DI - Dansk Byggeri

Fanø og Tønder er hurtigst til byggetilladelser

Del
På Fanø tager det 14 dage og i Tønder 22 dage for kommunen at sagsbehandle en byggetilladelse, mens det i Billund tager 43 dage og i Esbjerg 41 dage at få grønt lys til at stikke spaden i jorden, viser en ny opgørelse. Papirarbejdet bør ikke tage mere end 14 dage, mener Dansk Byggeri Sydjylland.

Hvis du vil bygge et parcelhus eller en ny kontorbygning i Billund eller Esbjerg, så tager det i gennemsnit henholdsvis 43 og 41 dage, inden kommunen har sagsbehandlet byggetilladelsen, og håndværkeren kan komme i gang med at støbe fundamentet og lægge de første mursten. Hvis du derimod skal bygge på Fanø eller i Tønder, så er papirarbejdet klaret på i gennemsnit henholdsvis 14 og 22 dage.

Det viser en ny opgørelse fra Dansk Byggeri, der omhandler både erhvervsbyggeri og boligbyggeri. Ventetiden er opgjort fra den dag, hvor kommunerne har modtaget alle de oplysninger, som de har brug for til sagsbehandlingen.

- Så vi kan med sikkerhed sige, at mangelfulde ansøgninger ikke er årsagen til, at det i nogle kommuner kræver en del tålmodighed at få lov til at gå i gang med arbejdet. Den gennemsnitlige ventetid burde ikke være mere end 14 dage, og her kan de fleste af vores sydjyske kommuner desværre ikke være med. Gennemsnitlige sagsbehandlingstider på op til halvanden måned er for lang tid, siger formand for Dansk Byggeri Sydjylland, Michael Mathiesen.

Fanø er den eneste kommune i Sydjylland, der kan sagsbehandle byggetilladelser på i gennemsnit 14 dage eller mindre. I Tønder er ventetiden 22 dage, i Sønderborg 23 dage, i Vejle på 24 dage, i Fredericia 25 dage, i Haderslev og Vejen 28 dage, i Aabenraa 29 dage, i Kolding 31 dage, i Varde 38 dage, i Esbjerg 41 dage og i Billund 43 dage.

- Kommunerne behandler byggesagerne ud fra de samme regler, og selvom der er forskel på små og store byggerier, bør der ikke være så store forskelle på, hvor langt tid man skal vente på byggetilladelsen. Størstedelen af vores sydjyske kommuner bør se på, hvordan de kan forkorte ventetiden, siger Michael Mathiesen.

Den gennemsnitlige ventetid på en byggetilladelse for kommunerne i Sydjylland var i 2017 på 32 dage. I 2018 er ventetiden i gennemsnit faldet til 29 dage.

- Så det går samlet set i den rigtige retning. I syv kommuner er ventetiden blevet kortere siden sidste år, og det er trods alt positivt, siger Michael Mathiesen, formand for Dansk Byggeri Sydjylland.

Kontakter

Formand for Dansk Byggeri Sydjylland, Michael Mathiesen, telefon 22 49 65 60
Regionskonsulent for Dansk Byggeri Sydjylland, Peter H. Wagner, telefon 25 66 63 09
Pressekonsulent i Dansk Byggeri, Anette Sørensen, telefon 30 36 02 65

Links

Information om DI - Dansk Byggeri

DI - Dansk Byggeri
H.C. Andersens Boulevard 18
1553 København V

3377 3377https://www.danskindustri.dk/brancher/di-byggeri/

Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Byggeri

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Byggeri

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye