Fåreavler vinder Familielandbrugets Initiativpris 2021
11.10.2021 16:16:21 CEST | Landbrug & Fødevarer | Pressemeddelelse

Anne Maja Schlæger og Sven Joensen bor på en gård syd-øst for Herning, hvor de siden 2009 har drevet en fårebesætning med i alt 2500 får og lam. Deres arbejde med får, natur og klima gør, at de i år modtager Familielandbrugets Initiativpris.
Initiativprisen tildeles en landmand, som har udmærket sig og gjort ekstraordinære tiltag på sin bedrift.
Sven Joensen blev meget overrasket, da han fik nyheden om, at parret havde vundet Familielandbrugets Initiativpris.
- Det havde jeg ikke set komme. Men jeg er meget beæret, for jeg kan helt sikkert se mig selv i relation til familielandbruget og de værdier, som de har i fokus, blandt andet fællesskabet, nærheden, familien og det gode liv på landet, siger landmand, Sven Joensen.
Utraditionelle metoder
Sammen med sin kone Anne Maja Schlæger driver de en fårebesætning på lowcost-niveau. Det vil sige, at de bruger så få ressourcer som muligt i den daglige drift, hvilket både er til gavn for klima, miljø og pengepungen. Det gør de ved at lade fårene afgræsse 1100 hektar, heriblandt både naturarealer, som enge, overdrev og heder, men også frøgræsmarker og en solcellemark.
Herudover lader de fårene være ude året rundt på den baggrund, at får ses som et særligt hårdført dyr. På den måde sparer man også en ressource i form af en staldløsning.
Det er Familielandbruget, Landbrug & Fødevarer, der hvert år uddeler Initiativprisen i forbindelse med foreningens årsmøde. Om dette års vinder siger Lone Andersen, formand for Familielandbruget:
- Anne Maja Schlæger og Sven Joensen har vundet Familielandbrugets Initiativpris, fordi at de gør noget ret utraditionelt ved den måde, som de driver fåreavl og naturpleje på samtidig med, at de har en rigtig god hverdag og en god økonomi. De har et smittende engagement og er nytænkende, hvorfor de er de helt rigtige kandidater til at vinde prisen.
Næstformand Henrik Bertelsen supplerer:
- Parret er rigtig gode til selv at udvikle systemer til reproduktion og avl. Herudover gør de op med teorien om, at får er dårlige til natur. De er nemlig rigtig gode til at bruge intervaller og systemer, når fårene skal afgræsse naturområderne.
Parret blev offentliggjort som vindere på Familielandbrugets årsmøde mandag d. 11. oktober. Med prisen fulgte en præmie på 10.000 kroner.
Billeder
Information om Landbrug & Fødevarer
Landbrug & Fødevarer varetager fælles opgaver og erhvervsmæssige interesser for danske landmænd og fødevarevirksomheder
Følg pressemeddelelser fra Landbrug & Fødevarer
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Landbrug & Fødevarer
Søstrene Grenes kantine i Taghaven løber med sejren ved Kantineprisens cook off 202622.5.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
I forbindelse med Kantineprisen 2026 er vinderen af årets cook off nu fundet! I et stærkt felt af dygtige kantineteams var det køkkenchef Lars Jensen og teamet fra Søstrene Grenes kantine i Taghaven, der torsdag d. 21. maj løb med sejren på Madens Folkemøde i Nykøbing Falster.
L&F: EU’s gødningsplan skal styrke fødevareproduktionen i Europa20.5.2026 06:53:00 CEST | Pressemeddelelse
EU Kommissionens nye gødningsplan peger i den rigtige retning. Nu skal den omsættes til løsninger, der sikrer adgang til gødning, bedre udnyttelse af husdyrgødning og recirkulerede næringsstoffer samt fair konkurrencevilkår for europæiske landmænd.
Lad os tale om grisevelfærd uden at grave grøfter12.5.2026 07:18:23 CEST | Pressemeddelelse
Dyrevelfærd står højt på dagsordenen i Landbrug & Fødevarer. En ny dokumentar skubber dog blot til en polariseret debat, der i månedsvis har fyldt i Danmark. Tiden er i stedet inde til at finde løsninger, der sikrer dyrevelfærden og udvikler sektoren, mener Landbrug & Fødevarer sektor for gris.
Her er de nominerede til Mejeriprisen 202612.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mejeriprisen 2026 hylder de butikskæder, der formår at løfte mejeriafdelingen fra basisindkøb til inspirerende kundeoplevelser. Prisen sætter fokus på kæder, der skaber salg og mersalg gennem kreativ vareeksponering, gennemtænkt sortiment og inspirerende måltidsløsninger.
De nominerede til Slagter- og Delikatesseprisen 2026 er fundet!12.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Årets Slagter- og Delikatessepris uddeles i to kategorier: Super- og hypermarked samt Privatslagter. De dygtige nominerede er nu fundet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

