Farlige skoleveje er usunde

Elever og forældre vil gerne cykle noget mere – men ofte spænder en utryg skolevej ben for en mere aktiv transportform til skole. Det er en af hovedkonklusionerne i undersøgelsen fra Plan Gruppen, som i samarbejde med GF Fonden har undersøgt forholdet mellem aktiv og passiv transport til skole hos danske skolebørn. Det arbejde bliver nu belønnet med GF Fonden trafikpris 2021. Pressen er inviteret med til prisoverrækkelsen, hvor det vil være muligt at tage billeder og få et interview med blandt andre Jan Luxenburger fra Trafiksikkerhed & Vejteknik. Claus Hanfgarn fra GF Fyn overrækker prisen

torsdag den 9. juni kl. 12 foran Tingløkkskolen, Bergendals Allé 25, 5250 Odense

Tre ud af ti er utrygge
I undersøgelsen fremgår det bl.a., at tre ud af ti forældre er utrygge ved skolevejen – det samme gør sig gældende for hver fjerde elev. Samtidig ønsker 88 procent af forældrene faktisk, at deres børn skal cykle eller gå til skole - men i to ud af tre af tilfældene, hvor børn bliver kørt til skole, er det fordi, at forældrene føler sig utrygge ved skolevejen.

- Cykling og gang bør være den primære transportform, mens bil skal være den sekundære – der hvor det kan lade sig gøre i forhold til afstand. Men vi kan se, at helt op til 27 procent af de elever, der bor mindre end 2 km. fra skolen, bliver kørt til skole. Der er altså en relativ stor gruppe, det burde være muligt at flytte til enten cykling eller gåben, siger Lars Lindenberg fra Plan Gruppen.

For mange biler er et problem
Rigtig mange elever bliver altså kørt i skole, selvom de bor tæt på skolen – og selvom både de og deres forældre egentlig ser jernhesten eller gang som det bedste transportmiddel. Ifølge Lars Lindeberg er det værd at se på, hvad årsagen er til, at eleverne alligevel bliver kørt, og her peger langt størstedelen på biler som årsagen til, at de føler sig utrygge ved skolevejen.

- For mange biler, der kører for stærkt og for tæt, er de primære grunde til, at eleverne føler sig utrygge ved at cykle eller gå til skole. Konklusionen er altså, at trygheden ved skolevejen betyder rigtig meget for både elever og forældre, så det er her, vi skal sætte ind med tiltag, hvis flere skolebørn skal flyttes til en mere aktiv transportform, siger Lars Lindenberg.

Han peger på, at noget af løsningen kunne være at se på hastighedsgrænserne. Det er nemlig et lille tiltag, der har en stor effekt.

- Vi ved fra undersøgelser i udlandet, at det at sætte hastigheden ned fra 50 til 30 km. i timen i skole-områder har en stor effekt – både på antallet af ulykker og alvorligheden af dem. Hvis man kombinerer det med hastighedsdæmpende tiltag, er vi nået et godt stykke af vejen. Det er usundt i mere end en forstand, at skolevejene nogle steder er så utrygge, at eleverne ikke bryder sig om at bruge dem, slutter Lars Lindenberg.

Udover Jan Luxenburger og Claus Hanfgarn vil også Erik Damgaard fra Atki samt Lars Lindenberg og Tenna Tychsen fra Plan Gruppen være til stede ved prisoverrækkelsen.