’Fantomforhold’: Se den hjertevarme tragikomedie om kærestesorger på Xee fra den 1. november
7.10.2021 08:15:00 CEST | YouSee | Pressemeddelelse

Kærestesorger er en universel problematik, som de fleste af os vil blive ramt af i løbet af livet. Med et glimt i øjet dykker den nye YouSee Original ’Fantomforhold’, der får premiere på Xee den 1. november, ned i den svære hjertesorg og alt det, der følger med, når man får sit hjerte knust – uanset hvem man er, og hvor man er i livet. For skaberne bag serien, Rikke Kolding og Anna Juul, har det været vigtigt at give et ærligt billede af den tabubelagte hjertesorg.
”Kærestesorger er ofte skildret i fortællingerne på TV, men er sjældent centrum. De forbliver en sidebemærkning og noget, der skal til for at føre til noget andet ret hurtigt. Men når jeg har haft kærestesorger, har det altid føles så overvældende stort, og jeg har aldrig helt kunne forstå, hvorfor vi ikke snakker mere om det. Det er jo noget næsten alle oplever i løbet af deres liv, og det er også det, der gør en kærestesorggruppe til en interessant arena at bygge en historie og et karaktergalleri ud fra,” fortæller Rikke Kolding og Anna Juul fortsætter:
”Der har været et pågående arbejde med at tage alle følelser i en kærestesorgproces seriøst, også det komiske, det latterlige og det absurde. Noget bliver ikke mindre sorgfulgt af, at det også er lidt sjovt – sådan har jeg det i hvert fald selv. Det har også været vigtigt for mig at nuancere “ekskæresterne”, så de ikke er entydigt “dårlige" eller “gode”, for sådan er det jo sjældent i et brud. Som oftest går det jo bare ikke, og det kan være svært at finde sig i.”
’Fantomforhold’ tager sit udspring i en kærestesorggruppe, hvor deltagerne mødes og bearbejder deres individuelle kærestesorg i fællesskab. Det skal være med til at give et ærligt billede af, at alle oplever hjertesorger forskelligt og har brug for forskellige ting i sorgprocessen.
”Vi vil så gerne forstå alting, men kærestesorger går ikke nødvendigvis væk af, at man forstår dem. Der er ingen ’korrekt’ måde at komme over kærestesorger på, og forhåbentlig vil der være noget eller nogen, som de fleste seere, der har prøvet at få deres hjerte knust, vil kunne spejle sig i,” siger Rikke Kolding og Anna Juul fortsætter:
”Vi håber, at det vil få folk – eller bare én enkelt person – til at føle sig lidt mindre ensomme og lidt mere set.”
Lydmor har lavet et originalt soundtrack til serien, som bliver tilgængeligt i forbindelse med premieren. Det består blandt andet af otte fuldstøbte sange, som tager afsæt i hendes egne oplevelser med den svære hjertesorg.
”Da jeg blev spurgt, om jeg ville producere lyduniverset til serien, stod jeg selv midt i en enormt svær kærestesorg. Derfor tøvede jeg ikke et sekund med at sige ja, da jeg fik at vide, at serien ønskede at give et råt og ærligt billede af hjertesorgen, ” fortæller hun og fortsætter:
”Hjertesorg, det at miste et menneske, man elsker, er en undervurderet smerte. Jeg havde brug for at musikken var ufortyndet smertefuld, ufortyndet vred, ufortyndet smålig og ufortyndet sorgfuld. Det er blevet et meget råt udtryk, som står i kontrast til den nære og intime stemning i kærestesorggruppen.”
Med ’Fantomforhold’ har Xee for første gang modtaget produktionsstøtte fra Public Service-Puljen. Det glæder Xee, som ser frem til at give deres seere endnu mere originalt dansk kvalitetsindhold.
”Vi synes, det er vigtigt at investere i kvalitetsindhold med en stærk dansk identitet, og selvom vi er en kommerciel tv-kanal, har vi altid haft som ambition at fortælle vedkommende historier med temaer, der både kan underholde, give nye talenter en chance og ikke mindst røre vores seere. Med produktionsstøtten fra DFI har vi haft mulighed for at producere endnu mere originalt dansk fiktion og ikke mindst indhold af høj kvalitet, der tør tage fat på svære emner som ensomhed og hjertesorg,” siger Kim Poul Christensen, mediedirektør i Nuuday.
Se trailer til ’Fantomforhold’ her.
Hvordan lærer man at elske sig selv, når den man elsker, ikke gør det længere? ’Fantomforhold’ handler om den 28-årige Allie, som lider af kærestesorger, efter at hendes kæreste David er gået fra hende. Efter et spontant knald med den karismatiske kunstner Chresten, anbefaler han Allie en nyoprettet støttegruppe for folk med kærestesorger. Her møder hun mennesker med alle former for hjertesorger, og hun finder et fællesskab for knuste hjerter. Men samtidig med, at Allie har akut brug for psykologhjælp fra sin terapeut Ellen, ligger hun i med Ellens kæreste, og det komplicerer tingene en smule.
Om ’Fantomforhold’:
- ’Fantomforhold’ har premiere på Xee den 1. november 2021. Her vil alle seriens afsnit kunne binges, mens der kommer et afsnit om ugen på flow.
- Serien består af 7 afsnit af ca. 30 min. varighed.
- Medvirkende: Anna Bruus, Ann Eleonora Christensen, Peter Plaugborg, Besir Zeciri, Sara Fanta, Anna Juul, Sandra Kampp, Ernesto Piga Carbone, Thomas Hwan, Søren Malling, Danni Toma og Kirsten Lehfeldt
- Efter idé af: Rikke Kolding
- Instruktør: Rikke Kolding
- Hovedforfatter: Anna Juul
- Episodeforfatter: Rikke Kolding
- Serien er produceret af produktionsselskabet Blu
Kontakter
Mai-Britt NoeHead of External Communication
Tlf:+45 2893 6328mbno@tdc.dkBilleder
Information om YouSee
Om YouSee
YouSee er Danmarks førende udbyder af internet, mobiltelefoni og tv/streaming. YouSee tilbyder pålidelige og sikre produkter, og med landets bedste 5G-mobilnetværk, de højeste internethastigheder og markedets bedste og bredeste tv- og streamingunivers er YouSee et naturligt valg for danske husstande på tværs af geografi og størrelse. YouSee er en del af Nuuday-koncernen.
Læs mere om YouSee på yousee.dk.
Følg pressemeddelelser fra YouSee
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra YouSee
Et år med Solsikkelinjen hos YouSee: En succes for både kunder og medarbejdere12.3.2026 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
I det første år med Solsikkelinjen, en telefonlinje for kunder med særlige behov, har YouSee modtaget mere end 10.000 opkald på linjen. Initiativet skaber tryghed for kunderne og giver medarbejderne værdifuld læring og stolthed i deres arbejde.
Cybertruslen er ekstremt høj i danske hjem: YouSee-routere har blokeret skadeligt indhold 336 mio. gange sidste år14.1.2026 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
YouSee-routere fik blokeret skadeligt indhold mere end 336 millioner gange i danske hjem i 2025. Bag tallene ligger især, at cyberkriminelle i stigende grad anvender avancerede AI-modeller til både at designe og gennemføre angreb.
Forældre giver deres børn den første mobiltelefon to år tidligere end de faktisk ønsker20.8.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny undersøgelse viser, at forældre giver den første mobiltelefon til deres børn langt tidligere, end de faktisk ønsker: Danske børn er i gennemsnit 8,2 år, når de får den første mobil, mens de fleste forældre ville ønske, de var 10 år. Samtidig er fire ud af ti forældre bekymrede for at give deres børn en mobiltelefon, og hver anden forældre mener, at der er behov for information og vejledning til deres børns brug af telefoner. Derfor vil YouSee i samarbejde med Børns Vilkår og Dumbphone.dk gøre det lettere for forældre at træffe det svære valg om den første mobiltelefon til deres barn.
Danske husstande bombarderes med cyberangreb: Routere har sikkerhedsblokeret skadeligt indhold 179 mio. gange i første halvår10.7.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny opgørelse viser, at en halv mio. routere med indbygget sikkerhed fra YouSee, som automatisk beskytter alle tilkoblede enheder i hjemmet, har blokeret for over 179 mio. onlinetrusler i årets første seks måneder. Hver husstand har i gennemsnit 11,5 enheder tilkoblet pr. router, der fra januar til juni gennemsnitligt har leveret 2 sikkerhedsblokeringer af skadeligt indhold pr. dag. Tallene viser ifølge Christian Morgan, CEO for YouSee, at automatiserede cyberangreb er et vilkår ved at være online og kan inficere flere og flere smarte ting i hjemmet, der har brug for automatisk beskyttelse.
Ungt stjerneskud topper listerne hos YouSee Musik – i morgen åbner hun Orange Scene1.7.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det kan godt være dåbsattesten siger fødselsår 2004 og at hendes debutsingle blev udgivet så sent som februar sidste år, men Annikas imponerende år vidner om, at hun har formået at gøre indtryk på den danske musikscene.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum






