEST | Pressemeddelelse
Alle partier i regionsrådet i Region Hovedstaden blev her til aften enige om budgettet for 2025. I budgettet afsættes der 22,7 mio. kr. årligt til bedre sikkerhed i psykiatrien. Politikerne er også blevet enige om at afsætte 7,5 mio. kr. årligt til fødeområdet og prioriterer desuden en række indsatser, der skal styrke behandlingsmulighederne for udsatte.
Nyt samlet behandlingstilbud til patienter med en dobbeltdiagnose30.8.2024 12:24:45 CEST | Pressemeddelelse
Fra den 1. september overtager regionerne ansvaret for behandlingen af patienter med en dobbeltdiagnose, dvs. psykisk sygdom og en samtidig afhængighed eller et skadeligt brug af rusmidler.
Udenlandske sygeplejerske får bedre muligheder for job i Region Hovedstaden30.8.2024 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere hospitaler i Region Hovedstaden har svært ved at skaffe kvalificeret sundhedspersonale. Nu gør regionen en koordineret indsats for at effektivisere ansøgningsprocessen, så flere sygeplejersker uddannet uden for EU hurtigt bliver klar til at pleje patienter. Særligt sygeplejersker med iransk baggrund står på spring.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum